Alle taler om uddannelse som vejen frem for Danmark. Men vi glemmer at fokusere på informationsteknologien, som er i fuld gang med radikalt at ændre vores arbejdsmarked. Det siger uddannelsesforskeren Lars Geer Hammershøj.
41 år.
Cand.mag. i idéhistorie 1999, Aarhus Universitet (AU).
Ph.d. i sociologi 2003, Københavns Universitet.
Lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet.
Med i forskningsprogrammet Pædagogisk samtidsdiagnostik.
Har tidligere været studieleder for bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab ved AU.
Har blandt andet udgivet bogen ”Kreativitet – et spørgsmål om dannelse” på Hans Reitzels Forlag (2012) og artiklen ”Dannelse i uddannelsessystemet” i pjece udgivet af Danske Underviserorganisationers Samråd (2013).Dansk uddannelsespolitik er præget af alt for kortsigtede antagelser og analyser. Det gælder lige fra folkeskolereformer til akkrediteringssystemer for de videregående uddannelser, som grundlæggende lider af et og det samme problem: Manglende fokus på fremtidens arbejdsmarked.”
Det siger uddannelsesforskeren Lars Geer Hammershøj. Han er idéhistoriker, har en ph.d.-grad i sociologi og er en af hovedmændene bag en ny uddannelse i uddannelses- videnskab på Aarhus Universitet.
Det manglende fokus på fremtidens arbejdsmarked er i grunden paradoksalt, fordi der på tværs af partifarve og ideologiske skel er enighed om, at svaret på, hvordan vi skal klare os i den internationale konkurrence, er uddannelse og atter uddannelse, fremhæver Lars Geer Hammershøj.
”Men vi glemmer at stille det afgørende spørgsmål, og det er, hvad bliver vigtigt at lære og kunne i fremtiden? Vi skal blive langt mere skarpe på, hvad det er for et arbejdsmarked, uddannelserne skal være relevante i forhold til”, siger han.
Lars Geer Hammershøjs kritik kommer samtidig med, at medlemmerne af Udvalget for kvalitet og relevans af de videregående uddannelser er i fuld gang med at skrive deres anbefalinger. Udvalget er nedsat af regeringen med det formål ”at sikre den bedst uddannede generation i Danmarkshistorien,” som forhenværende uddannelsesminister Morten Østergaard (RV) har sagt.
Men selv om udvalgets konklusioner stadig kun er i støbeskeen, tør Lars Geer Hammershøj allerede nu forudsige, at de ikke vil adressere det grundlæggende problem, som han peger på.
”Regeringen og DI har allerede peget på behovet for at nedlægge og sammenlægge uddannelser som en vigtig del af udvalgets arbejde. Et så snævert fokus er problematisk i sig selv, men værre er idéen om, at det er færre og mere ensrettede uddannelser, vi får brug for i fremtiden. Det kan jeg ikke se nogen som helst tegn på. Tværtimod tyder alt på, at vores samfund og arbejdsmarked vil undergå store forandringer og blive mere mangfoldigt og komplekst, og det bliver vi altså snart nødt til at forholde os til. For de uddannelser, som unge danskere tager i dag, skal de jo bruge i de næste mange år frem,” siger han.
Med sin udmelding placerer Lars Geer Hammershøj sig midt imellem to dominerende standpunkter i den uddannelsespolitiske debat. På den ene side står erhvervsliv og politikere og siger, at vores videregående uddannelser skal være mere erhvervsrettede og i højere grad indrettes efter aftagernes behov. På den anden side står universitetsverdenen med rektorerne i spidsen og siger, at vi ikke kan vide, hvilke uddannelser der vil blive brug for i fremtiden, fordi samfundsudviklingen går så hurtigt, at alle forudsigelser forældes i løbet af kort tid.
Lars Geer Hammershøj er enig i, at sikre forudsigelser er umulige, men han mener godt, man kan udpege og identificere tendenser i samfundsudviklingen, som bør få konsekvenser for, hvordan vi tænker og planlægger i det videregående uddannelsessystem allerede i dag.
”Det er ikke nogen enkel opgave, det vil kræve grundige samtidsdiagnoser og historiske analyser, og sigtet må nødvendigvis være bredt, men det er nødvendigt, for ellers risikerer vi at optage for mange studerende på uddannelser i tilbagegang; at nedlægge uddannelser, som vi får brug for i løbet af få år; og at oprette nye uddannelser, som er forældede, før vi får set os om,” siger han.
”Uddannelse handler om at forberede nye generationer til det arbejdsmarked, der kommer. Og meget tyder på, at vi står i en transformationsproces, der kan sidestilles med industrialiseringen og andre store transformationsprocesser i historien.”
Informationsteknologi er den drivende kraft i den transformationsproces, Lars Geer Hammershøj udpeger.
”Eksperter i informationsteknologi fremhæver, at de fremskridt i processor-kraft og data-lagringskapacitet, som i løbet af de seneste 20 år har givet os smartphones og gjort Google og facebook til en uundværlig del af de fleste menneskers liv, vil fortsætte med eksponentiel hastighed. Det vil ændre betingelserne for de fleste job og professioner, og det vil skabe nye betingelser for den måde, vi lever på, med en hast, som er svær at forestille sig i dag.”
Entreprenører som Steve Jobs (iPhone), Mark Zuckerberg (facebook), Sergej Brin (Google) og danske Janus Friis (Skype) kommer til at drive denne udvikling. De tænker kreativt og kan se de nye forretningsmuligheder, der opstår som følge af de store teknologiske spring fremad.
”I en ny analyse, der har vakt international opsigt, forudsiger to forskere fra Oxford University, Carl Benedikt Frey og Michael Osborne, at mange af de job, vi i dag betragter som samfundsmæssigt uundværlige, vil blive overflødiggjort af ny teknologi i løbet af bare to årtier,” siger Lars Geer Hammershøj.
Blandt de værst stillede er revisorer og bogholdere, som ifølge de to engelske forskere med 94 % sandsynlighed må se informationsteknologi ændre deres arbejdsmarked så radikalt, at mange vil være i fare for at miste deres job. Det skyldes fremkomsten af software, der kan lave de skatteberegninger, som revisorerne laver manuelt i dag. Men også ejendomsmæglere (86 %), piloter (55 %) og økonomer (43 %) har ifølge Frey og Osborne meget stor sandsynlighed for at miste beskæftigelse over de næste 20 år som følge af ny teknologi.
Afstanden til Dansk Industri, som specifikt har efterlyst flere økonomer samt naturvidenskabsfolk og ingeniører forud for den kommende rapport fra Udvalget for kvalitet og relevans af de videregående uddannelser, er til at få øje på, fremhæver Lars Geer Hammershøj.
”Jeg tror, forskellen skyldes, at det udgangspunkt, som DI baserer sine fremskrivninger af beskæftigelsesbehovet på, er under hastig forandring. Derfor bliver analyserne for kortsigtede. Det samme er tilfældet med Danmarks Akkrediteringsinstitution, som for nylig offentliggjorde en rapport om jobrelevansen for 330 danske universitetsuddannelser. Her er udgangspunktet også primært den aktuelle beskæftigelsessituation og det umiddelbare erhvervssigte.”
Efter Lars Geer Hammershøjs opfattelse er der brug for et paradigmeskift i uddannelsespolitikken, hvor man begynder at betragte uddannelse som en langsigtet investering på turbulente markeder.
”Man skal investere bredt og turde løbe en risiko. Vi skal have en bred vifte af uddannelser, herunder ’skæve’ uddannelser med potentiale. Men det skal selvfølgelig ikke ske i blinde, og derfor må grundige samtidsdiagnoser og historiske analyser af arbejdsmarkedet og vores samfund generelt være første skridt.”
Et meget vigtigt element i sådanne analyser bliver at undersøge de ændringer i danskernes livsstil, som allerede er indtruffet, og som efter al sandsynlighed kun vil blive forstærket fremover.
Vi søger – i lighed med den globale tendens – væk fra landet og provinsen og ind mod de store byer for at være tæt på kulturelle tilbud og de videns- og servicearbejdspladser, som fortrænger produktions-arbejdspladserne. Og vi bruger en større og større del af vores tid og penge på kommunikation og oplevelse frem for på ting og varige forbrugsgoder.
”Disse livsstilsændringer har allerede stor indflydelse på hvilke, brancher der vækster, og hvilke brancher der er i tilbagegang, og det skal vi tage høje for i uddannelsespolitikken,” siger Lars Geer Hammershøj.
Analyseresultaterne skal ikke kun anvendes til at vurdere, hvilke videregående uddannelser der er brug for, men til at udvikle og forandre vores uddannelsessystem hele vejen ned til folkeskolen.
”Vi går imod et arbejdsmarked, hvor evnen til at tænke kreativt og innovativt kun vil blive vigtigere. Derfor skal vi fremelske og opøve denne evne fra den tidligste alder.”
Det mener Lars Geer Hammershøj ikke har været tilfældet i de senere års politiske planer og visioner for fremtidens folke skole.
”Under den forrige regering blev ambitionen om vores folkeskole ”som en af verdens bedste” i høj grad baseret på at ligge i top 5 i PISA på læsning, regning, skrivning og engelsk. Det er nødvendige evner, men de er langt fra tilstrækkelige. Jeg mener, vi skal have modet til at dyrke elevernes sociale kompetencer, deres kreativitet og evne til at tænke innovativt. Derfor er jeg også kritisk over for den nuværende regerings helhedsskole med længere skoledage, hvor leg og kreativitet er nedprioriteret på bekostning af at dyrke elevernes personlige og faglige kompetencer. Der mangler analyser, som understøtter det hensigtsmæssige i denne prioritering; og frem for alt mangler der analyser af, om folkeskolen forbereder eleverne på det arbejdsmarked, der venter dem om 20-30 og 40 år.”
Læs mere:
Ledige stillinger
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER