3.12.2014
af
Jan Aagaard
Overenskomstforhandlingerne på det offentlige område går snart i gang, og djøferne skal ikke forvente større lønstigninger, siger arbejdsmarkedsforsker.
Hvis du drømmer om fede lønstigninger i de kommende år, risikerer du at blive slemt skuffet. Forhandlingerne om de offentlige overenskomster går i gang om kort tid, og alt tyder på, at de fører til et resultat med meget beskedne lønstigninger. Det vurderer arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, Flemming Ibsen.
”Den økonomiske ramme for overenskomsterne er i disse år meget snæver. Det skyldes den fortsat lave vækst i Danmark og Europa. I den situation kan man ikke gå efter store lønstigninger, hvilket forhandlingerne på det private område også har vist. Lønstigninger på maksimalt én procent om året er et meget realistisk bud for den kommende overenskomst-periode,” siger Flemming Ibsen.
Det svarer til resultaterne ved de seneste overenskomstforhandlinger på det offentlige område i 2013, hvor parterne blev enige om 2-årige overenskomster med generelle lønstigninger på under én procent om året på både det statslige, regionale og kommunale område.
Hvis man lander på samme niveau denne gang, kunne det umiddelbart ligne en nedgang i reallønnen i de kommende år. Men da inflationen i Danmark er historisk lav, vil man kunne fastholde reallønnen med selv beskedne lønstigninger, påpeger Flemming Ibsen.
Overenskomstforhandlinger drejer sig om meget andet end løn, og til gengæld for tilbageholdenhed på lønområdet kan djøferne forvente at komme igennem med krav på andre områder. For eksempel inden for arbejdsmiljø, kompetenceudvikling og seniorers forhold.
”Det er områder, der ikke koster så meget for arbejdsgiverne, men kan have stor betydning for medarbejderne,” siger Flemming Ibsen.
Han forventer ikke større dramatik i forbindelse med overenskomstforhandlingerne denne gang. Med udsigten til et folketingsvalg senest 15. september næste år vil regeringen gøre alt, hvad den kan, for at undgå konfrontationer med lønmodtagerne. Samtidig skræmmer sporene fra konflikten med folkeskolelærerne ved de seneste overenskomstforhandlinger i 2013.
”Man har ikke lyst til at provokere og gå hårdt til værks. Regeringen satser på at kunne sejle overenskomsterne stille og roligt i havn denne gang,” siger Flemming Ibsen.
Blandt de mulige knaster i forhandlingerne peger arbejdsmarkedsforskeren på spørgsmålet om arbejdstid.
”Man kan godt forestille sig, at arbejdsgiversiden vil stille krav på det område. Det handler eksempelvis om rådighedstid og betalt frokostpause, og det er emner, som kan give anledning til konflikter mellem parterne,” siger Flemming Ibsen.
Til gengæld er der ikke udsigt til, at regeringen vil røre ved den såkaldte reguleringsordning. Ordningen har eksisteret siden 1987 og sikrer, at de offentligt ansattes løn udvikler sig i samme takt og retning som lønnen i det private erhvervsliv. Regeringen har tidligere luftet tanker om at afskaffe eller ændre reguleringsordningen, som historisk set har været en god forretning for de offentligt ansatte.
”Det er ikke realistisk, at regeringen vil forsøge at afskaffe ordningen i denne omgang, men man kan forestille sig, at den vil lægge op til, at ordningen bliver udmøntet på en anden måde. Dog vil regeringen også være forsigtig på dette område. Man skal ikke vippe båden ret meget denne gang, før lønmodtagerne vil protestere,” siger Flemming Ibsen.
Ledige stillinger
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER