Hver 4. får jobtilbud via LinkedIn

Du er egentlig glad for at være, hvor du er.  Men så bliver du kontaktet af et rekrutteringsfirma via LinkedIn, som opfordrer dig til at kigge nærmere på et job, de har i udbud.  Jobbet taler lige ind i din faglighed og dine 
kompetencer. Du er på og er pludselig i en proces omkring et nyt job.

Det er ikke usædvanligt for en djøfer at få den slags henvendelser. Faktisk har 25 procent af djøferne fået konkrete jobtilbud via LinkedIn, viser ny undersøgelse blandt 604 medlemmer af Djøf.

Thomas Kantsø, chefkonsulent i Djøfs Karriere- og Kompetencecenter og samtidig specialist i sociale medier, synes, tallet er overraskende stort.

”De offentlige stillinger skal jo slås op på sædvanlig vis, så mange af dem kan man sortere fra. Men at hver fjerde alligevel er blevet kontaktet, bekræfter jo bare, hvad vi længe har sagt: At hvert fjerde job bliver besat gennem netværk.”

Og Thomas Kantsø forstår også godt, at arbejds-giverne går den vej, når de skal finde interessante profiler.

”Hvis du slår et job op på vanlig vis, får du nemt mere end to hundrede ansøgninger. Det kræver et stort administrativt arbejde, og ofte kan du jo barbere bunken ned til en femtedel, som overhovedet har en profil, der matcher jobbet.”

Sådan bliver du fundet

Hos rekrutteringsvirksomheden Moment er business unit director Christina Bornhøft faktisk overrasket over, at ikke flere djøfere har fået et konkret jobtilbud via LinkedIn. I Moment er de selv meget flittige brugere af de sociale medier.

”Uanset hvilket job vi har, er vi altid på LinkedIn. Vi rekrutterer primært ledere og specialister, og mange er ikke aktivt jobsøgende, så derfor skal der ofte mere til end et almindeligt jobopslag. Her er LinkedIn og også Twitter oplagte redskaber, fordi du nemt kan identificere potentielle kandidater.”

Og hvordan bliver man så fundet?

”I resumeet skal du benytte alle de ord, der kan være en del af et fremtidigt jobønske. Det samme gælder linjen lige under dit navn. Her skriver man typisk sin titel, men det er bedre at vælge nogle ord, der passer til de jobønsker, du har, fx strategisk marketing og udvikling af koncepter,” siger Christina Bornhøft.

Det er også en god idé at være aktiv i nogle grupper, der harmonerer med ens faglighed og interesser, lyder det fra Thomas Kantsø.

”Hvis du er eller gerne vil være business controller i København, så meld dig ind i en relevant gruppe. Og hvis du drømmer om et job i medicinalbranchen, skal du gøre dig lækker for lige netop det segment.”

Og så skal du huske sproget.

”Vælg både engelske og danske ord, der beskriver dine kompetencer. LinkedIn er en engelsk maskine. Her ’add’er du skills’. Og i London sidder der folk og laver søgninger for danske virksom-heder, og de vil næppe bruge søgeord som personalechef eller 
juridisk konsulent,” siger Thomas Kantsø.

Hvad kan du også bruge LinkedIn til?

Selv om hver fjerde djøfer er blevet kontaktet med et konkret jobtilbud, er næsten halvdelen af dem, der har en profil på LinkedIn, usikre på, hvilken værdi det har for dem. Og ifølge Djøfs undersøgelse deltager de også sjældent i debatter eller kommenterer på artikler og andres indlæg. 16 procent har slet ikke har en LinkedIn-profil. Det sidste er ikke så over-raskende, mener Thomas Kantsø.

”For nogle er det et aktivt fravalg. De har simpelthen ikke lyst til at blive fundet, fordi de måske arbejder med klienter, de ikke bryder sig om at blive kontaktet af privat. 
Så vi vil aldrig nå derhen, hvor alle har en profil på LinkedIn.”

Og med hensyn til dem, der er usikre på, hvilken værdi det har at være til stede på LinkedIn og andre sociale medier, er det selvfølgelig et vigtigt redskab i forbindelse med jobsøgning, siger Thomas Kantsø.

”Men det er også så meget mere, og det er langt fra alle djøferne, der har fået øjnene op for dét. Det er et kompetencebibliotek, hvor du både kan finde samarbejdspartnere, nye medarbejdere, kilder og ny viden. Hvis din profil er udfyldt korrekt, svarer det til at læse en business-sektion i en avis,” lyder det fra Thomas Kantsø.