Frontkæmper i krigen mod korruption

Rigsdagsbygningen med glaskuplen, et symbol på hensigten om politisk-administrativ transparens, ligger kun to kilometer borte i fugleflugtslinje fra Transparency Internationals hovedkontor i Berlin.

Herfra har Transparency International (TI) i over 20 år ført an i kampen mod korruption verden over. Korruption er en svøbe, som ifølge en international meningsmåling for det nationale britiske TV-selskab BBC betragtes som det største af alle globale samfundsproblemer.

Ifølge TI’s egen internationale undersøgelse rapporterer mere end hver fjerde adspurgte at have betalt bestikkelse inden for det seneste år.

TI’s internationale sekretariat koordinerer fra de øverste etager i et moderne gråt-rødbrunt højhus aktiviteterne i over 100 nationale afdelinger og udarbejder desuden analyser af korruptionens udbredelse og yder teknisk bistand.

Lige nu er mange kræfter samlet om at finpudse det årlige korruptionsindeks, Corruption Perception Index. Årets udgave offentliggøres den 3. december og er traditionelt genstand for enorm medie-bevågenhed.

“Indekset er en kolossal hjælp i vores bestræbelser på at sætte lys på korruption. Det er en stor analytisk præstation, fordi det gør det muligt at sammenligne lande med hensyn til korruption,” siger Cobus de Swardt, TI's sydafrikanske generaldirektør, som tager imod i et sparsomt udstyret mødelokale.

Et kriminelt spild

Transparency International blev etableret i 1993 af en gruppe personer, som primært arbejdede med udviklingsbistand og var blevet opmærksom på de ødelæggende økonomiske og sociale konsekvenser af korruption. De fattige led, og regeringer og virksomheder var passive. Der var endda skattefradrag til virksomheder for bestikkelse, betalt i udlandet. Initiativtagerne satte et mål om at stoppe korruption og fremme gennemsigtighed, ansvarlighed og integritet på alle niveauer.

Meget af det tidlige arbejde handlede om at skabe politisk vilje til at bekæmpe korruption. TI’s største præstation var at medvirke til, at de vestlige landes økonomiske samarbejdsorganisation OECD i 1997 vedtog en anti-bestikkelseskonvention, som forpligter landene til at behandle virksomheders og enkeltpersoners brug af bestikkelse i udlandet som en strafbar forbrydelse. Indførelsen af det årlige korruptionsindeks i 1995 har været med til at presse landene sammen med senere analyseredskaber.

“Vi er nået meget langt med hensyn til, hvad der bliver accepteret som normal adfærd i forhold til korruption. Den store forskel er offentlighedens ændrede holdning. Der er kommet en voksende modvilje mod at skulle betale bestikkelse til den offentlige administration. Der er kommet en udbredt forståelse for, at bestikkelse er dårligt for erhvervslivet, fordi det forvrider konkurrencen mellem virksomhederne, og fordi det er fordyrende og skader virksomhedskulturen,” siger Cobus de Swardt.

“Bestikkelse er et voldsomt spild af ressourcer. Det er i realiteten et tyveri eller fører til fejlanbringelse af offentlige midler, som ellers kunne have været brugt på for eksempel sundhed og uddannelse. Det mærkes særligt i et udviklingsland,” siger han.

Stigende pres nedefra

Der er stadig rigeligt med udfordringer på vejen mod en verden uden korruption. Nogle lande tøver med at retsforfølge for bestikkelse i udlandet, en del virksomheder betaler stadig sorte penge for at få kontrakter, og mange politikere og partier er tilbageholdende med at lægge deres økonomi åbent frem og således dokumentere deres økonomiske integritet.

Cobus de Swardt spår, at det folkelige pres om ansvarlighed i samfundsinstitutionerne tager til i de kommende år, godt hjulpet af bedre teknologi til at afsløre uregelmæssigheder. Han fremhæver her betydningen af TI's flade struktur, hvor magten ligger hos de nationale afdelinger. Den lokale indsats er i stigende grad drevet af utilfredse borgere, som kan støtte sig til TI's stadigt tættere netværk af juridiske rådgivningscentre, der yder gratis 
bistand til øjenvidner og ofre for korruption.

“Politikere, embedsmænd og virksomhedsledere skal tage sig i agt,” mener han.

Sådan laves
 korruptionsindekset

Det vigtigste af TI's redskaber til at skabe opmærksomhed om korruption verden over er det såkaldte Corruption Perception Index (CPI). Indekset er en måling af opfattelsen af korruption i næsten 180 lande og territorier, og landene rangordnes hvert år på en liste.

Danmark delte i fjor førstepladsen med New Zealand som de lande, hvor der tilsyneladende er mindst bestikkelse i den offentlige sektor.

Santhosh Srinivasan, analysechef hos TI, oplyser, at indekset er baseret på 13 solide kilder, som alle indsamler informationer om opfattelsen blandt eksperter og virksomheder af udbredelsen af korruption i et stort antal lande. Blandt kilderne er Verdensbanken, World Economic Forum og The Economist Intelligence Unit. TI sammenfatter kildernes vurdering i et point-system på 0-100.

"Det er i sagens natur umuligt at måle den reelle korruption i landene, men vores undersøgelse stemmer godt overens med omfanget af korruption, som bliver afsløret," siger Santhosh Srinivasan, som er hovedmand på CPI.

Interessen for indekset er betydelig. En nylig undersøgelse, gennemført af finans-tjenesten Dow Jones, viser, at virksomheder et langt stykke støtter sig til CPI i forbindelse med deres overvejelser om handel og investeringer.

Også regeringer, offentlige administrationer og organisationer reagerer på indekset, og TI bliver ofte kontaktet.

TI har også andre redskaber til at overvåge korruption, heriblandt:

Global Corruption Barometer: En meningsmåling blandt borgere verden over om deres opfattelse af omfanget af korruption i den offentlige sektor i deres eget land. Målingen medtager borgernes erfaringer med bestikkelse.

National Integrity System Assessments: 
En undersøgelse af samfundsinstitutionernes uafhængighed og gennemsigtighed i de 
enkelte lande.

Bribe Payers Index: En undersøgelse af, 
i hvilken udstrækning virksomheder i en 
række førende økonomier gør brug af 
bestikkelse i andre lande.

Dansk bundplacering

Mens Danmark år for år opfattes som et af verdens mest ubestikkelige lande ifølge TI's indeks, så er Danmark elendigt placeret, når det gælder bestræbelserne på at bremse danske virksomheders mulige involvering i korruption rundt om i verden.

Det fremgår af TI's årlige statusrapport om håndhævelsen af OECD's anti-bestikkelseskonvention. Rapporten blev offentliggjort sidst i oktober.