12.3.2014
af
Eva Bøgelund
Efter Tamilsagen lavede Djøf den første samlede redegørelse nogensinde om fagligt-etiske principper for embedsmænd. Nu gynger båden igen. Der er mistillid til det neutrale embedsværk.
Den måde, som politik i dag udspiller sig på, gør, at der er behov for en fornyet kortlægning af embedsværkets arbejdsvilkår.
Men analysen må gå langt videre end dét. Det er ikke kun embedsværket, der fanges ind af ændringerne. Det gør vi alle. Ændringerne har store konsekvenser for vores demokrati.
Det var dét stærke budskab – leveret af Berlingskes chefredaktør Lisbeth Knudsen – som knap 400 djøfere tog med hjem efter et debatmøde, som markerede 20-året for Djøfs udgivelse af den såkaldte Nordskov-rapport.
Nordskov-rapporten beskrev for første gang de fagligt-etiske principper, som gælder for embedsværkets arbejde i offentlig forvaltning og i samspillet med politikerne.
Den blev skrevet på baggrund af Tamil-sagen og har siden været en fast del af fundamentet for alt regeringsinitieret udredningsarbejde om forholdet mellem embedsmænd og politikere.
I dag er der nye mislyde i det politiske maskinrum.
Uanset hvor totalt forskellige de er, har stimen af skandalesager med ministre og topembedsmænd, som i fællesskab er røget i uføre, efterladt en klam fornemmelse af et mønster.
Er dét, der rasler i kuglelejerne, lyden af embedsmænd, der er blevet for føjelige over for ministerens ønsker – påvirket af det pres, ministrene i dag er udsat for? Er der sket et skred i de fagligt- etiske standarder hos det neutrale embedsmandssystem?
Den mistanke fra omverdenen kan man ikke leve med.
Derfor foreslog Djøf lige efter nytår, at vi må have en opdateret kortlægning af embedsmændenes arbejdsvilkår i en verden, som både politisk og mediemæssigt har ændret sig de sidste 20 år.
Formanden for Djøfs Offentlige Chefer, Henning Thiesen, fastslog:
”Vi har brug for en fælles indsigt i udfordringerne i stedet for at grave os ned i forskellige skoler, som hver især bygger på fornemmelser, fordomme eller enkeltsager.”
Vi er nødt til at stille os selv en række spørgsmål, sagde han.
Er det politiske tryk på embedsværket øget? Hvilke dele af embedsværket oplever et politisk tryk? Har de særlige rådgivere ændret på forholdene? Er ytringsfriheden på arbejdspladsen tilfredsstillende? Hvordan skal de øverste embedsmænd løfte deres ansvar?
Tidligere ombudsmand Hans Gammel- toft-Hansen, som fra podiet fortalte om, hvilken effekt Nordskov-udvalget har haft set med ombudsmandsøjne, hilste en ny kulegravning velkommen.
Dels får man ny og opdateret viden om, hvordan sandhedsforpligtelsen og fagligheden udfordres i det daglige. Dels vil det i sig selv styrke bevidstheden om de forvaltningsetiske og faglige forpligtelser. Altså værnet om den neutrale embedsmand, ligesom Nordskov-rapporten gjorde det efter Tamil-sagen, sagde han.
Professor emeritus Jørgen Grønnegaard Christensen leverede en liste over den udvikling i den politiske beslutningsproces de sidste 20 år, som har sat embedsværkets arbejdsforhold under pres – og samtidig presset dem frem i skudlinjen i offentlighedens skarpe lys, når jagten på ministrene går ind:
Det lovforberedende arbejde er i stort omfang flyttet fra udvalg ind i ministerierne. Der er kortere frister, stor stigning i udvalgsspørgsmål og flere åbne samråd – samt et fuldstændigt ændret mediebillede.
”Nordskov-udvalget var ret forudseende! Dén her udvikling medfører en stærk accentuering af de problemer, som udvalget identificerede allerede dengang. Dagens konklusion er, at vi vil se en konstant kritisk debat om disse emner,” fastslog Grønnegaard.
Lisbeth Knudsen, adm. direktør i Berlingske Medier, takkede stort ja til Djøfs forslag.
”Vi er i dag dér, hvor der er sket så rigeligt med forandringer omkring det uafhængige og politisk neutrale danske embedssystem – som jeg sværger til – at tiden er inde til at lave en helt ny analyse.”
Forslaget er bare ikke vidtgående nok. Det er ikke nok kun at se på spilfordelingen mellem embedsværk og politikere.
”De sidste 20 års forandringer i den måde, som der laves politik på, har skabt nogle alvorlige systemfejl i selve den demokratiske proces, som vi er nødt til at tage en debat om.”
Vi har kun fokus på Slotsholmen i debatten om embedsmænd og politikere. Men den er i høj grad også relevant i toppen af kommuner og regioner, fastslog Henning Thiesen.
”Vi har i Djøf haft sager i den senere tid, hvor topembedsmænd i kommuner er blevet afskediget, ikke fordi de har undladt at gøre opmærksom på tiltag til ulovligheder fra politisk side, men fordi de er gået til tilsynsmyndighederne og gjort opmærksomhed på mulige ulovligheder.”
Jørgen Grønnegaard Christensen var enig. Kommuner og regioner er et sort hul i debatten.
’Fagligt etiske principper i offentlig administration’. Djøf Forlag.
Betænkning afgivet af Djøfs fagligt etiske arbejdsgruppe med professor, tidl. ombudsmand Lars Nordskov Nielsen som formand. September 1993.
Er siden fulgt op af bl.a:
Betænkning 1354: ’Forholdet mellem minister og embedsmænd’. Udvalg med professor, dr.jur. Jens Peter Christensen som formand. Maj 1998.
Finansministeriet: ’Offentligt ansatte chefers ansvar’. Udredning af professor, dr.jur. Jens Peter Christensen. Maj 1998
Betænkning 1443: ’Embedsmænds rådgivning og bistand til regeringen og dens ministre’. Udvalg med professor, dr.jur. Jens Peter Christensen som formand. Juni 2001.
Justitsministeriet: ’Redegørelse om visse spørgsmål i forbindelse med embedsmænds rådgivning og bistand til regeringen og dens ministre’. Juni 2004.
Sidste år kom så en udredning om spindoktorerne, hvor der er både interviews og en spørgeskemaundersøgelse blandt departementscheferne:
Betænkning 1537: ’Ministrenes særlige rådgivere. Et serviceeftersyn’. Udvalg med højesteretsdommer Jens Peter Christensen som formand. Maj 2013.
Djøfbladet bringer i næste nummer et interview med Statsministeriets departementschef Christian Kettel Thomsen.
Ledige stillinger
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER