Når staten deler ud af voldsmonopolet

08-10-2014

2 min.

Tre RUC-studerende undersøgte, hvad det betyder, når en stat deler ud af sit monopol på at udøve vold.

Helene Olsen, Camilla Jensen og Camilla Bak læser EU Studies og Global Studies på RUC. Gennem casestudier fra USA, Japan og Sierra Leone undersøgte de, hvordan brugen af private militær- og sikkerhedsfirmaer påvirker staters autoritet. Helene Olsen fortæller her nærmere om opgaven.

Hvordan greb I opgaven an?

”Vi lavede en tese om, at den sociale kontrakt er et udtryk for statens autoritet.”

Hvad går den sociale kontrakt ud på?

”At jeg som individ opgiver min ret til at udøve vold og videregiver den til staten. Vi fokuserede kun på voldsaspektet af den sociale kontrakt, men en social kontrakt består reelt af flere dele. Vores spørgsmål var, hvad der sker, når staten deler ud af monopolet på vold til private aktører.”

Brugte I cases?

”Ja. Vi lavede tre forskellige case-studier; Japan, Sierra Leone og USA. I forhold til USA var det særligt Irak-krigen, vi kiggede på. Der brugte USA blandt andet private fangevogtere i Abu Ghraib-fængslet. I for-hold til Japan kiggede vi på, hvordan de udliciterer deres forsvar til anden aktør – de har særligt et tæt militært samarbejde med USA. Og i Sierra Leone brugte de blandt andet lejesoldater i forbindelse med borgerkrigen i 1990’erne.”

Hvad laver de private militære- og sikkerhedsaktører?

”Man plejer at inddele dem typisk i tre kategorier: Logistik, strategi og deciderede lejesoldater. Logistikken handler for eksempel om at bygge lejre op og bemande køkkener. Strategien kan være at købe sig til kendskab til et lokalområde. Lejesoldater som deciderede frontlinjesoldater er sjældent brugt.”

Havde I nogle aha-oplevelser?

”Det var noget af en overraskelse at finde ud af, hvor stort et område det er. Jeg tror ikke, at folk har begreb om, hvor meget private aktører egentlig bliver brugt.”

Hvad var jeres konklusion?

”Den sociale kontrakt er meget kontekstbaseret. Så man kan ikke sige, at brugen af private militær- og sikkerhedsfirmaer påvirker den sociale kontrakt og derigennem statens autoritet på en bestemt måde i alle lande. Det kommer helt an på konteksten. Vi konkluderede også, at selv om staten ikke selv udfører alle opgaverne omkring voldsudøvelse og beskyttelsen af civil-samfundet, så er det stadig staten, i de fleste tilfælde, der kontrollerer disse.”

Hvad betyder jeres konklusion for virkelighedens verden?

”At man bliver nødt til at gentænke staten, og hvad staten kan i forhold til at beskytte civilsamfundet.”

Hvorfor?

”Fordi der er mange, der har en idé om, at det er staten, der beskytter os, og det er det jo også. Men staten er ikke længere den eneste kilde til beskyttelse”.

Er der et problem ved det?

”Personligt ser jeg ikke et problem ved det, men der er andre, der synes, det er et stort problem.”