Medstuderende viser vej i studiejunglen

Hvis du kender til den slags overvejelser, er du ikke alene. Hver sjette af de studerende Djøf-medlemmer savner overblik over, hvilke krav der egentlig stilles til dem på studiet. Det viser Djøfs seneste studielivsundersøgelse.

De usikre studerende er blevet spurgt, hvad der kunne hjælpe dem med at overskue kravene, og her peger over halvdelen på mere løbende feedback fra underviserne på deres opgaver.

Det er imidlertid ikke sikkert, at det er den rette vej. Blandt gruppen af studerende, der føler, at de har overblik over kravene, svarer 66 procent nemlig, at de har fået deres overblik gennem faglig sparring med andre studerende.

Dyb læring giver tillid
 til medstuderende

Mens de usikre studerende altså gerne vil have underviseren som pejlemærke, bruger de mere selvsikre medstuderende hinanden som vejvisere.

Disse forskellige tilgange hænger sammen med det, man kan kalde læringsstrategier. Det forklarer Bente Mosgaard Jørgensen, studielektor ved Institut for Erhvervskommunikation og ved Center for Undervisning og Læring, begge på Aarhus Universitet.

Bente Mosgaard Jørgensen skelner mellem overfladelæring og dybdelæring. Overfladelæring er kendetegnet ved, at den studerende lærer udenad og kan referere pointer fra bøger og forelæsninger. Dybdelæring giver derimod refleksion og gør den studerende i stand til at bruge den nyerhvervede viden aktivt.

”De studerende, der har tendens til overfladelæring, har ikke så stor tillid til deres egen viden. De er klar over, at deres egen strategi ikke er rigtig god – og de har heller ikke tillid til, at deres medstuderende gør det rigtige. Omvendt har studerende med tendens til dybdelæring tillid til, at de kan få viden ved at tale
med andre studerende,” siger hun.

Brug hinanden!

Netop fordi dialogen giver bonus, er det vigtigt, at universiteterne tilskynder de studerende til at bruge læse- og skrivegrupper, mener Thomas Harboe, centerleder ved Pædagogisk Center Samfundsvidenskab på Københavns Universitet.

”Især studiestarterne regner med, at overblikket og læringen kommer fra underviserne. Derfor skal universiteterne allerede tidligt i studieforløbene skabe opmærksomhed om, at det kan give en masse fagligt udbytte at bruge hinanden. Det kan fx ske ved at bygge undervisningen sådan op, at det er en forudsætning at bruge grupperne,” siger han.

Feedback fra sidemanden

Bente Mosgaard Jørgensen arbejder i øjeblikket på en ph.d.-afhandling om 
feedback. I den forbindelse undersøger hun, hvilke muligheder der er i at kombinere feedback og dialog ved at lade
de studerende bedømme hinandens opgaver.

Normalt er et af formålene med feedback på universitetet, at de studerende skal have at vide, hvor tæt de er på at nå de fastsatte mål. Her giver det mening, at feedbacken kommer fra underviseren.