26.11.2014
af
Eva Bøgelund
Vi lever længere og skal arbejde længere, men allerede som 50-årige frygter dagens djøfere at ryge ud på grund af alder.
Flere end hver 3. djøfer i alderen 50-59 år siger, at de i høj eller nogen grad frygter at miste deres job på grund af alder.
Ikke-lederne er mere bekymrede end lederne i gruppen af de +50-årige samlet set.
Knap halvdelen af de +50-årige djøfer i den offentlige sektor siger, at deres arbejdsplads i mindre grad eller slet ikke gør noget for at holde på dem.
Lidt over hver 3. i den private sektor siger det samme.
Kilde:
’Tilbagetrækningsundersøgelse 2014’. Survey gennemført af Djøf med svar fra 1.232 beskæftigede djøfere over 50 år.
Mere end hver 3. djøfer mellem 50 og 59 år er i høj eller nogen grad bekymrede for at miste deres job på grund af alder.
Det viser en undersøgelse fra Djøf blandt +50-årige djøfere.
Professor på Aalborg Universitet, Per H. Jensen, som har forsket i ældres vilkår på arbejdsmarkedet, mener, at sporene fra årene efter finanskrisen skræmmer.
”Hvis midaldrende djøfere kigger sig omkring, kan de konstatere, at ældre ofte er de første, der prikkes, når der skal skæres i personalet i ikke mindst offentlige organisationer. Det må være denne erfaring, som sætter sig i deres forventninger til omverdenen.”
Fordel arbejdet efter kvalifikationer – ikke efter alder
Christian Jespersen, der er specialkonsulent og tillidsrepræsentant i Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen under Undervisningsministeriet og selv lige fyldt 60, er enig. Han er ikke overrasket over tallene.
”Det er, fordi folk har oplevet, at kvalificerede, ældre kolleger er blevet fyret i stor stil i de senere års afskedigelsesrunder.”
Kuren mod bekymringen for at miste jobbet og det psykiske slid, bekymringen giver, er, at man fordeler arbejdsopgaver og jobs efter kvalifikationer og ikke efter alder, siger han.
”Vi har brug for ligebehandling og anerkendelse.”
Sig højt, at der er brug for os
Det bekræfter arbejdspsykolog i konsulentvirksomheden Cowi, Susie Kjær.
Hun har været med til at gennemføre flere Cowi-undersøgelser om belastninger i det grænseløse vidensarbejde – herunder hvordan seniorerne oplever det.
”De +50-årige siger direkte i vores undersøgelser, at de er i tvivl, om virksomheden stadig ønsker dem på arbejdspladsen,” forklarer hun.
”De ved godt, at de er meget selvkørende, og at deres chefer måske derfor ikke synes, at de har så stort behov for støtte. Men de siger samtidig eksplicit, at de har brug for at vide, at de er ønskede. De vil have at vide, at der er brug for dem. Får de ikke den anerkendelse, opstår usikkerheden.”
Vraget på grund af mangel på erfaring
Christian Jespersen prøvede sidste år at søge på et eksternt opslag om en stilling i Undervisningsministeriets departement i en ny implementeringsenhed, som skal føre ministeriets reformer til dørs.
”Jeg mener at have lavet en hel del implementering, bl.a. taxameterordningen på universitetet, to store erhvervsskolereformer og gymnasiernes overgang til selveje – og jeg er også blevet betegnet som innovativ.”
Efter en samtale kom han til en test med en konsulent fra McKinsey.
”Jeg måtte konstatere, at denne konsulent ikke havde fagligt styr på de to cases, han skulle teste mig i. Hvilket jeg også sagde til ham. Bagefter fik jeg et brev om, at jeg ikke fik stillingen på grund af manglende erfaringer. Jeg kan kun udtale mig om mine egne kvalifikationer, men det lugter af aldersdiskrimination.”
Djøf-seniorer overrepræsenteret i statslige fyringer
Lars Qvistgaard, der er formand for Djøfs Overenskomstforening, kalder tallene frygteligt forstemmende.
”Vi taler om djøfere, som har måske 20 år tilbage på arbejdsmarkedet. Det hænger slet ikke sammen med politikernes krav om, at vi skal arbejde længere end i dag.”
Opgørelser fra Djøf over fyringer bekræfter nemlig, at de +50-årige har noget at have deres bekymring i.
37 procent af de overenskomstansatte djøfere, som blev afskediget fra staten i 2013, var over 50 år, selvom denne aldersgruppe kun udgjorde 19 procent af de overenskomstansatte i staten.
Under finanslovsfyringerne i centraladministrationen i 2011 var procenterne nøjagtig det samme.
I kølvandet på fyringsrunderne i statsadministrationen i 2011-12 har Djøf ført 12 sager om aldersdiskrimination ved afskedigelser i Skat, Moderniseringsstyrelsen og Udenrigsministeriet, men kun vundet de tre.
Djøf ønsker retssikkerheden forbedret for arbejdsmarkedets seniorer i fyringssager.
”Vi mener, der bør være omvendt bevisbyrde, så det er arbejdsgiveren, der skal bevise, at der ikke er tale om aldersdiskrimination, når en senior afskediges. Det er ét skridt i retning af at få pirket ved de offentlige arbejdsgiveres aldersfikserede automatreaktion.”
Djøf stiller kravet ved de kommende overenskomstforhandlinger i foråret 2015. Se Djøfs hjemmeside om OK15.
Ledige stillinger
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER