Hvem der bare var gartner

Når Peter kører til arbejde om morgenen og passerer en lastbil, kigger han misundeligt ind i førerhuset. Dér bag rattet sidder en glad mand, tænker han. Med en videregående uddannelse i økonomi burde Peter være på rette hylde i jobbet som controller for en større, offentlig organisation. Alligevel drømmer han om ’det enkle liv som lastbilchauffør’.

Friheden ved bare at skulle køre og kunne lade tankerne flyve. Tilfredsstillelsen ved at afslutte en opgave, parkere bilen og holde fri, når han har fri. Det er det, Peter drømmer om, når han ser en lastbil.

”Give me a simple life now, please”

Fremtidsforsker og cand. scient. pol. Anne-Marie Dahl forstår godt, at nogle djøfere fristes af jobs, der i hvert fald på afstand ser ud til at være mere enkle og konkrete. Hun ser længslen efter et mere simpelt arbejdsliv som en konsekvens af flere strømninger, der påvirker vores arbejds- og privatliv.

Én af de strømninger er følelsen af omskiftelighed:

”Det er symptomatisk for senmoderniteten, at alting er tåget og usikkert. Vi kan have fornemmelsen af at stå i en ørken uden at vide, hvilken vej vi skal gå,” siger Anne-Marie Dahl, der har konsulentvirksomheden Futuria med base i Aarhus.

Hun giver som eksempel, at den viden, vi lærer på et kursus i dag, kan være forældet allerede i morgen, og at ingen jobs eller sektorer længere er sikre.

Og de mange valgmuligheder er med til at øge uoverskueligheden, hvilket får Anne-Marie Dahl til at kalde djøf-arbejdslivet for ”sudoku for viderekomne”. 

Følelsen af usikkerhed og frygten for at træffe de forkerte valg får nogle til at gå i den stik modsatte grøft, mener fremtidsforskeren og omtaler tendensen som ”Give me a simple life now, please”.

Anne-Marie Dahl forklarer, at det er den samme higen efter noget mere ’autentisk’, der får os til at følge med i tv-programmet ”Bonderøven” og tilføjer, at drømmen om at være postbud er populær for tiden ligesom drømmen om at ”åbne et sted i Sydfrankrig”.

Når lykken er at køre fra A til B

Peter på 37 år kan godt skrive under på trangen til at skifte rotteræset ud med et mere simpelt liv. Eller mere konkret med et stort kørekort.

Som controller består en stor del af hans arbejde i at se tilbage og forklare de foregående års regnskaber, og Peter kan savne følelsen af at bevæge sig fremad. Det er én af grundene til, at et job som lastbilchauffør virker forfriskende:

”Det handler om at gå fra at beskæftige sig med nogle ting, som du aldrig rigtig kommer videre fra, til et job, hvor du kan løse nogle opgaver og gå hjem og være dig selv,” forklarer Peter.

At give hjernen en pause, når han har fri, står også højt på ønskesedlen. Men det er svært, når der hele tiden er nye, komplekse problemstillinger, som skal løses. Han forestiller sig, at lastbilchauffører bedre kan slippe arbejdet ved fyraften:

”Så kunne man føle, at dagens arbejde var lavet, og hvis nogen spurgte til varerne, kunne man bare sige; ’de er afleveret – færdig!’”, drømmer Peter.

Drømmen væk fra ’banaliteternes højborg’

Einar Baldvin Baldursson er lektor ved Institut for Kommunikation ved Aalborg Universitet, og han mener ikke, at det er en stigende kompleksitet i arbejdsopgaverne, der får djøferne til at drømme sig væk fra deres skriveborde. Snarere tværtimod:

”Flere og flere akademikere sidder i jobs, som dybest set er sekretærjobs”, siger han som en forklaring på, hvorfor nogle drømmer om et mere simpelt arbejde.

Ifølge ham er der en tendens i den danske, offentlige sektor til at give akademiske medarbejdere HK-opgaver i stedet for at lade dem gøre det, de er uddannede til, nemlig at løse komplekse opgaver ved at trække på deres viden og kompetencer.

”Det meste akademiske arbejde er jo kontorarbejde; arbejde i banaliteternes højborg”, siger Baldursson og fremhæver sagsbehandlere i ministerier, styrelser og kommuner som eksempler på AC-medarbejdere, der ikke har mulighed for at gøre en positiv forskel:

”De får ikke lov at tænke selv, de skal bare fortolke regler.”

Resultatet er, at en stigende del af de yngre akademikere – dem under fyrre – lever i et mismatch mellem grunden til, at de blev akademikere og deres faktiske arbejdsliv. Det er en opskrift på frustration og skuffelse, mener lektoren, der regnes for en ekspert i det moderne arbejdsliv og stress.

”Det er ikke underligt, at de sidder og drømmer om noget, som udgør en kontrast til den verden, de har fået,” siger Baldursson og tilføjer, at som håndværker får du i det mindste lov til at bruge dine hænder, og du kan se, at dit produkt bliver brugt til noget. 


Drømmen om et gartnerliv

Einar B. Baldurssons tese passer dog ikke helt på Rebecca Weigaard Jørgensen, som er fuldmægtig i Københavns kommune. Når hun drømmer sig væk fra den djøf-verden, hun til dagligt færdes i, handler det om at være i naturen og få lov til at ”gå og rode i jorden”.

”Det er enkelt, og man forholder sig til noget konkret”. Sådan forklarer Rebecca sin drøm om at arbejde som gartner. En drøm hun selv betegner som ’romantisk’.”

Rebecca arbejder til dagligt med kriminalitetsforebyggelse i ’Center for sikker by’ i København, og hendes arbejde kræver, at hun forholder sig til mange mennesker og systemer.

”Der er ikke to dage, der er ens,” forklarer hun.

Selvom omskifteligheden er noget af det, hun godt kan lide i jobbet, drømmer hun om forudsigeligheden ved at så og høste på faste tidspunkter af året. Samtidig forestiller hun sig, at opgaverne som gartner er tilpas simple til, at hun ville kunne koble tankerne fra indimellem:

”Det er jo noget af det mest håndgribelige; du sår et frø, og der vokser noget frem,” forklarer Rebecca om sine gartnerdrømme.

Legoklods-agtig tilgang til
arbejdslivet

Selvom vi kan drømme om det simple arbejde, så er det ikke det, fremtiden byder på mere af, mener Anne-Marie Dahl. Hun forudser, at omskifteligheden i vores arbejdsliv vil tage til i løbet af de næste 10-20 år:

”Vi kan ikke stoppe globaliseringen, så det bedste, vi kan gøre, er at finde nogle livsstrategier for, hvordan vi vil håndtere den.”

Fremtidsforskeren vurderer, at vi i stigende grad får brug for evnen til at surfe og navigere i skiftende tilstande. Hun kalder det at have en ’ legoklods-agtig tilgang’ til sit arbejdsliv, og med det mener hun evnen til at omformulere sine talenter til de skiftende sammenhænge, man indgår i.

Nogle kan det allerede, mens andre først skal til at lære det, og det bliver især en udfordring for dem, som trives bedst med struktur og forudsigelighed, mener Anne-Marie Dahl.

Men udviklingen er kun skræmmende, hvis vi ikke forstår den. Derfor anbefaler hun djøferne at sætte sig ind i, hvad det er for nogle kræfter, der er i gang med at vende op og ned på deres arbejdsliv:

”Jeg tror, at løsningen ligger i at forstå, hvad pokker det er, der er på spil. Hvordan kan jeg bedst positionere mig selv, og hvordan kan jeg leve med bevægelsen, så den ikke bliver så farlig,” lyder rådet fra Anne-Marie Dahl.

”Fantasi med et relevant indhold”

Einar B. Baldursson mener til gengæld, at vores higen efter et mere jordnært arbejde skyldes, at universiteterne er blevet til ’massefabrikker’, som uddanner flere akademikere, end arbejdsmarkedet kan rumme.

Og han vurderer, at antallet af akademikere, som drømmer om et mere simpelt
arbejde vil stige fremover.

”Det er en naturlig reaktion på at miste betydning og indflydelse at fantasere om et liv, hvor du har det bedre,” siger Baldursson og kalder drømmen om at blive bager, slagter eller postbud for ”en fantasi med et relevant indhold.”

Postbude er ikke fredede i fremtiden

Ifølge Anne-Marie Dahl er der mange, der drømmer om simple working i øjeblikket, men det er begrænset, hvor mange der realiserer drømmen på grund af den økonomiske krise.

Fremtidsforskeren vurderer, at vi vil se lidt flere, der springer ud, når hjulene atter begynder at dreje rundt. Men spørgsmålet er, om det er løsningen at gå efter ’old scool’ jobs som postbud eller slagter.

”Jeg tror ikke, at postbude er fredede i fremtiden. Der bliver mindre og mindre at cykle rundt med”, siger Anne-Marie Dahl og tilføjer, at hun selv – som så mange andre danskere – lige har tilmeldt sig e-boks.

Drømmen om en anden verden

Peter bliver nok heller aldrig lastbilchauffør. Dertil er lønnen for lav:

”Hvis jeg kunne leve af det, så fint. Men jeg ville være nødt til at skulle omkalfatre hele mit liv,” siger Peter og forklarer, at hans og familiens liv er gearet til to akademikerlønninger. Så indtil videre nøjes Peter med at drømme om et arbejdsliv i en helt anden vognbane. 

Rebecca håber, at det på et tidspunkt bliver muligt at kombinere sine AC-kompetencer med et mere jordnært arbejde:

”Som akademiker kan man godt mangle den praktiske dimension,” siger hun. Samtidig tvivler hun på, at et job som fuldtidsgartner ville være lykken, hvis hun sprang ud i det:

”Drømmen ligger jo også i, at det er ret langt fra den verden, jeg er i nu,” lyder det fra Rebecca Weigaard Jørgensen.