21.11.2014
af
Maise Njor
Vi kan jokke grundigt i spinatbedet, hvis vi ikke forstår, at der faktisk findes 7,068 milliarder mennesker, der ikke er som os danskere.
Kilde: Ditte Maria Søgaard
”Danskerne er verdens mest beskedne folkefærd. Også i den henseende overgår vi alle andre.” Piet Hein.
Citatet stammer fra bogen ’Vandringer i det kulturelle spinatbed’. Her kan man til sin gru – og morskab – læse, hvordan vi danskere opfattes af andre kulturer, når vi af og til trasker rundt i spinaten i andre lande. Og hvordan vi kan lære at begå os og dermed åbne for samarbejde.
Ditte Maria Søgaard, historiker og kommunikationsmedarbejder på Københavns Universitet, har skrevet bogen, som hun taler: Ivrigt, muntert og med mange let forståelige eksempler.
Ditte Maria Søgaard har i mange år beskæftiget sig med kulturforståelse og brobygning til erhvervslivet. Og det er der tilsyneladende brug for, for selv om det kan komme som et chok for os, så findes der faktisk 7,068 milliarder mennesker, som ikke er som os danskere. Og det, der er logik for burhøns og danskere, er det ikke nødvendigvis for en kineser eller en russer.
”Når folk spørger, hvordan de skal lære at begå sig i et andet land, så siger en af vores professorer i Kinastudier altid: Lær dem at kende ved at bo der tre år!” siger Ditte Maria.
”Men hvis man ikke lige har tid til det, så er det en god idé i det mindste at skyde genvej ved at tage et kort introkursus eller give sig tid til at læse sig ind på kulturen det sted, du skal hen. Og vigtigst af alt, så kan du ikke gå ud fra, at andre ser verden, som du gør.
Der var engang en kinesisk og en dansk virksomhed, hvis samarbejde var gået i hårknude. Nu inviterer den kinesiske CEO den danske CEO ud og høre opera. Danskerne føler, at det er en form for bestikkelse, men den kinesiske virksomhed tænker, at det kan flytte forholdet, hvis de laver noget andet sammen end at forhandle. I Kina har man nemlig tradition for at gå uden om problemet og i stedet gøre noget, der flytter ved relationen.”
Der er også historien om Bertel Haarder, der var med en delegation i Kina, hvor én blandt danskerne på et tidspunkt fandt det passende at udbringe et trefoldigt leve for samarbejdet. Og ved lyden af disse danskeres højrøstede ”HURRA!” fór kineserne sammen, og det tog dem lang tid at komme sig over chokket, specielt fordi de troede, at råberiet måske havde noget med deres daværende præsident, Hu Jintao, at gøre. Og amerikanerne synes, at vi gør som hunde, når vi råber hurra – det har de nemlig ikke tradition for i staterne. Og så kan man godt få den tanke, om vi danskere er specielt kiksede, når vi trasker rundt på kloden?
”Vi er nok i hvert fald lidt naive og har ofte en tro på, at fordi vi er joviale og rare, så kan alle lide os,” siger Ditte Maria.
”Men man kan godt slå sig socialt, når man er jovial, for andre kulturer kan synes, at det er stærkt ubehageligt, når vi bryder deres regler og strukturer. Hvis du antager, at alle ser verden, som du gør, så kommer du til at slå dig på virkeligheden. Og især i små lukkede samfund har folk nok en tendens til at tænke, at alle er som dem. F.eks. var jeg engang i Mongoliet, og jeg havde lært parløren udenad, men der var jo nogle gange, hvor jeg ikke forstod, hvad de sagde. Og så talte de bare højere og højere, indtil de til sidst stod og råbte af deres lungers fulde kraft – for hvis jeg ikke forstod dem, så måtte det være, fordi jeg var tunghør, for mongolsk er da så indlysende.”
”De er skøre, de romere,” som Asterix og Obelix altid siger til hinanden, når der er noget ved deres fjender, de ikke forstår. Men også når det gælder venner – eller samarbejdspartnere – kan man synes, at de opfører sig mærkeligt. Og i stedet for pr. automatik at tænke, at alt, hvad der er anderledes, er udtryk for en form for idioti, kan man vælge den mere nysgerrige og åbne tilgang, at folk nok bare navigerer efter et andet kulturelt kompas end dig. Derfor er det ifølge Ditte Maria også en rigtig god idé at ansætte vidensmedarbejdere fra mange forskellige kulturer i sin virksomhed:
”Hvis man forstår at få det til at spille, er der noget, der tyder på, at man opnår en kæmpe fordel i forhold til en virksomhed med monokulturelle vidensmedarbejdere. Man kan sige, at man har adgang til virkeligheden fra mange forskellige vinkler. Som privatperson, der rejser ud, kan det give nogle spændende oplevelser, hvis man har sat sig lidt ind i den lokale kultur, men som virksomhed er det bydende nødvendigt, for man skal jo have sorte tal på bundlinjen, og det får man ikke, hvis ikke man tænker strategisk. Derfor handler det ikke kun om at sætte sig ind i andre landes Emma Gad, men også om at opdage, at man selv er et kulturelt væsen og dermed præcis lige så ’underlig’ som alle andre. Og kulturelle forskelle kan findes på mange andre niveauer end det nationale. Det kan også gælde køn, uddannelse, regionale tilhørsforhold, politisk observans, personlige tilbøjeligheder og 117 andre ting, og her må man opøve en evne til at navigere i det uforudsigelige. Det svarer måske lidt til, når man går i parterapi: Tænk ud over klicheerne, spørg ind til den anden samtidig med, at du fortæller om dit eget udgangspunkt. Man kan sige, at kulturforståelse er parterapi for syv milliarder mennesker.”
Men inden vi danskere går i terapi for at forstå os selv og alle dem, der ikke er som os, må vi også høre, om ikke vi ifølge Ditte Maria har et par formildende træk? Hvad ville hun f.eks. fortælle en vietnameser, der skulle arbejde i Danmark?
”Danskere går hjem kl. 16, og så lukker de deres dør. Du skal ikke blive ked af, at du ikke bliver inviteret hjem, for de inviterer heller ikke deres danske kolleger hjem. Og så føler vi ofte ubehag, hvis hierarkier manifesteres for tydeligt. Vi har et indbygget lighedsideal og en globalt set usædvanlig høj grad af tillid. Et godt eksempel er de syltetøjsglas langs vejen, hvor du putter penge i, når du har taget en bakke jordbær. Eller man kan nævne Annette Sørensen, hende der skabte furore, da hun stillede sin barnevogn uden for en café i New York. Det er måske barnligt og naivt at være så tillidsfuld som dansker, men der er faktisk mange udlændinge, der synes, at det er et meget fint og beundringsværdigt træk ved dansk kultur.”
Vandringer i det kulturelle spinatbed – kulturforståelse i praksis. Af Ditte Maria Søgaard. Gyldendal Business.
Ledige stillinger