Her bliver du hurtigst chef

Har du chefambitioner, og vil du gerne have titlen i hus, inden børnene er flyttet hjemmefra, skal du umiddelbart stræbe efter en karriere i en privat virksomhed.

Ifølge Djøfs medlemsregister er der nemlig markant forskel på, hvor hurtigt en djøfer bliver chef alt efter, hvilken sektor hun eller han er ansat i. Alt andet lige går det mere trægt i den offentlige sektor.

Blandt privatansatte djøfere med mellem 9 og 11 års anciennitet er næsten hver tredje chef med ledelsesansvar. For djøfere i staten med samme anciennitet gælder det kun godt hver tiende.

Det er først, når man når op på en anciennitet på 17 år eller derover, at de forskellige sektorer begynder at ligne hinanden på andelen af djøfere med ledelsesansvar. Her har 46 procent af de privatansatte ledelsesansvar, mens det gælder henholdsvis 40 og 41 procent i stat og kommune/region.

Stivhed i det offentlige

Ledelses- og organisationsekspert Jørn Flohr Nielsen fra Aarhus Universitet er umiddelbart ikke overrasket over, at langt flere langt hurtigere får en cheftitel i de private virksomheder.

”Jeg har ikke forsket i det, men det er mit indtryk, at det offentlige på trods af alle de opblødninger, der har været i sektoren de senere år, stadig er præget af stive stillingsstrukturer, der hviler på anciennitet og meritter. Omvendt er de mere friske til hurtigere at give folk et personaleansvar ude på det private arbejdsmarked,” siger Jørn Flohr Nielsen.

Den vurdering er hans kollega og HR-ekspert Frances Jørgensen fra Aarhus Universitet enig i.

”I det offentlige er der en masse formalia omkring forfremmelse, og du skal opfylde en række af kriterier for at blive leder. Her kigger man ikke så meget på performance, som man gør i det private, hvor begrundelsen for en forfremmelse typisk er personlig og med udgangspunkt i, at ’du vil være god til at være leder’,” siger Frances Jørgensen.

Forsigtige med udnævnelser

Måske kunne de offentlige arbejdspladser godt lære noget af de private, når de udpeger nye ledere, mener Frances Jørgensen.

”De er nok mere forsigtige og måske også for forsigtige nogle gange. Det er som om, de handler ud fra et, ’vi gør hellere ingenting frem for at gøre noget’,” siger Frances Jørgensen.

Jørn Flohr Nielsen mener også, at udnævnelserne i det private har nogle positive sider, som det offentlige godt kunne skele til.

”Man må nok se i øjnene, at de private virksomheder er mere fleksible. Omvendt vil man måske også kunne sige, at man i det offentlige i højere grad tager sådan nogle forfremmelser alvorligt,” siger Jørn Flohr Nielsen.

At man med Jørn Flohr Nielsens ord er friskere til at dele cheftitler ud på det private arbejdsmarked, kan også dække over, at man kan defineres som chef med ledelsesansvar, når man har en enkelt medarbejder under sig. Men når man først får cheftitlen i det offentlige, lægger man typisk ud med at have ansvar for flere medarbejdere.