Studerende laver netmagasin

30-04-2014
2 min.

Magasinet Grasp prøver at skabe en mere human tilgang til business. Tre studerende står bag projektet. Djøfbladet har talt med Anders Møller.

Hvad er Grasp?

”Grasp er en medieorganisation, der søger
at skabe en mere humanistisk tilgang til business ved at samarbejde med internationale organisationer om at formidle deres indsigter til et bredere publikum.”

Hvilke indsigter?

”Vi prøver at formidle indsigter, der udfordrer ‘business as usual’ inden for kategorierne Education, Leadership og Multitude.”

Hvorfor lige de tre?

”Vi mener, at det er de tre vigtigste felter at adressere, hvis man vil skabe en mere humanistisk tilgang til business.”

Hvad mener I med det?

“At vi tager udgangspunkt i mennesket. For os handler det i høj grad om at stille det rette spørgsmål, og vi fokuserer mere på samfundseffekt end bundlinje.”

I skriver på engelsk?

”Ja.”

Hvorfor?

”For at nå et langt større publikum, end vi kan på dansk.”

Kan du komme med et eksempel på
 en artikel?

”Vi udgav en artikel med titlen ´Why Future Business Leaders need Philosophy´, som viser behovet for en mere interdisciplinær kompetenceprofil hos fremtidens ledere samt fremfører argumentet for at integrere filosofi i flere businessuddannelser. Den bliver nu fremhævet på ni amerikanske universiteter.”

Et eksempel til?

”Vi interviewede Sheela Søgaard, som er CEO for Bjarke Ingels Group. Hun kom med nogle spændende perspektiver på, hvordan man skaber en økonomisk bæredygtig virksomhed i en kreativ industri.”

Som var?

”Hun pegede blandt andet på udfordringen med at have en stram økonomisk styring på alle projekter og samtidig give plads til den kreative proces. Og så aflivede hun myten om den klare strategiske vision og afslørede, at BIG i høj grad havde haft en trialanderror tilgang til forretningsudvikling.”

Hvor mange læser jeres artikler?

”Det er meget svingende, men i januar havde vi 20.000 besøgende på vores side.”

Hvordan fik I idéen til Grasp?

”Den udsprang i høj grad af vores studie, som er erhvervsøkonomi og filosofi. Vi ville gerne vise, at man kan kombinere de to discipliner.”

Er der penge i magasinet for jer?

”Ikke endnu.”

Hvad får du ud af det personligt?

“At kunne gøre en forskel sammen med nogle af verdens skarpeste folk.”

Som hvem?

”Blandt andet World Economic Forum’s Global Agenda Councils. At interviewe og virkelig dykke ned i deres tanker det er sublimt. Det er virkelig noget, man lærer utrolig meget af.”

Hvad driver jer?

”En grundlæggende nysgerrighed”.

Vil I fortsætte med Grasp efter studiet?

”Ja. Vi ønsker at opbygge en bæredygtig businessmodel omkring magasinet. Men det vigtigste er, at vi synes, det er spændende, og at vi gør en forskel.”

Læs mere på http://www.graspmag.org/

Kommentér
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.