Udvalg kortlægger embedsmænds vilkår

11-06-2014
6 min.

Kom og del din viden med et nyt udvalg, som kulegraver forholdet mellem embedsmænd, politikere og borgere i vor tids medialiserede turboverden.

Nødvendige nødløgne, hjemsendte embedsmænd, fyrede ministre. De politiske skandalesager det seneste halve år har rejst en debat, om der er gået spin i det ministerielle arbejde, eller om embedsværket presses på sine dyder i vore dages turbopolitiske verden – eller selv har glemt dem.

Sagerne får nu Djøf til at nedsætte et udvalg til at se på forholdet mellem politikere og embedsmænd og de rammer, de arbejder under anno 2014.

Der er kun én med i udvalget, som ikke har en Djøf-baggrund, nemlig Berlingskes chefredaktør Lisbeth Knudsen.

Hvorfor – når Djøf skriver, at udvalget skal se på samspillet mellem embedsmænd, politikere, befolkning og medier?

”Udvalget er sammensat så bredt som muligt med bl.a. to forskere, to erfarne politikere og en særdeles erfaren mediepersonlighed. Dét at forskere og politikere har en Djøf-uddannelse, synes jeg på ingen måde rokker ved den bredde i udvalget, som både Djøf og udvalgets formand har ønsket,” siger Henning Thiesen, formand for de offentlige chefer i Djøf.

Høringer med andre end embedsmænd

Udvalgets formand, tidl. departementschef Bo Smith, er enig og siger, at han ikke kunne ønske sig et bedre udvalg.

Men hvad med ’befolkningen’ eller fx andre faggrupper end djøfere?

”Vi vil arrangere en række møder eller høringer, hvor vi inviterer til, at man fortæller os om erfaringer, synspunkter og oplevelser. Dér skal vi ikke kun høre embedsmænd og politikere. Vi skal også høre andre”

Vil I lave fx en spørgeskemaundersøgelse blandt embedsmænd, om de oplever pres eller dilemmaer i forhold til deres fagetik?

”Det kan jeg ikke svare på endnu. Udvalget har midler til undersøgelser, men først skal vi kortlægge dén viden, som ligger i forvejen, og se, hvad den kræver af opdatering,” siger Bo Smith.

”Vi stiller spørgsmålet: Hvad er der sket i den verden, som embedsværket opererer i anno 2014? Embedsmændene skal følge med tiden og kunne håndtere nye vilkår og krav – bl.a. fra medierne – og samtidig fastholde de grundlæggende normer i det danske demokrati. Det er den udfordring, vi skal belyse.”

Demokratiet lider

Lisbeth Knudsen ser det ikke som et problem at være udvalgets eneste ikke-djøfer – kun som en god udfordring.

Hun har sagt ja, fordi hun er stærkt optaget af hele spørgsmålet om demokratiets skrantende tilstand i en medialiseret og digitaliseret verden – hvor politikerne er udsat for et langt større pres fra medierne og befolkningen end før.

Samspillet mellem medier, politikere og embedsmænd er i høj grad vigtigt at se på, siger hun.

”Sagerne, som danner baggrundstæppe for udvalget, udspringer jo af et ændret mediebillede og et ændret politisk system, hvor embedsværket har måttet indstille sig på de nye tider og i større udstrækning være en del af politikudviklingen og mediehåndteringen.”

Hvad håber du på, at der kan komme ud af udvalget?

”Jeg vil sætte fokus på kvaliteten i administrationen og det lovforberedende arbejde. Hvordan bliver samspillet mellem politikere, medier og forvaltning mere hensigtsmæssigt set fra et borgersynspunkt og et demokratisk synspunkt? I dag udfordrer de tre funktioner hinanden på en måde, som ikke er godt for god borgerkontakt og demokratiets tilstand.”

For stor forståelse for det politiske spil

Uden for udvalgets rækker kan man finde mange synspunkter.

Tim Knudsen, professor emeritus og mangeårig revser af embedsværket, kalder udvalget ’domineret af folk med en konserverende forvaltningstænkning’.

Han forstår heller ikke, at Djøf kun taler om de seneste sager fra centraladministrationen, og påpeger, at han sammen med lektor Pernille Boye Koch skriver på en bog om en række uheldige sager fra de sidste 12 år, hvor embedsfolks adfærd fremtræder diskutabelt.

”I de fleste af de sager fremstår det i medierne, som om embedsfolk har prioriteret ’forståelse for de politiske processer’ over klassiske forvaltningsdyder som lovlighed og faglighed.”

Brug for bedre politisk rådgivning

Jørgen Rosted, tidligere departementschef, mener, at udvalget skal se på, hvordan vi får bedre politisk rådgivning her til lands.

”For det er der brug for. Regeringerne i andre lande er bedre stillet.”

Det handler ikke om, at vi bare skal have politisk udnævnte embedsmænd som i Sverige eller politiske kabinetter som i EU, understreger han.

”Det passer ikke til dansk kultur, hvor vi vil have embedsmænd i toppen, som kan sige nej til politikerne. Øvelsen er, at vi stadig kan have dét, samtidig med at ministrene får bedre hjælp til at nytænke og forandre. For det tager for lang tid at vende skuden i dag.”

Han kan dog godt være sin tvivl, om udvalget ikke er lidt for præget af tilhængere af status quo.

Og så kunne der godt være flere med, som har siddet midt i orkanens øje. For de ved, hvad det virkelig handler om. De ved, hvordan det er at bære både kasketten som ministerens vigtigste politiske rådgivere og samtidig kasketten, som skal sikre, at alt går rigtigt til, som han siger.



Prøv politiets brætspil

Anders Berg Sørensen, som forsker i politisk og administrativ etik på Københavns Universitet, mener, at udvalget skal sætte embedsmænds uddannelse i håndtering af dilemmaer højt på listen.

”Hvis det ikke bare skal blive en gentagelse af de regler og normer, der allerede gælder, skal udvalget ind og helt konkret have fat i, hvordan man som embedsmand styrker sin etiske dømmekraft i situationer med modsatrettede hensyn.”

Dét skal unge embedsmænd uddannes i, og erfarne har kun godt af at få pudset refleksionsevnen op.

”Det skrev Djøfs gamle Nordskov-udvalg jo også, at man skulle sørge for. Men det har man forsømt.”

Så udvalget skal gøre noget ud af formidling og uddannelse, og her kan udvalget med fordel lære af andre faggrupper.

”Rigspolitiet har fx udviklet et ’etikspil’, et stort brætspil, som bruges i politifolkenes efteruddannelse.”

Djøf prøvede at få Christiansborg med

I første omgang forsøgte Djøf at få regeringen til at nedsætte udvalget, men forgæves.

Derfor er udvalget nedsat og finansieret af Djøf alene, men det skal arbejde helt uafhængigt, have eget sekretariat ude i byen og skrive sit eget kommissorium.

Udvalget har cirka et år og tre mio. kr. til arbejdet. 


Udvalget holder et debatmøde 19. juni, hvor alle – også borgere, andre faggrupper og medier – er velkomne.

Nordskov-II udvalget

Udvalget kaldes Nordskov II-udvalget, fordi Djøf efter Tamil-sagen i 1993 nedsatte et udvalg, som skrev rapporten ’Fagligt etiske principper i offentlig administration’.

  • Bo Smith, tidl. departementschef
  • Bertel Haarder, tidl. minister
  • Frank Jensen, overborgmester, tidl. minister
  • Lisbeth Knudsen, chefredaktør, Berlingske
  • Jørgen Grønnegård Christensen, professor emeritus
  • Niels Fenger, professor i forvaltningsret, KU
  • Niels Højberg, stadsdirektør, Aarhus Kommune
  • Marius Ibsen, tidl. kommunaldirektør i Gladsaxe
  • Pernille Christensen, formand for Natur- og Miljøklagenævnet
  • Mari Louise Bro Larsen, specialkonsulent i Beskæftigelsesministeriet
  • Cecilie Heerdegen Leth, fuldmægtig i Fødevareministeriet
  • Jacob Holbraad, direktør for Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen i Undervisningsministeriet.

1 kommentar
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

dk.linkedin.com/in/mogensschou/

20.06.2014 kl. 20.56

Udvalgsarbejdet er for snævert. Landets fremmeste akademia rekrutteres af centraladministrationen. Hvordan sikrer vi, at denne ressource skaber dynamik og fremgang for DK i en globaliseret verden. "fastholde klassiske dyder og håndtere nye vilkår" - den dagsorden drejer sig jo om balancegang. Kan "DJØF magten" virkelig ikke bruges til mere forvaltningsdynamik, institutionel innovation osv uden at kompromitere grundlæggende hensyn. Nulfejlskulturen som før beskyttede ministre beskytter i et dynamisk miljø kun embedsmænd, der ikke ønsker at tænke nyt. De bedste i den disciplin ender som topchefer. Se DJØFs egne undersøgelse af ledelsesbehov i det offentlige "hvor skal vi hen; du". Eksemplerne er talrige. Tak for muligheden for at kommentere, mon udvalget bliver bekendtgjort hermed..

0 Kommentar
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.