Jobsamtaler er som X Faktor

Det er spørgsmål, som de fleste formentlig har stillet sig selv. Det gælder også for den norske sociolog Jon Rogstad, der har taget konsekvensen af sin undren og undersøgt sagen.

Det korte svar er, at det ikke handler om faglige kvalifikationer, men om social kemi.

Kemi er det primære

Jon Rogstad er forskningsleder ved Institutt for arbeidslivs- og velferdsforskning under forskningsenheden Fafo. Sammen med to kolleger har han observeret 67 ansættelsessamtaler i fem forskellige virksomheder, og efter samtalerne er både ansøgere og arbejdsgivere desuden blevet interviewet.

Rogstad var især interesseret i, hvordan arbejdsgiverne brugte samtalerne til at vurdere ansøgernes egnethed. Hvad var de på jagt 
efter, og hvordan begrundede de deres valg?

Resultaterne er samlet i en rapport, der 
tydeligt viser, at det ikke er de faglige evner, der er i centrum ved samtalerne. Når ansætterne sorterer sig gennem bunkerne af ansøgninger, er kvalifikationer og karriereforløb i fokus – men når først ansøgerne er inviteret til samtaler, bliver det faglige
skubbet i baggrunden.

”Arbejdsgivernes opgave er at vælge den fremmeste i en gruppe af kandidater, der alle er kvalificerede. Her virker det til, at sociale egenskaber og kemi bliver den primære faktor. For at klare den sidste runde skal du vinde på det uformelle, der hverken kan måles eller begrundes,” siger Jon Rogstad.

Du skal have den særlige gnist

Som et eksempel på, hvad der er vigtigt for arbejdsgiverne, nævner Jon Rogstad en bemærkning fra en chef, han interviewede. Chefen fortalte, at han havde forklaret en af ansøgerne, hvorfor hun ikke fik jobbet: ”Alle svar på spørgsmålene var virkelig, virkelig gode. Men jeg kunne ikke rigtig føle dig.”

På den måde er samtalerne ret meget som X Faktor, bemærker Rogstad. Arbejdsgiverne leder efter en særlig gnist, som de hverken kan beskrive eller begrunde rationelt.

”Du skal vise, at du er en person, der lige brænder lidt ekstra. Det kan du ikke forberede dig på som ansøger. Enten har du det, eller også har du det ikke,” siger han.

Selv om medlemmerne af ansættelses-panelerne ikke kan formulere, hvad den særlige gnist består af, er de stort set altid enige om, hvem der har den.

”Selv vi kunne ofte mærke, hvem der ville få jobbet, allerede mens samtalerne var i gang,” fortæller Jon Rogstad.

Lær ansætterne at kende

Ved samtalerne bemærkede Jon Rogstad, 
at især to ting kunne skabe god stemning.

”Humor betyder meget for arbejdsgivernes oplevelse af ansøgeren. Men det smører også samtalen, hvis ansøgeren og arbejdsgiverne har fællestræk. Det kan fx være at have børn i samme alder eller at holde med det samme fodboldhold,” siger han.

Netop de små fællestræk er et af de punkter, hvor du har en reel mulighed for at forberede dig på samtalen, betoner Thomas Kantsø, chefkonsulent i Djøfs Karriere- og Kompetencecenter.

”Brug den information, der er tilgængelig på nettet. Hvis du ved, hvem der er i panelet, skal du endelig google dem eller finde dem på LinkedIn. Måske har du gået på samme studie som en af dem, eller måske diskuterer I samme emne i en LinkedIn-gruppe, og det kan du sagtens bruge,” siger han.

At de sociale aspekter vejer tungere i en samtale end de faglige, er også et argument for at bruge tid på den del af dit cv, der drejer sig om dig selv som person.

”Arbejdsgivere siger ofte, at de læser cv’et baglæns, så hvis du laver noget sjovt eller skævt i din fritid, bør du bruge det. Ansætterne vælger dem, der interesserer dem, og derfor handler det om at gøre dig interessant,” siger Thomas Kantsø.

Vil opleve det hele menneske

Et af formålene med Jon Rogstads forsknings-projekt var at undersøge, hvor godt et værktøj jobsamtaler er til at skelne mellem de udvalgte kandidater. Fokuseringen på kemi giver ikke nødvendigvis de
bedste resultater, påpeger han.

”Det er sjældent, at en jobsamtale siger ret meget om, hvor god du er til jobbet. 
I nogle stillinger skal du selvfølgelig være social. Men at du er god til at være social i en jobsamtale, siger ikke ret meget om, hvor god du er som fx dataingeniør,” siger Jon Rogstad.

At arbejdsgiverne lægger så meget vægt på det sociale, er imidlertid ikke udtryk for, at de er dumme, eller at de har dårlige hensigter, understreger han.