I felten hos atomindustriens ofre

12-02-2014
6 min.

Erhvervsøkonom Camilla Nellemann slog sig ned blandt Fukushima-ulykkens ofre for at forske i atomkraftens fremtid i Japan.

Camilla Nellemann har i flere måneder dyrket kirsebærtræer, slået græs og udført andre praktiske opgaver på en idyllisk bakkeskrænt i udkanten af Iwaki lige syd for det ødelagte atomkraftværk i Fukushima.

Hun er erhvervsøkonom fra CBS, og hun har gjort det som et led i det ph.d.-forløb på Rikkyo-universitetet i Tokyo, som hun er i gang med. Det er forskningen, som har ført hende til i en periode at bo blandt græsrodsaktivister på bakken.

”De ser mig ikke som en forsker. Jeg var bare ”Cami-chan” for dem,” fortæller hun. Når man laver ”action research”, har man som mål at ”blive en del af den forandringsproces, der undersøges”.

Men inden hun kom så langt, har Camilla Nellemann i sit 32-årige liv prøvet lidt af hvert.

Hun har danset mavedans på tyrkisk restaurant og trænet japansk kampsport i både Danmark og Japan.

Hun har rykket sine grænser under faldskærmsudspring og mange andre udfordringer i forsvaret, der har udsendt hende som sprogofficer til Ukraine, Kirgisistan og Afghanistan.

Hun har afsat eksportstartpakker som handelsattaché ved den danske ambassade i Moskva.

Som japanskkyndig har hun undersøgt Tetrapaks omdømme i Japan og hjulpet japanske investorer fra Saxo Banks ”trading floor”.

Specialet på CBS, som var en sammenlignende analyse af Daniscos og 14 japanske virksomheders forhold til deres investorer, banede vejen for et ph.d.-studium finansieret af Japans undervisningsministerium.

”Da jeg var barn, besluttede jeg mig for, at jeg ville have en lejlighed i København og arbejde i mange forskellige lande,” fortæller Camilla Nellemann.

Og sådan er det blevet.

Interessen for fremmede sprog og fremmede kulturer blev vakt, da hun rejste rundt i Europa på jagtrejser med sin far.

”Jeg synes, det var fascinerende, at han kunne tale forskellige sprog. Det ville jeg også kunne.”

Ikke nogen pæn pige

Intet sprog - og ingen kultur - syntes mere fjern og spændende for unge Camilla fra Stevns end det japanske. Gennem al omskifteligheden har interessen for Japan og japanerne været konstant.

Camilla Nellemann blev allerede optaget af tonen i det japanske sprog, da hun så tv-serien Shogun som barn. Hun gik som 13-årig og øvede sig på japansk på basis af et sprogkursus på kassettebånd, hun havde bestilt via et kuponhæfte, der dumpede ind ad brevsprækken i hjemmet på en landejendom på Stevns.

Hun valgte at flytte til Vordingborg for at gå på et gymnasium, der tilbød japansk på skoleskemaet. Og hun kom gennem Rotary på udveksling til Japan allerede som 17-årig.

Hendes første værtsmor i Japan var oprigtigt bekymret for sin danske datters fremtid. ”Du bliver aldrig gift,” spåede hun.

”Jeg var jo ikke nogen pæn pige,” forklarer Camilla Nellemann.

Unge Camilla gik med en japansk mors øjne alt for lidt op i sit udseende. Hun var alt for selvstændig.

”Det var et chok for mig, at det var så vigtigt med det ydre,” fortæller hun.

Hun understreger, at hun har lært en masse af sin bekymrede japanske værtsmor, der underviste hende i te-ceremoni og japansk dans i et forsøg på at få den unge dansker til at gebærde sig mere feminint.

Det var spændende for Camilla Nellemann at opleve en dagligdag, hvor facaden betyder alt i ens relationer med andre mennesker, og hvor forventningerne til en pige er anderledes.

Man er, som man nu engang er, mente hendes danske pædagogmor, og det var med indstilling, at hun var vokset op. Men den indstilling blev hun nødt til at revidere i Japan.

Utrolige kontraster

”Jeg lærte økonomi på CBS, ligesom jeg lærte japansk. Ved at terpe,” fortæller Camilla Nellemann.

Økonomi-studierne blev kickstartet i 2006 hos Saxo Bank, hvor hun blev ansat som studentermedhjælp om mandagen og fuldtidsansat parallelt med CBS-studierne allerede om fredagen, fordi der var kommet en ny japansk kunde i ugens løb. Betingelsen var, at hun bestod et kursus i ”investment banking” hurtigst muligt – og det gjorde hun så.

”Jeg havde lige oplevet ekstrem fattigdom under min udstationering i Kirgisistan. Det var vildt pludselig at skulle udføre valutahandler for velhavere,” fortæller hun.

”Jeg har oplevet utrolige kontraster. Det, der er rationelt i en sammenhæng, kan virke modsat i en anden sammenhæng. Det er baggrunden for, at jeg i min forskning anvender en komparativ, institutionel tilgang,” forklarer Camilla Nellemann, der endnu har to forsker-år i Japan foran sig.

Hun undersøger, hvordan strategiudvikling hos Japans atomindustri i form af Hitachi-GE Nuclear Energy, Mitsubishi Heavy Industries og Toshiba Power Systems påvirkes af den institutionelle kontekst.

Samtidig analyserer hun, hvordan atomindustrien tilsigtet og utilsigtet er med til at definere de spilleregler, de opererer under.

Action research

Den japanske atomindustri er under pres efter Fukushima-ulykken i 2011, hvor tre reaktorer nedsmeltede efter at være blevet ødelagt af en gigantisk tsunami.  Camilla Nellemann har derfor i sin søgen efter unik empiri anvendt flere metoder, herunder ”action research”, hvor hun i fire måneder har ladet sig integrere i netop Fukushima.

”At deltage i folks hverdag over længere tid er effektivt i forhold til at analysere deres normer og adfærd,” forklarer hun.

”Man dumper lige ned midt i konteksten. Man får en masse af det usagte med,” fortsætter hun. Metoden forudsætter, at forskeren kan sproget, gebærde sig kulturelt acceptabelt og finde et miljø, som vil lukke én ind.



Hun har opsøgt dem, som atomulykken er gået værst ud over, som et led i sin analyse af, hvordan den offentlige mening dannes og påvirkes.

Derfor har Camilla Nellemann gennem flere måneder været aktiv i et projekt, der helt enkelt handler om at plante smukke kirsebærtræer med sponsorer fra hele verden på en bakkeskrænt for at opmuntre de lokale beboere, der stadig to et halvt år efter ulykken slås med radioaktivitet, evakueringer og vanskeligheder med at afsætte varer fra det lokale landbrug og fiskeri.

Det lyder meget fjernt fra et forskningsprojekt om beslutningsprocesser i toppen af det japanske erhvervsliv, men den offentlige mening er en væsentlig uformel institution, som atomindustrien må forholde sig til i sin vurdering af markedspotentialet i Japan.

Camilla Nellemann er overrasket over de nuancer, som åbenbarede sig for hende blandt aktivisterne på kirsebærbakken.

”I Fukushima har jeg lært, at de mennesker, der har allermest grund til at være vrede over atomulykken, ikke pr. definition er imod atomkraft som teknologi.”

Foreløbig handler det for Camilla Nellemann om at gøre de tre års ph.d.-studier i Japan færdige. Om hun vender hjem til Danmark og i givet fald hvornår – det må tiden vise.

”Jeg rykker derhen, hvor den næste spændende udfordring dukker op,” siger Camilla Nellemann med et smil.

Hun har aldrig været bleg for at tage en hurtig beslutning om at prøve noget nyt.

Kommentér
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.