Få styr på argumenterne for efteruddannelse

Hele 67 procent af dem, som havde søgt, fik bevilget alle de kurser, de havde søgt. 24 procent fik nogle af dem. Ni procent fik slet ingen.

Det viser en undersøgelse blandt 1.053 djøfere.

67 procent er et overraskende højt tal, mener Lone Rank fra Djøfs Karriere og Kompetencecenter.

”Djøferne er tilsyneladende rigtig gode til at se strategisk på deres ønsker om efteruddannelse. Men det skal man også gøre, hvis man vil have ja,” siger hun.

Top-1 motiv for at søge efteruddannelse er ’faglig opdatering i nuværende job’ og ’personlig udvikling’.

Gearing af den fremtidige karriere og sikring af ens markedsværdi kommer ind
på en delt 3. plads.

Mange får nej på grund 
af arbejdspres

Over halvdelen (57 pct.) af dem, som enten slet ikke fik nogen af de søgte kurser eller kun fik nogle af dem, siger, at det var
af økonomiske årsager.

Hver tredje siger, at det skyldes, at det ikke blev vurderet som strategisk vigtigt.

23 procent siger, at det var
på grund af arbejdspres.

Dét tal er for højt, lyder det
fra Lone Rank.

”Djøferne er for flinke. Du bliver nødt til at stå fast og gå ind og sige, jeg har travlt, men jeg vil kunne prioritere min kompetenceudvikling.”

Blandt de privatansatte djøfere er begrundelsen – ’ikke strategisk vigtigt’ – markant højere end hos de offentligt ansatte.

Blandt djøf-kvinderne var ’personlig udvikling’ den efteruddannelseskategori, som de hyppigst havde fået afslag på
af deres arbejdsgiver.

31 procent droppede at søge

Godt 31 procent af de 1.053 djøfere i undersøgelsen søgte slet ikke efteruddannelse sidste år.

Hovedårsagerne var mangel på tid på grund af arbejdspres, at de ikke havde set nogen relevant efteruddannelse, eller at deres arbejdsplads ikke giver mulighed for at deltage i efteruddannelse.

Det var især mændene, som ikke havde fundet noget relevant.

Ledelse hitter hos djøferne

Hver tredje djøfer på efteruddannelse er på lederkursus. De har ikke lært det på studiet.

Hver tredje offentligt ansatte, som fik bevilget efteruddannelse sidste år, tog et kursus eller en uddannelse i ledelse. Blandt de privatansatte var det hver femte.

Stort set lige mange kvinder og mænd fik bevilget
efteruddannelse i ledelse.

SDU-professor Kurt Klaudi Klausen, som forsker i offentlig ledelse, mener, det er naturligt i og med, at de fleste djøfere, som når frem til en lederstilling, savner en egentlig uddannelsesmæssig baggrund for at kunne lede.

”De ønsker naturligt nok at være klædt bedre på
til at kunne træffe ledelsesmæssige beslutninger.”