Udover at nogle spørgsmål gik igen og igen, var der et andet kendetegn. Rådene til, hvordan man gør sig attraktiv over for kommende arbejdsgivere og til, hvilke veje man skal gå for i sidste ende at få et job, var meget forskellige. ’Jeg er generalist og har prøvet meget forskelligt, både når jeg har valgt fag, når jeg har haft studiejob, og når jeg har skrevet opgaver’, lød det fra én. En anden havde hurtigt specialiseret sig og mente, at lige netop det havde gjort vejen til et job nemmere for hende. Nogle havde haft held med at søge meget bredt, mens andre var gået efter en specifik branche.