Resultatmål - stress eller klarhed

Er tillidsreformen – regeringens projekt med syv principper i den offentlige sektor – løsningen på overstyring og mismod blandt velfærdsstatens frontfolk?

Nej, fastslog tænketanken Mandag Morgen, da den for nylig holdt regeringen op på det første princip: At styring skal baseres på mål og resultater frem for regler og procedurer.

For forskning blandt sproglærere, gymnasielærere og jobkonsulenter viser nemlig, at resultatmål kan være med til at øge stressniveauet og følelsen af mistillid, ensidighed og bureaukrati. Bl.a. fordi de ikke oplever, at der lettes på regler og proceskrav, når resultatmålene indføres.

Og det er et knæk for hovedprincippet i regeringens tillidsreform, fastslår Mandag Morgen.

Synliggørelse af faglighed motiverer

Helt så sort er det dog ikke, lyder det fra lektor på SDU Signe
Pihl-Thingvad, som er en af forskerne bag undersøgelsen.

Resultatmål kan både give stress og klarhed. Der er en kæmpestor forskel på, hvordan man oplever at blive styret efter resultatmål, forklarer hun.

Tag en ældre gymnasielærer. Hun er vant til at køre selv, og hvis resultatmålene ikke bliver indført på den rigtige måde, føles det som et indgreb pludselig at skulle arbejde efter bestemte mål sat ovenfra.

Men brugt rigtigt kan det godt fungere.

”Hos nogle af de yngre gymnasielærere viste det sig, at de nye resultatmål blev brugt som et professionelt værktøj og en måde at diskutere faglighed på. Flere oplevede dem som et supplement til deres forberedelse og fortalte, at det motiverede dem, fordi deres præstationer pludselig blev gjort synlige.”

Så ledere skal være meget opmærksomme på, at resultatmål skal understøtte fagligheden og ikke det modsatte. Og de skal sørge for, at dette også er tydeligt for medarbejderne, siger Signe Pihl-Thingvad.

Kontrollerende eller støttende

Lotte Bøgh Andersen, professor på Aarhus Universitet/KORA, som forsker i ledelse og motivation, er enig.

Styring – herunder i form af resultatmåling – påvirker medarbejdernes ydeevne, fordi det påvirker deres motivation afhængigt af, om de oplever styringen som kontrollerende eller støttende.

”I medierne læser man altid, at styring er noget skidt. Men styring kan faktisk opleves understøttende, hvis man decentralt gennemfører de krav om fx resultatmåling, som politikere og topledelser indfører, på den gode måde,” forklarer hun.

”Det er faktisk noget, som den lokale leder kan gøre noget ved, hvis vi giver lederne råderummet til det. Men hvis ’djøferne’ – forstået som dem, der konciperer styringen oppefra – skriver regler uden at tydeliggøre meningen, så går det galt.”