22.10.2014
af
Eva Bøgelund
De offentlige anklagere klager over pres, gratisarbejde og for firkantet mål- og resultatstyring. Sidste år uddelte Arbejdstilsynet kritik til to af landets tolv anklagemyndigheder, men det kunne ligeså godt have været til de øvrige ti.
Formanden for Djøfs Overenskomstforening, Lars Qvistgaard, som deltog i anklagernes årsmøde, fastslår, at man på mange Djøf-arbejdspladser i den offentlige sektor bøvler med balancen mellem effektivisering og kvalitet.
”Derfor stiller vi en række krav ved OK-15 om psykisk arbejdsmiljø. Vi skal have løst den gordiske knude, så resultater og arbejdsglæde kan gå hånd i hånd.”
Hvis jeg kun må bruge en formiddag på at forberede denne her sag, så sidder jeg og bliver bange for, om jeg kan stå distancen, når advokaten går på mig nede i byretten. Det stresser mig. Jeg har også en faglig stolthed.”
Udsagnet her er fra en kvindelig jurist, som gik på talerstolen, da de offentlige anklagere for nylig brugte en hel dag på deres årsmøde til at tale trivsel med deres øverste ledelse.
Inden for godt et år har Arbejdstilsynet uddelt kritik til to af landets 12 anklagemyndigheder.
Et påbud sidste år til anklagemyndigheden ved Fyns Politi om at få en autoriseret rådgivningsvirksomhed til at undersøge det psykiske arbejdsmiljø blandt juristerne. Og en lidt mildere hen-stilling til anklagemyndigheden ved Nordjyllands Politi om at se på arbejdsmiljøet.
”Det er tilfældigt, at det lige var de to,” siger Line Scharf, der er formand for Foreningen af Offentlige Anklagere.
”Hvis Arbejdstilsynet havde taget turen hele vejen rundt, kunne de formentlig have leveret samme kritik alle andre steder.”
Der er ikke én, men flere grunde til, at anklagerne oplever, at de har ondt i trivslen, lød det på årsmødet.
Det handler bl.a. om eftervirkningerne af tre store reformer i rap. Om spidsbelastninger og arbejdspres. Om mange arbejdstimer tilbragt på landevejene til og fra retterne. Om tilfælde af ringe fysiske forhold med støjfyldte storrum. Om problemer med arbejdslivsbalancen.
Og om ’gratisarbejde’.
”Vi forærer jer arbejdsgivere en utrolig masse gratis arbejds-timer,” fastlog en kvindelig anklager, der greb mikofonen i salen.
Efter finansministerielt koncept har anklagemyndigheden indført måltal med tidsregistrering og sagsvægte for at holde styr på effektivitet og sagsbunker.
Det betyder, at sagerne indplaceres i kasser efter sværhedsgrad med et loft over, hvor mange timer juristen må bruge på sagerne i hver kasse.
”Vi er ikke imod, at man måler og vejer og dokumenterer vores arbejdsindsats. Men dét her system er for firkantet. Det er enormt svært at sætte vores sager i boks, fordi de er forskellige, når vi kommer ned i materien,” siger Line Scharf.
Systemet kan være decideret stress-fremkaldende, påpeger hun.
”Vi er forskellige. Nogle har brug for at kunne bruge lidt længere tid på en sag for at føle sig forberedte nok, før de går i retten. Det er deres måde at tackle stress på.”
Dét, som juristerne taler om her, er en almen problematik, fastslår KU-professor Peter Dahler-Larsen.
Han er medforfatter til en ny bog ’Resultatmålinger og stress’, som bygger på forskning blandt gymnasielærere, sproglærere og jobkonsulenter, og hvor en af konklusionerne er, at resultatmål øger deres stressniveau.
”Problemet er, at det er dig selv, der skal få enderne til at mødes. Det kan være rigtig fristende for den gode fagperson at bruge lidt af sin privattid til at være rigtig godt forberedt og samtidig få tidsregnskabet til at gå op.”
Men hvad er alternativet til tidstælle-styringen, når man står med et økonomisk begrundet krav oppefra om effektivisering eller et politisk ønske om fx et hurtigere kørende retsmaskineri?
Svaret er ikke let, erkender Peter Dahler-Larsen.
”Det hele bliver vanskeligt, hvis man ikke gør ting op i en eller anden form for tid. Vi kan ikke så godt have, at nogle nørkler i umindelige tider med en enkelt svær sag, bare fordi de tænker, at den er det fagligt værd.”
Til gengæld må man sikre, at der er et fælles ledelsesmæssigt og kollegialt blik for, om der er indbyggede skævvridninger i systemet, som der så bliver rettet op på, siger han.
”Man skal også have et klart blik for, hvilke opgaver som falder uden for de her systemer. Enten fordi de er for svære eller for unikke. Eller fordi vi netop ikke ønsker at tælle alting, fordi vi fx også gerne vil sikre en god, kollegial ånd.”
Fra anklagemyndighedens øverste leder, rigsadvokat Ole Hasselgaard, lyder det, at man tager indsatsen for god trivsel meget alvorligt og bl.a. i dette efterår gennemfører en lands-dækkende trivselsundersøgelse med fokus på det psykiske arbejdsmiljø.
Der bliver også udbudt en stress-workshop.
Men Ole Hasselgaard – som selv har en resultatkontrakt, hvor ’effektivitet i straffesagsbehandlingen’ vægter med 30 procent – fastslår, at mål- og resultatstyringen er kommet for at blive.
”Vi skal ligesom alle andre offentlige instanser arbejde med og også kunne dokumentere, at vi bruger vores kræfter bedst muligt, og vi er i øvrigt ikke underlagt skrappere krav end andre steder i staten.”
Ole Hasselgaard genkender ikke kritikken af, at systemet skulle være for firkantet.
”Mål- og resultatstyring må aldrig blive et mekanisk måleri i Excel-ark uden medarbejderinddragelse. Det handler om intelligent brug af vores ressourcer. Forstået på den måde, at vi i hver eneste sag stræber efter den rette kvalitet – uden at sagen bliver hverken over- eller underforberedt,” siger han.
”Det kan være nemmere sagt end gjort i praksis. Så det er helt nødvendigt, at lederen er der med sit nærvær. Og det skal være med til at fastholde, at høj anklagerfaglig kvalitet og gode gamle dyder som retssikkerhed og ordentlighed fortsat skal være vores kerneværdier. Anklagere er drevet af en meget stærk ansvars-følelse i forhold til fagligheden.”
Derfor skal der arbejdes målrettet med lederudvikling på dette område, fastslår han.
”Vi uddanner vores ledere i denne proces, også i at inddrage medarbejderne i den. Ligesom vi uddanner medarbejderne til at være med i den.”
Risikerer I ikke at få medhold i færre sager på grund af mål- og resultatstyringen?
”Nej. Vi følger vores domfældelsesprocent nøje. Den ligger stabilt på 90 procent og har ikke ændret sig, fordi vi har indført mål- og resultatstyring.”
Ledige stillinger
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER