Djøfere arbejder sig til dårligt helbred

Klokken er halv fem, og du drøner ud af kontoret for at nå at hente sønnen i børnehaven inden lukketid. Herefter indkøb, madlavning, godnathistorie og også lige TV-avisen. Men så er det frem med den bærbare, for du skal bare have den powerpoint-præsentation klar til seminaret i morgen.

Selv om et par timers arbejde om aftenen måske er en god måde for dig at få enderne til at mødes på, er det sandsynligvis ikke godt for dit helbred. En stor tysk undersøgelse blandt 57.000 EU-borgere viser nemlig, at dem, der arbejder om aftenen og i weekenden, har flest problemer med helbredet i forhold til dem, der holder helt fri, når de går hjem fra arbejdet, skriver duochjobbet.se. Gruppen, der arbejder uden for normal 
arbejdstid, lider i højere grad af hjerteproblemer, søvnløshed, hovedpine, træthed, angst, maveproblemer og ondt i muskler og led. 

Og faktisk er djøferne blandt dem, der ofte arbejder videre, efter at de har forladt arbejdspladsen. Ifølge Djøfs stress- og balanceundersøgelse fra 2012  arbejder halvdelen af djøferne i nogen eller høj grad om aftenen, og mere end en tredjedel arbejder også i weekenden.

Men ifølge den tyske undersøgelse, kan selv en smule arbejde om aftenen og i week-enden give helbredsproblemer. Og dermed er djøferne blandt dem, der er i farezonen.

Restitution er afgørende

Det er dog ikke nødvendigvis et problem at være udsat for stress og arbejdspres en gang imellem, og det er ikke nødvendigvis skadeligt at arbejde hjemme en aften, siger professor Anne Helene Garde, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

”Det afgørende er, at der er tid til at restituere bagefter. Men hvis man ofte arbejder om aftenen og i weekenden, er det spørgsmålet, om man når at restituere tilstrækkeligt.”

Og det kan være svært at trække stikket om aftenen og i weekenden, medgiver professor Helge Hvid fra forskningsgruppen Bæredygtigt Arbejdsliv ved Roskilde Universitet.

Han peger på en tidligere undersøgelse, som han har været med til at gennemføre. Den viser, at de medarbejdere, der står til rådighed uden for normal arbejdstid, faktisk er blandt de medarbejdere, som er mest glade for deres arbejde. Men de er til gengæld også den gruppe, der er hårdest ramt af stress.

”Og det er da et paradoks, at vi tilsyneladende ikke vil os selv det bedste. For der er jo ikke bare arbejdsgiverne, der presser os til at arbejde uden for normal arbejdstid. Der er også noget personligt tilfredsstillende i det. Vi bliver opslugt af vores arbejde, vi vil gerne gøre det godt og høre til blandt de betroede medarbejdere,” siger Helge Hvid.

En slags rygelov

Men det burde også kunne lade sig gøre at arbejde, uden vi skal tage aftener og week-ender i brug og samtidig være en betroet medarbejder. Det kræver dog, at vi i fælleskab får gjort det til en norm, at vi kan 
løse vores arbejdsopgaver inden for normal arbejdstid, siger Helge Hvid.

”Det er lidt som med rygeloven. Vi sætter restriktioner op for noget, vi har lyst til, men vi gør det for vores sundheds skyld.”

Helge Hvid ved godt, at mange er begejstrede for den fleksibilitet, der ligger i at kunne arbejde uden for normal arbejdstid.

”Det er da heller ikke sådan, at vi behøver at arbejde fra 8-16. Og der kan selvfølgelig være særlige situationer, hvor vi må tage aftener i brug. Men som udgangspunkt bør vi lave en aftale med hinanden om, at ingen forventer, at man arbejder og svarer på mails derhjemme.”

Helge Hvid understreger, at det er ikke alene er ledelsen, der skal melde sådan en aftale klart ud – det gælder så sandelig også kollegerne imellem. Problemet ligger nemlig i mindst lige så høj grad her, siger han.

”Og hvis man kollegerne imellem gør det til normen ikke at arbejde uden for almindelig arbejdstid, så er det det, der er gældende. Så kan ledelsen ikke meget andet end at acceptere det,” siger Helge Hvid.