Husker du Frank Dahlgaard?

Min hemmelighed som under-viser? Jeg er altid i godt humør, og så bruger jeg provokationer i undervisningen,” røber lektor Frank Dahlgaard.

”Jeg siger til mine elever: I kommer aldrig til at glemme mig, uanset hvor meget I prøver. For sådan er det jo; man husker sine gymnasielærere, både de gode og de dårlige. Man kan virkelig præge dem. Det er 
derfor, lærerjobbet er så vigtigt.”

Vi befinder os i lærerværelset på landets største handelsgymnasium, Niels Brock på Frederiksberg, hvor Frank Dahlgaard slår en smittende latter op, så man tror på ham – både på at han kan lide de unge, og at han har energien til det.

Hans cv er langt som Mælkevejen, så vi nøjes med at slå fast, at han har siddet i Folketinget for de Konservative, som smed ham ud af partiet, da han i 1999 blev for skeptisk over for EU – og at han i dag er en autodidakt, men erfaren underviser. Først fem år på Erhvervsskolen Nordsjælland i Helsingør, så to et halvt år her.

Han var 55 år, da han røg ud af Folketinget.

”Mange, som ryger ud i den alder, får aldrig et rigtigt job bagefter. Jeg tvivlede selv efter 12 måneder og 90 ansøgninger. Men så var jeg heldig at få job i Danmarks Statistik, hvor jeg var i fem år, og derefter dét her. Jeg har været meget glad for den karriere, jeg fik efter Folketinget.”

Frank Dahlgaard underviser både på Niels Brocks 3-årige handelsgymnasium og på skolens nye 2-årige ’handels-studenterkursus, som samler dem op, som gik tidligt ud af skolen.

”Jeg er klasselærer for et hold, hvor gennemsnitsalderen er 27 år. Jeg har elever med erhvervserfaring fx som mekanikere, frisører og butiksbestyrere i Føtex. Så jeg får godt modspil fra eleverne.”

Frank Dahlgaard faldt i gryden med politik som barn. Både hans far og farfar var 
radikale ministre, og som debattør har han irriteret hele spektret fra højre til venstre plus kvindesagen. ’Kun døde fisk flyder med strømmen’ står der på hans hjemme-side, og til næste valg stiller han op for LA. Han holder ikke sit provo-gen ude af undervisningen.

”Nej, og det skal jeg da heller ikke. Man skal være sig selv. Det er sådan, man får hul igennem til dem. Jeg siger fx til en af pigerne: Du bliver en god chefsekretær, men ham fyren inde i den anden klasse, som kun er halvt så dygtig som dig, han bliver direktør! Sådan er det jo bare! Så vågner hun jo op: Hør lige Frank, ring til mig på direktionsgangen om ti år.”

Politikerne har haft det med at sende flest penge til de almene gymnasier og betragte handelsgymnasierne som noget andenrangs.

”Det er akademisk snobberi. Men nu er de da heldigvis blevet lidt klogere. Samfundet har mere end nogensinde brug for de unge fra handelsgymnasiet.” 

Du fylder 69 år til januar og blev i august fastansat som lektor. Hvordan bliver man det i dén alder?

”Hvor der er lyst og vilje, er der en vej, men der er jo også nogle regler, som skal følges, når man har været timelærer længe nok. Jeg har jo Djøf i ryggen.”

Hvordan oplever du dagens ungdom?

”Positivt. Der er absolut håb for Danmarks fremtid med de mange kvikke unge, vi har. Til de, der piver over mængden af opgaver, siger jeg: Du kan klare tre gange så meget, som du selv tror, og ti gange så meget, som din mor tror.”    

Hvad er dit yndlingsemne at undervise i?

”Det er international økonomi. Selv om faget ikke er lige så job-relevant som fx mit andet fag, afsætningsøkonomi. Men IØ, som faget kaldes, giver en forståelse for, hvordan det hele hænger sammen.”

Går du op i, hvad dine elever får i karakter?

”Selvfølgelig gør jeg det. Jeg siger til mine elever: I skal kunne stoffet, og så giver jeg dem nogle gode eksamensfif. I sommer gik to af mine mest sløve elever pludselig op og fik 10 og 12. De skulle alligevel vise ham Frank. Jeg smilede hele vejen hjem til Bagsværd.”

Hvorfor går du ikke bare på pension?

”Fordi jeg ikke har lyst. Jeg har jo et meningsfyldt arbejde og er fuld af energi. Jeg har ingen planer om at gå på pension.”