Sidste år måtte djøferne tage til takke med en historisk lav lønstigning. Men nu er der igen pæne lønstigninger til privatansatte.
En lønstigning på 4,2 procent til privatansatte uden cheftitel og 2,5 procent til deres chefer. Det er resultatet i Djøf Privats lønstatistik for 2014. Til sammenligning er forbruger-priserne steget med 0,5 procent i samme periode.
Samlet set er privatansattes bruttoløn steget med 3,3 procent det seneste år, hvilket pynter på sidste års historiske lave lønstigning på 1,8 procent.
Der er tale om meget pæne lønstigninger, særligt for de menige djøfere, siger arbejdsmarkedsforsker Jørgen Stamhus fra Aalborg Universitet.
”4,2 procent er jo mere end det dobbelte af, hvad man forventer samlet på hele arbejdsmarkedet. Så det kan tyde på, at djøferne er ansat i brancher, hvor krisen er ved at slippe sit tag, og at djøferne tilsyneladende er dem, der står først for, når arbejdsmarkedet begynder at vende.”
Det er da også en godt tilfreds formand for Djøf Privat, Allan Luplau, der står med resultaterne fra årets lønstatistik i hånden. Også han mener, at den samlede lønudvikling er et tegn på, at der er kommet mere gang i hjulene.
”Jeg er meget mere glad for det her resultat, end jeg var for resultatet sidste år. Jeg er dog forundret over, at direktørerne ikke har fået højere lønstigning, end de har.”
I år er det især menige djøferes løn, der har fået et stort nøk opad. Cheferne, og i særdeleshed direktørerne, har trukket gennemsnittet ned. Direktørernes løn er steget med 1,7 procent – hvilket dog er markant bedre end sidste år, hvor de oplevede et decideret fald i lønnen på 0,8 procent.
Men Allan Luplau er som sagt ikke imponeret over direktørernes lønstigning.
”Det skal nok ses i lyset af, at direktørernes løn, og især deres bonusordninger, er meget bundlinjeafhængig. Omsætningen er steget mange steder, men det kan ikke nødvendigvis aflæses på bundlinjen endnu. Men så forventer jeg til gengæld, at direktørerne kommer igen næste år,” siger Allan Luplau.
Heller ikke de yngre djøfere har hevet helt så meget hjem som tidligere. Djøfere med op til 5-6 års anciennitet plejer typisk at være højdespringere, når det gælder lønstigninger. Men i år bliver en del yngre kandidater overhalet af de ældre årgange. Samtidig er begyndelseslønnen for nye kandidater også kun steget med 200 kroner i forhold til sidste år, hvor dimittenderne til gengæld oplevede et decideret fald i den løn, de kom fra start med.
Dimittendledigheden kan være en årsag til, at de yngre årgange ikke i samme grad som tidligere løber med de største lønstigninger, mener Jørgen Stamhus.
”Udbuddet er stadig så stort, at arbejds-giverne kan sætte lønnen. Og som dimittend har man nok ikke haft travlt med at stille lønkrav, fordi man ved, at det i sidste ende kan koste jobbet.”
Allan Luplau har også en anden forklaring på de beskedne lønstigninger til de yngre årgange, nemlig at stadig flere nyuddannede er blevet ansat i små og mellemstore virksomheder.
”Det er meget positivt, fordi der tidligere ikke har været tradition for at ansætte djøfere i mange af de mindre virksomheder. Men det betyder også, at der ikke har været tradition for at lønne så højt.”
De erfarne djøfere har til gengæld taget en pæn del af kagen i forhold til, hvad de plejer. Men det er såmænd naturligt nok, mener Jørgen Stamhus.
”Når man har været på arbejdsmarkedet i en årrække, kender man sit eget værd. Samtidig føler de sig mere trygge i jobbet, fordi det er dem, der har klaret sig igennem fyringsrunderne. De fornemmer, at vi er på vej ud af krisen, og tænker, at nu kan de godt stille krav igen.”
Ledige stillinger
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER