Tortur-jægere

”Forholdene i libanesiske fængsler er forfærdelige. Meget værre end i Palæstina. Jeg har mødt djævlen her, og vil gøre alt, hvad jeg kan for at undgå lignende forhold i mit hjemland.”

Sådan siger den palæstinensiske jurist Alaa Ghanayim, efter han har deltaget i en fængselsinspektion i Libanon.

Han er en af deltagerne i et træningsseminar med fokus på tortur og overgreb i fængsler og detentioner. Seminaret er arrangeret af den danske organisation Dignity som en del af et regionalt projekt i Mellemøsten, hvor jurister, journalister, læger og menneskerettighedsaktivister trænes i at lave uafhængige fængselsinspektioner. Projektet er finansieret af det danske udenrigsministerium gennem Det Arabiske Initiativ.

Inspicerer forhold i palæstinensiske fængsler

Til daglig arbejder Alaa Ghanayim for den uafhængige menneskerettighedskommission i Palæstina, hvor han inspicerer palæstinensiske fængsler og detentioner for at dokumentere og forebygge overgreb og tortur.

”Jeg har lært metoder og værktøjer, jeg kan bruge i mit daglige arbejde. Særligt hvad jeg skal kigge efter, og hvilke fanger jeg skal interviewe for at skabe det bedste billede af situationen i fængslet,” fortæller han til djøfbladet.

Hvis han i forbindelse med besøg i palæstinensiske detentioner og fængsler får mistanke om mulige overgreb, udarbejder han en rapport. Den offentliggøres for at lægge maksimalt pres på myndighederne, så en egentlig efterforskning kan iværksættes.

”De fleste overgreb sker under afhøringer på politistationer og hos sikkerhedsstyrker. Mange af medlemmerne af de palæstinen-siske sikkerhedsstyrker har selv været udsat for overgreb og
tortur i Israel og er meget påvirkede af det. Derfor er de nok
mere tilbøjelige til at benytte den slags metoder selv,” siger
Alaa Ghanayim.

Erfaringsudveksling

Også juristen Murad Jad Allah fra den palæstinensiske menneskerettighedsorganisation Addameer er begejstret
for træningen.

”Jeg har lært meget af de internationale eksperter, der underviser os. Træningen i fængselsinspektioner giver mig selvtillid til at udføre mit daglige arbejde i Palæstina, hvor jeg undersøger palæstinensiske fangers vilkår i israelske fængsler. Israel har ikke underskrevet FN’s OPCAT, som giver adgang til uafhængige inspektioner i fængslerne. Men jeg interviewer fanger, eks-fanger og advokater om tortur og overgreb i de israelske detentioner og fængsler.”

Han fremhæver også undervisningen i lobbyarbejde og
fortaler-virksomhed som noget, han har gavn af, når han og kollegerne samarbejder med internationale organisationer
for at lægge pres på de israelske myndigheder.

Når han kommer hjem til Vestbredden, vil han forsøge at overføre så meget af sin nye viden som muligt til sine kolleger i Addameer.

Han erkender, at det ikke kun er israelere, der begår overgreb.

”Vi forsøger at overbevise de palæstinensiske myndigheder om, at det er afgørende, at de overholder menneskerettighederne. Ellers er det vanskeligt at kritisere andre for det samme,” siger Murad Jad Allah.

Også EU har et ansvar, da de er med til at træne de palæstinen-siske sikkerhedstyrker, understreger han.

Erfaringsudveksling på tværs i Mellemøsten

Både Murad Jad Allah og Alaa Ghanayim fremhæver mødet med andre jurister og menneskerettighedsaktivister fra Mellemøsten og Nordafrika som noget af de bedste ved de regionale seminarer.

”Det giver os en god mulighed for at udveksle erfaringer og høre om vilkår i andre lande i regionen,” siger Murad Jad Allah.

Historier fra andre lande, hvor det er lykkedes at forbedre fangers vilkår og stille myndigheder til ansvar for overgreb, er med til at holde modet oppe og giver os en tro på, at arbejdet mod tortur gør en forskel, forklarer Alaa Ghanayim.