Ivanna Schou
10 år siden
Årsagerne til skiftet kan være forskellige, men det er langt hen ad vejen svært at være uenig i budskabet.
8.10.2014
af
Tine Santesson
På fem år har Simon Qvist Apel fået nidoblet budgettet til markedsføringen af Viborg som geografisk område. Fagligt er der store udfordringer, men de lange beslutningsgange i en kommune kan nogle gange være svære at sluge.
Simon Qvist Apel har været med til at genoplive snapstinget fra 1400-tallet, hvor folk fra ind- og udland drog til Viborg ad Hærvejen for at handle, drikke, hore, høre sladder, gifte datteren væk og afgøre retslige tvister. I dag er det debat og kultur, der er centrum i det ugelange snapsting.
Han har næsten også fået grønt lys til en spillefilm med Lars Hjortshøj i hovedrollen, der selvfølgelig foregår i og omkring Viborg. Alt sammen noget, der skal være med til at sætte Viborg på land- og verdenskortet.
Simon Qvist Apel er cand.merc. i strategisk marketing og har de seneste fem år været markedsføringskoordinator i Viborg Kommune. Han har en fortid som marketingschef i to private virksomheder – Experian Danmark og TDC Erhverv.
Dengang ville han aldrig have drømt om, at han skulle komme til at arbejde i det offentlige. Men Experian lukkede marketing-afdelingen ned i det jyske, og Simon Qvist Apel blev fyret. Men da han så stillingsopslaget, hvor Viborg Kommune som de første for alvor ville satse på såkaldt place branding, blev han nysgerrig og siden overbevist om, at det ville være et job lige for ham.
Med jobbet fulgte et formandskab for kommunens markedsføringsgruppe med repræsentanter fra kommune, erhverv, handel, turisme, kultur og uddannelse. Arbejdet i gruppen har blandt andet betydet, at Simon Qvist Apel har fået skærpet strategien og budgettet for markedsføringen af Viborg Kommune til at vokse fra en halv million til 4,5 millioner – kommunen betaler det halve, og de forskellige interessenter i markedsføringsgruppen sponsorerer den anden halvdel.
Simon Qvist Apel har et ’ud over rampen’-temperament, så det kan være en udfordring for ham, at så mange skal tages i ed og give grønt lys, før tanke bliver til handling.
”Når du har fået direktøren med på vognen i det private, kører du bare med det samme. Her kan det nogle gange tage en måned eller mere,” siger Simon Qvist Apel.
Det er dog lykkedes at få trumfet igennem, at markedsføringsplanerne kun skal igennem ét udvalg i kommunen – før skulle det igennem to. Det letter lidt.
I sine private ansættelser havde Simon Qvist Apel personaleansvar og cheftitel. Men han har ikke noget imod at slippe for alt det administrative, der knytter sig til dét at være personaleansvarlig.
”Jeg har store beføjelser og eget budget, og jeg har aldrig været så godt placeret organisatorisk som nu. Det er en kæmpe arbejdsplads med ca. 8.000 ansatte og et budget på 5,5 mia. kr., og jeg sidder i direkte kontakt med det, der svarer til den administrerende direktør og bestyrelsesformanden – altså kommunaldirektøren og borgmesteren”.
Hvad er fordelene ved skiftet fra privat til offentlig ansættelse?
”Her er ikke den samme omsætningsjagt som i det private, hvilket kan være befriende. Og her bliver tænkt mere langsigtet, end jeg er vant til. Jeg har også en stor berøringsflade med både politikere, erhvervsledere, kultur- og uddannelsesinstitutioner og elitesporten.”
Hvad er ulemperne ved at skifte fra privat til offentlig ansættelse?
”Man får trænet sin tålmodighed – en gang imellem er beslutningsgangen meget lang. Jeg har også fået prædikatet som ham, der vil måle på alting. Men jeg har dog fået indført medieovervågning, hvor vi måler, hvor meget omtale vi får, og om den er positiv, negativ eller neutral. Og vi måler også på, hvad medieomtalen ville have kostet os, hvis vi i stedet skulle købe os til den samme mængde annonceplads. Men jeg kan godt savne konkurrence-elementet lidt.”
Du er skiftet fra det private til offentlige, og du har ikke cheftitel længere – det kan vel mærkes på økonomien?
”Jeg er selvfølgelig gået lidt ned i løn. Men jeg har fået en helt ny og spændende opgave (place branding, red.), som der dengang ikke var skrevet litteratur om endnu. Samtidig har jeg ikke så meget overarbejde som tidligere og har store frihedsgrader, og det passer mig fint, fordi jeg har små børn, der stadig skal hentes og bringes”.
Du pendler fra Randers til Viborg hver dag – 45 kilometer. Er det ikke trættende?
”Jeg har pendlet stort set hele min karriere, og jeg kan faktisk godt lide det – det er en god måde at få forberedt dagen på, og det er en god måde at stresse ned på, inden jeg kommer hjem.”
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER