Virksomhederne ser ofte stress som et problem, der relaterer sig til medarbejderens person. Men Majken Matzau mener, at stress i virkeligheden handler mere om den enorme kompleksitet, der er i virksomhederne i dag. Det skaber stress for medarbejderne, når de jævnligt udsættes for organisationsforandringer og oplever, at deres arbejde indeholder for meget ansvar kombineret med for lidt frihed til at bestemme over, hvordan opgaverne skal løses.