19.11.2014
af
Eva Bøgelund
Når ministrene trykker på reform-speederen, må embedsværket følge trop. Cheferne må begynde at bruge ordet nej, mener embedsmand.
Efter djøfbladets deadline bragte Politiken en artikel – ’Embedsmænd: Ansatte blev beskyttet mod Mette Fredriksens raseri’ – om, at anonyme embedsmænd fra Beskæftigelsesministeriet havde kontaktet avisen for at fortælle, at Mette Frederiksen (S) i sin tid som beskæftigelsesminister havde belastet arbejdsmiljøet. Embedsmændene henvendte sig angiveligt efter en artikel, hvor embedsmænd i Justitsministeriet anonymt klagede over deres nye minister.
Ministrene presser deres ansatte til det yderste, lød det for nylig i ugebrevet A4, som har fået aktindsigt i arbejdspladsvurderinger – APV´ere – fra de senere år i alle 20 ministerier.
Stress har været et voksende problem i en række ministerier under den nuværende regering, fastslår A4. Fx har embedsfolk, der arbejder for ministre som Christine Antorini i Undervisningsministeriet og Mette Frederiksen, mens hun var beskæftigelsesminister, måttet løbe stærkt.
Der er ikke ét koncept for APV-målinger i staten, men mange.
En APV bliver typisk udarbejdet af eksterne konsulentfirmaer, som bruger hver deres metode. Derfor kan man ikke bare sammenligne på tværs og over tid, og derfor har A4 fået konsulentfirmaet TeamArbejdsliv til at gennemgå APV´erne.
På baggrund af den gennemgang nævner A4-artiklen fem ministerier – Skatteministeriet, Undervisningsministeriet, Fødevareministeriet, Justitsministeriet og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter – hvor APV´en peger særligt på stress/arbejdspres.
Direktør i TeamArbejdsliv, Hans Hvenegaard, vil dog ikke hænge enkelte ministerier ud i djøfbladet, netop fordi det er svært at s-ammenligne APV´erne.
”Men også fordi kvaliteten af disse undersøgelser er meget svingende. Det er ikke alle metoder, der bliver brugt, som efter vores mening er lige gode. Samtidig har adskillige af APV´erne, som vi fik at se, flere år på bagen,” forklarer han.
”Men helt generelt kan man tage APV´erne som et fingerpeg om, at en række af ministerierne har en udfordring med stress og arbejdspres, som de bør gøre noget ved.”
Artiklen i A4 fremhæver dog også nogle enkelte konkrete tal.
I Undervisningsministeriet sagde 28 pct. af medarbejderne i 2010, at de personligt opfatter stress som et stort eller moderat problem. I 2013 var tallet vokset til 37 pct.
I 2010 svarede 48 pct. ja til, at det jævnligt er nødvendigt at arbejde meget hurtigt. I 2013 var tallet vokset til 66 pct.
Djøf-tillidsrepræsentant i Undervisningsministeriets departement, Henriette Nielsen, bekræfter udviklingen.
”Dét, som har belastet os, er jo, at regeringen har besluttet en række store reformer på vores område lige efter hinanden samtidig med, at vi som alle andre ministerier er underlagt det årlige to-procents sparekrav, som betyder, at vi bliver færre til kerneopgaven.”
Det har haft en betydning, at Undervisningsministeriet blev nævnt i A4´s artikel.
”Dén artikel har medvirket til, at problematikken med stress nu i øget omfang er blevet sat på dagsordenen hos vores ledelse,” siger Henriette Nielsen.
I Beskæftigelsesministeriet er andelen, der siger, at de har haft stressrelaterede sygedage, blevet fordoblet fra 6 pct. i 2011 til 12 pct. i 2013.
Ifølge afdelingschef i Beskæftigelsesministeriet Søren Kryhlmand har en del af medarbejderne haft perioder med for stort arbejdspres i 2013, men at ledelsen har taget det meget alvorligt og har handlet på det.
”Vi har taget en række initiativer til at styrke arbejdsmiljøet og lette de medarbejdere, som har haft et for stort arbejdspres. Vi har fx gennemført en stor organisationsændring, hvor departementet er blevet styrket med flere medarbejdere, så der er blevet flere kolleger til opgaverne,” siger han til djøfbladet.
Han understreger samtidig, at APV´en fra 2013 viser, at de ansatte er glade for at arbejde i Beskæftigelsesministeriet. Bl.a. svarer 86 pct., at de er tilfredse eller meget tilfredse med deres job i departementet.
Djøfernes tillidsrepræsentant, Anders Dupont Dall, bekræfter, at ledelsen faktisk har gjort noget.
”Jeg tror ærlig talt, at det kom lidt bag på os alle sammen, hvor stort et arbejdspres det førte med sig at få en ny regering og en ny minister, som for alvor trykkede på reform-speederen,” siger han.
”Det tror jeg, vi har lært en hel masse af. Som tillidsrepræsentant har jeg med glæde konstateret, at ministeriets øverste ledelse virkelig har gjort en stor og målrettet indsats for at få ressourcerne til at stå mål med de krav, der stilles til os som embedsmænd.”
I Miljøministeriet er andelen, der siger, at de har haft stressrelaterede sygedage, blevet fordoblet fra 2 pct. i 2011 til 5 pct. 2013.
Camilla Rosengaard Villumsen, specialkonsulent i Naturstyrelsen, kan ikke vurdere tilstanden i hele Miljøministeriet på grund af dét tal.
”Men i min egen enhed her i Naturstyrelsen oplever vi vores nok travleste periode til dato i dette efterår.”
I weekenden, da hun selv og en kollega var på beordret merarbej-de, mødte de flere andre, som tilbragte søndagen i styrelsen for at indhente det forsømte.
”Og så er der alle de usynlige, som logger på hjemmefra.”
Hun understreger, at de nærmeste chefer og direktionen gør, hvad de kan for at prioritere opgaverne og lette godkendelsesprocedurerne og så videre.
”Men det flytter ikke det store, når politikere og presse kræver svar, reformer, større analyser og lovændringer hellere i går end i dag. Det er en udfordring at sikre kvaliteten i vores opgavevaretagelse på de vilkår.”
Lars Qvistgaard, formand for Djøfs Overenskomstforening, er ikke i tvivl om, at kravene til embedsværket om at løbe stærkt og levere hurtigt er vokset i de senere år.
”Flere og flere djøfere henvender sig til Djøf om problemer med stress og det psykiske arbejdsmiljø.”
Derfor står stress og psykisk arbejdsmiljø højt på Djøfs liste til forårets overenskomstforhandlinger i det offentlige, højere end ved nogen tidligere forhandlingsrunde, understreger han.
”Vi mister både produktivitet og arbejdsglæde på dén her måde. Vi ønsker, at ledelserne skal prioritere det psykiske arbejdsmiljø højere.”
Camilla Rosengaard Villumsen opfordrer til, at cheferne også begynder at bruge ordet nej.
”Medarbejderne, og især lederne, i ministerierne skal ikke bare blive endnu bedre til at prioritere opgaverne, men også til at sige fra, når tempoet truer kvalitet og trivsel. Vi må turde trykprøve rammerne selv – der er ikke andre, der gør det for os,” siger hun.
”Det må være muligt med gode argumenter og fast stemme at sige ’Javel, hr. minister – og du får resultatet om 14 dage, men så er det også toptjekket og skudsikkert’.”
Ledige stillinger