Dansk aktie i opgør med Ukraines korrupte retssystem

”I Ukraine bliver 99,7 procent af alle tiltalte dømt i retten, og der er mere end dobbelt så mange anklagere i forhold til befolkningstallet end i en typisk retsstat,” supplerer Aleksandr Bantjuk, der er strafferetsekspert i Center for Politisk-Retlige Reformer i Kijev.

Den ukrainske anklagemyndighed er ikke noget kønt syn i vestlig optik. Den har meget omfattende magtbeføjelser, fx er den disciplinær-myndighed over for dommerne. ”Det vil sige, at hvis en dommer skønnes at leve et upassende liv eller afsige for mange frifindelser, så indledes disciplinærsagen af anklagemyndigheden,” forklarer tidligere politimester Mikael Lyngbo.

Samtidig fører den tilsyn med lovlig administration inden for alle områder.

”Den er langt den stærkeste offentlige myndighed, fordi den kan gå ind på et hvilket som helst kommunekontor, regionskontor og privat virksomhed og fx forlange at tjekke brandsikringen,” fortæller Mikael Lyngbo og fortsætter: ”Så kan den sige: Ups, det ser grimt ud det der oppe. Ja, jeg har nu følgende muligheder, jeg kan rejse tiltale mod dig, men vi kan også finde andre løsninger.”

For korrupt til EU

Sådan et korruptionspotentiale er selvsagt ikke acceptabelt for EU, hvis unionen skal bane vejen for europæiske investeringer i større stil i et land. Et af EU´s centrale krav til den senere så berømte associeringsaftale var derfor, at den ukrainske anklagemyndighed fremover kun skulle tage vare på klassiske opgaver som tiltalerejsning mv., hvilket præsident Janukovitch accepterede i februar 2013.

”EU overtog kravet fra Europarådet og forlangte, at reformloven blev vedtaget i parlamentet før associeringsaftalen,” pointerer tidligere politimester Mikael Lyngbo, der som retsekspert i Helsinki-
Komiteen sammen med tre andre Europaråds-eksperter er de drivende kræfter 
i projektet.

Det var et kvantespring frem for arbejdet med at reformere den ukrainske anklagemyndighed, som oprindeligt startede, da Ukraine blev medlem af Europarådet i 1995.

Dybe rødder

Ukrainernes tradition for en overordentlig magtfuld anklagemyndighed har imidlertid dybe rødder.

”Den stammer fra Peter den Stores tid. Han satte anklagemyndigheden til at føre tilsyn med alle samfundslivets sfærer for på den måde at bevare kontrollen i sit vidtstrakte rige,” fortæller strafferetsekspert Aleksandr Bantjuk. Han tilføjer, at anklagemyndigheden er så tæt vævet sammen med magten, at der i dag fx også er mange parlamentarikere, der har en fortid som anklagere.

Uden at lade sig anfægte af dette gik EU´s arbejdsgruppe i gang med det vanskelige arbejde med reformen. Det mundede ud i en rapport om, hvad der skulle ud af den ukrainske anklagemyndighed, og hvad der kunne blive. På baggrund af den leverede det ukrainske embedsværk fra præsidentens administration et lovforslag i august 2013.

”Vi var overrasket over, hvor meget de var gået til biddet, og der var kun småting, vi ville have ændret,” fortæller den danske jurist.

Da reformloven var et hårsbred fra den endelige vedtagelse i det ukrainske parlament, droppede præsident Janukovitch imidlertid overraskende associerings-aftalen, og arbejdet med lovforslaget gik tilsyneladende helt i stå.

Overraskende udvikling

Til gengæld var der kommet liv i gaderne uden for de politiske institutioner. Det gjorde et stort indtryk på den danske 
ambassadør i Kijev, Merete Juhl, der ligesom Mikael Lyngbo har en vigtig aktie i reformarbejdet, der er finansieret af Danmark.

”Maidan-demonstranterne har helt sikkert sat foden ned og sagt, at de vil have reformeret retsvæsenet i europæisk retning. De kritiserer de mange retssager, der ikke er afgjort rigtigt. Det oplever jeg en stor bevidsthed omkring, og denne bevidsthed skal jo bruges til at få tingene ændret,” siger Merete Juhl og tilføjer:

”Det afspejles for eksempel også i den mediedækning, som projektet får. Hvis jeg har udtalt mig om en reform af det offentlige anklagesystem, er det blevet dækket af både tv og trykt presse.”

I parlamentet bliver oddsene for en genoplivning af reformen pludselig meget større i forbindelse med præsidentvalget sidst i maj 2014.

”Julia Timosjenkos store parti i parlamentet er mere stemt for at få en mindre magtfuld anklagemyndighed, nu hvor hun ikke blev præsident og kan udpege rigsadvokaten,” påpeger Aleksandr Bantjuk.

Den danske ambassadør, Merete Juhl, har hele tiden haft tillid til de ukrainske politikere.

”Jeg har set en regering, som vitterlig parallelt har forsøgt at håndtere usikker-heden i øst med mål om stabilisering og fred og gå i gang med en reformdagsorden økonomisk, politisk og socialt,” betoner hun.

Svær implementering

Hvad enten det skyldes indirekte indflydelse fra reformivrige græsrødder, mere motiverede parlamentarikere eller en politisk ledelse, der er fast besluttet på en europæisk kurs:

Den tidligere politimester Mikael Lyngbo blev sammen med sine tre ekspert-kolleger i maj 2014 helt uventet sendt på over-arbejde, da reformlovforslaget i let ændret form pludselig dukkede op fra glemslen. Arbejdsgruppen skal sikre, at forslaget er i overensstemmelse med både forfatning og tidligere aftaler, før det forventes vedtaget midt i juni.

Den udvikling glæder Aleksandr Bantjuk.

”Situationen er allerede forbedret, fordi samfundet er blevet interesseret i anklagemyndighedens magtmisbrug. I dag sagsøger man for eksempel ikke længere politiske modstandere. Men vi er nødt til at have en reform, som også gælder, hvis tiderne skifter,” betoner han.

Den ukrainske strafferetsekspert forventer, at der forestår et stort arbejde med at implementere loven, efter den er vedtaget.

”I dag har man for eksempel krav på en forsvarsadvokat, hvis man bliver arresteret, men mange ved det ikke, og politiet er ikke altid lige villige til at oplyse om det. Derfor har man pålagt politiet at skilte med denne rettighed, hvilket ofte ikke efterleves på stationerne,” siger han.

Den danske ambassadør i Kijev mener, at regeringen har et særligt ansvar i den forbindelse.