Som at råbe i et glashus

13-05-2014
6 min.

Potentielle arbejdsgivere googler os og tjekker vores Facebook. Og det er ikke helt enkelt og lige til at holde sin profil privat. Så hvordan sikrer du, at din adfærd på de sociale netværk ikke får konsekvenser for din karriere?

Djøfs gode råd til strategisk brug af sociale netværk

Brug privatindstillingerne på Facebook. Vær loyal over for din arbejdsplads. Dine ytringer skal kunne tåle at blive læst af alle – også din chef.

Et kodak-moment af solnedgangen, en selfie af din hånd med en fadøl og et fantastisk foto af dine- børn. På Facebook deler vi en del af vores liv med venner og bekendte. Vi samler på followers og likes og deler debatindlæg, artikler og nyheder.

”De sociale netværk og især Facebook er et glashus, hvor vi står og råber. Det kan godt ske, at vi kun råber til vores venner – men hvis de deler det med deres venner, så når vores råb pludselig ud til ukontrollerbart mange,” siger Jakob Linaa Jensen, ph.d. og lektor i medievidenskab på Aarhus Universitet.

Han har 13 års erfaring i at forske i sociale og politiske anvendelser af nettet, og her er Facebook med mere end 3 mio. danske profiler i alle aldersgrupper – lige fra helt unge til de lidt ældre – særligt interessant.

Arbejdsgivere og headhuntere googler os

Vi bliver overvåget af headhuntere og rekrutteringskonsulenter, som tjekker -
vores digitale færden. Hver anden private virksomhed googler os i forbindelse med en konkret ansættelsesproces, og hver tredje søger på vores facebook-profil. Det viser Rekrutteringsanalyse 2013/14, som Konsulenthuset Ballisager har gennemført via et panel af offentlige og private virksomheder.

”Jeg oplever ikke, at de højtuddannede, som vi tjekker i forbindelse med konkrete rekrutteringsprocesser, er særligt bevidste om deres samlede profil på de sociale netværk. Enkelte har dog meget fokus på en offentlig profil, hvor de kan vise deltagelse i den offentlige debat eller fremhæve, at deres hjerte banker for en særlig sag,” siger direktør Morten Ballisager.

Den private offentlighed

Jakob Linaa Jensens forskning viser, at langt de fleste ikke-offentlige personer 
– omkring 90 procent – har en privat profil på Facebook. Men han advarer alligevel mod at tro, at alt så er privat.

”Populært sagt, så skal det, man siger på Facebook, også kunne siges på byens torv. For det er ret kompliceret at overholde alle Facebooks private teknikaliteter.”

Facebooks sikkerhedsindstillinger ændres løbende.

”Derfor kan statusopdateringer pludselig nå vidt omkring, og man skal virkelig kæmpe for at holde sin profil helt privat. Mark Zuckerberg mener jo, at alt som udgangspunkt skal være offentligt, og det er den holdning, vi er oppe imod, når vi forsøger at bevare det private,” forklarer Jakob Linaa Jensen.

Fyret for en opdatering

Og selvom Facebook er et lukket fællesskab, er det samtidig blevet et kæmpe nyhedsmedie, hvor breaking news og sladder om de kendte deles, før andre medier når at bringe historierne.

”Facebook interagerer med andre medier, og rækkevidden er enorm. Blandt andet derfor kan det være svært at slippe væk fra noget, man i et vredt øjeblik har skrevet, og som nu klistrer til ens navn,” siger Jakob Linaa Jensen og fortsætter:

”Det værste – eller bedste – eksempel er nok, da Venstres daværende pressemedarbejder Ditte Okman svinede en kiosk-ansat i Folketinget til over for sine ’venner’ på Facebook. Det røg ud i offentligheden, og det mistede hun sit job på.”

Det var i 2010. Men der kommer hele tiden nye eksempler til.

”Vi oplever engang imellem en fyring på grund af, at personen har været illoyal over for sin virksomhed på de sociale netværk. Og det er så kommet videre til vedkommendes chef,” siger Mette Knudsen, chef for Djøfs Rådgivningscenter:

”Langt de fleste tænker sig heldigvis om, men enkelte er åbenbart ikke forsigtige nok. Så jeg kan kun fraråde, at man kommenterer egen arbejdsplads alt for meget på Facebook – tænk i hvert fald over, at den store offentlighed kan læse med.”

Alle har et privatliv

Vi skal dog ikke være alt for nervøse over at blive googlet af potentielle arbejdsgivere.

”Det er ikke umiddelbart en ulempe for karrieren at have en meget aktiv Facebook-profil, hvor børn, byture eller hjemlig hygge er i højsædet. Det kan man sagtens have ved siden af en mere seriøs LinkedIn-profil. Vi skal ikke være bange for at vise, at vi også har et privatliv,” siger Morten Ballisager, men han understreger også, at der er en grænse:

”Det bliver et problem, hvis der begynder at blive en underlig forskel mellem de to profiler. Jo tydeligere og mere ekstrem man er på sine politiske holdninger, jo mere risikerer man jobmæssigt.”

Morten Ballisager giver et konkret eksempel med personer med meget liberale holdninger og negativ tilgang til en for stor offentlig sektor.

”Det kan eksempelvis være en ingeniør, der søger job hos nogle rådgivende ingeniører, som har den offentlige sektor som primær kunde. Hvis vedkommende i den sammenhæng ytrer sig kraftigt negativt om, hvordan den offentlige sektor arbejder, så kan det give nogle minuspoint i processen.”

Kvinder snakker mest

Mænd og kvinder bruger nettet forskelligt. De bruger lige lang tid på nettet, men kvinders tidsforbrug på de sociale netværk er markant større end mænds. 

”Nu bliver jeg meget stereotyp, men det er ikke forkert at sige, at kvinder engagerer sig mere i social dialog, mens mænd er mere resultatorienterede,” forklarer Jakob Linaa Jensen.



”Mænd går på nettet efter hurtig information – tjekke togtider og mails – mens den klassiske kvinde godt nok går på nettet med det formål at finde en togbillet, men så skal hun også lige se, hvad der sker på Facebook, hvor hendes veninde lige har postet et billede, der skal kommenteres på, og så løber tiden.”

Forskningen viser ikke, om der er forskel mellem kvinder eller mænds tendens til at poste deres privatliv eller vise yderliggående holdninger. Og adspurgt om der er kønsmæssig forskel mellem evnen til at sælge egne kompetencer på de sociale netværk, så svarer Morten Ballisager klart nej.

”Men det er alment kendt i branchen, at mænd har lettere ved at oversælge egne kompetencer. Det kommer mest til udtryk ved jobsamtalerne, men som rekrutteringsagent skal du også kunne tolke de kompetencer, som fremhæves på LinkedIn-profilerne,” siger Morten Ballisager.

Virtuelt visitkort

LinkedIn er cv-deling og karrieremæssige netværk.

”Det er et glimrende virtuelt visitkort 
– folk får skabt kontakter og brugt hinandens netværk. Men LinkedIn er ikke det nye Facebook, og de to netværk konkurrerer på ingen måde om brugerne,” siger Jakob Linaa Jensen.

Det er Morten Ballisager meget enig i:

”Vi kan se, at godt otte procent af virksomhederne bruger Facebook som rekrutteringskanal, men Facebook vil aldrig blive lige så seriøs og tung på det område, som LinkedIn er. Facebook er dog et godt sted til at få opdyrket et netværk, som jo så kan bruges aktivt i forbindelse med jobsøgning.”

Så medmindre man er meget ekstrem, når man råber i glashuset, kan Facebooks netværk af venner vise sig at være et skridt på vej mod et job.

Sociale netværk

Facebook har over 3 mio. danske profiler. Mere end 1,2 mio. danskere har en LinkedIn-profil, og omkring 200.000 er på Twitter.

Kommentér
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.