Blasfemiparagraffen bør blive

26-03-2014
2 min.

Da Selim Yumuk begyndte på sit speciale om blasfemi-paragraffen, hældte han til, at den skulle afskaffes. Undervejs i processen skiftede han holdning.

Hvad skulle du undersøge med specialet?

”Om man skulle fjerne eller beholde Straffe-lovens § 140 set i lyset af ytrings-friheden. § 140 er også kendt som blasfemiparagraffen.”

Hvad siger paragraffen?

”Hvis personer offentligt forhåner eller spotter en lovlig religion her i landet, straffes de med bøde eller fængsel i op til fire måneder.”

Hvorfor valgte du emnet?

”Jeg ville skrive om et emne, der berørte -ytringsfriheden, og indsnævrede det til 
at handle om blasfemiparagraffen.”

Havde du en mening om emnet, inden du begyndte på specialet?

”Jeg hældte til, at paragraffen skulle afskaffes med udgangspunkt i, at den begrænser ytringsfriheden.”

Og du skiftede så mening?

”Ja, jeg undersøgte blandt andet, om paragraffen virkelig begrænsede ytringsfriheden, og kom frem til helt andre ting.”

Hvilke?

”For eksempel at forarbejderne til paragraffen og dens placering i straffeloven peger mere på, at formålet med den er at opretholde ro og orden i samfundet. Desuden er et argument for at afskaffe den, at det ikke er nutidigt at beskytte religiøse -følelser på den måde. Men når man kigger på de domme, hvor den er brugt, så er det netop ikke kun for at beskytte religiøse.”

Er der mange domme om den?

”Nej, der er kun tre. De er fra 1938, 1946, 
og den tredje er fra 1970 og omhandler sangerinden Trilles kritiske sang om Gud – ´Guds Øje´.”

Blev Trille dømt for sangen?

”Nej, men dommeren mente, at hun 
godt kunne have brugt et andet ordvalg 
i sangen.”

Hvad handler de andre to om?

”Den fra ´38 omhandler forfølgelse af jøder, og den fra ´46 omhandler en dåbshandling til et maskebal.”

Hvad er din helt præcise konklusion?

”At blasfemiparagraffen ikke skal afskaffes, da den stadigvæk er aktuel, især i et multi-etnisk samfund. Samtidig konkluderes det, at den ikke begrænser ytringsfriheden, da man uden at blive dømt har kunnet sige stort set alt.”

Hvad ville der ske, hvis man fjernede den?

”Jeg tror, den har en præventiv virkning.”

Hvordan?

”For eksempel under Muhammed-krisen, hvor der var folk, som ville brænde koranen af på Rådhuspladsen. Der sagde politiet direkte, at de ville gå ind og anholde dem for overtrædelse af § 140, hvis de gjorde det. Det var for at opretholde ro og orden.”

Er der andet, du vil fortælle om specialet?

”Ja, jeg konkluderer også, at man skal give ret til privat påtale. Som det er nu, er det kun Rigsadvokaten, som kan tage initiativ til at anlægge en sag om § 140. Rigsadvokaten er en del af et politisk hierarki, så der er en fare for, at afgørelser om sagsanlæg bliver politisk begrundede.”

1 kommentar
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommentarer

Michael Edahl

24.02.2015 kl. 07.22

Jeg forstår udmærket den præventive virkning, den kan have, paragraffen.
Men; politiet kunne vel lige så godt have benyttet sig af nødret, hvis der var dækning for at skride til anholdelse - dvs. S140 har heller ikke nogen berettigelse i dette tilfælde.
Yderligere er det lidt trist, at Selim Yumuk ikke har haft lejlighed til at blive konfronteret med et af mine debatindlæg i den nuværende strid om religioners terrorfremmende virkning.
Idet jeg undskylder over for redaktionen, tager jeg mig - i al selvforherligende beskedenhed - den frihed at bringe indlægget nedenstående.
"Når lidenskab bli'r videnskab – så ender det som skidenskab.
De sidste mange års polemik om, hvordan man dog får afskaffet religionerne, så man kan blive terrorisme kvit for evigt, har vi på det seneste hørt gentaget fra snart sagt Gud og hver mand, som er noget ved borgermusikken.
Det kan ikke nytte noget at gentage sig selv på den måde.
Det er, som har man glemt selveste Occams Ragekniv – dvs. at når man har en forklaring, der tilfredsstiller hypotesen, ja så er det fuldstændigt overflødigt at lede efter en endnu mere kompliceret forklaring til at beskrive fænomenet med. Ganske enkelt.
Når man skal angribe noget, så kan det ikke nytte noget at angribe tusind vildskud, når det er så uendeligt meget nemmere at angribe sagens kerne.
Jeg tror ikke, at jeg ved, at Gud eksisterer. Men; jeg ved, at jeg tror, at Han gør det.
Derfor er det, at jeg som ærke-katolik kan sige: Man er til hver en tid velkommen til at sjofle alt, hvad der er mig helligt, uden at man af den grund behøver at frygte for at få en bombe i turbanen.
Så værsgo: nu har alverdens imamer og præster og rabbinere så ansvaret for at få formidlet det til især de mindre veluddannede sognebørn hist og her. Og man behøver ikke at forklare så meget. Man kan nøjes med at forklare, at tro er tro og viden er viden, og vil man endelig være pædagogisk kan man jo forklare, at hvis man tror, at en mand er en tyv, så skal man forholde sig helt anderledes, end hvis man ved, at en mand er en tyv.
Godnat, og sov godt."

Med venlig hilsen
Michael Edahl

0 kommentarer
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER

Ligeløn: Et forskningsperspektiv
  • Hovedstaden
  • Gratis for alle studerende
 
Lyt til din ledelsesintuition på ARoS
  • Midtjylland
  • Gratis for medlemmer
 
Hvorfor forskelsbehandles +50-årige?
  • Hovedstaden
  • Gratis for alle
 
Se alle kurser
1 kommentar
Skriv kommentar
Del
Twitter LinkedIn Facebook
Luk menu
Close
Bliv medlem af Djøf
Brug af cookies