Det minder om en ironman

08-10-2014
3 min.

Det er hårdt, men godt. Sådan er konklusionen blandt dem, der tager en masteruddannelse. Mange når dog aldrig i mål, fordi det ikke harmonerer med arbejds- og familieliv.

Når først deltagerne er igennem og kan bryste sig med en mastergrad, er der ingen tvivl hos dem: Det var det hele værd. Men undervejs har det været svært for mange at få enderne
til at mødes – nogle har kastet håndklædet i ringen, andre har kæmpet sig igennem.

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemførte i 2013 en undersøgelse af de danske masteruddannelser. Den er baseret på både en kvantitativ og flere kvalitative undersøgelser.

Det viser sig, at ønsket om en master-uddannelse næsten altid kommer fra medarbejderen selv. Men i langt de fleste tilfælde er det arbejdsgiveren, der betaler.

Selvom de fleste deltagere er startet på en master af egen drift, erkender mange af dem, at det er svært at forene uddannelsen med det øvrige arbejds- og fritidsliv.

Hårdt at komme i mål

EVA har ikke en endelig opgørelse over, hvor mange der starter på en master-uddannelse, og hvor mange der i sidste
ende gennemfører.

Men de fleste af dem, der er kommet helt i mål med deres mastergrad, vurderer dog arbejdspresset som positivt i sidste ende ifølge vores undersøgelse, fortæller Christina Laugesen, evalueringskonsulent hos EVA.

”En af deltagerne i undersøgelsen sammen-ligner det med at gennemføre en ironman et langt sejt træk, som det ikke er alle forundt at gennemføre.”

Forventningsafstemning

I Aalborg Kommune har masteruddannelsen også været en hård omgang for nogle af de ansatte, der er gået i krig med den. Men det er udelukkende af frivillighedens vej, når de starter på en masteruddannelse, understreger HR--udviklingskonsulent Janni Nyby.

Kommunen har ikke et samlet overblik over, hvor mange ansatte de har sendt på en masteruddannelse, og hvor mange der er kommet i mål, fordi efteruddannelse bliver bevilget decentralt. I 2012 lavede to specialestuderende dog en opgave, hvor de interviewede en række ledere, som gik i gang med en såkaldt Master of Public Governance og lige præcis dén gruppe har HR-afdelingen også haft mulighed for at følge.

27 ledere gik i gang med uddannelsen og 11 gennemførte, fortæller Janni Nyby.

”Mange fandt det svært at finde balancen mellem arbejde, uddannelse og familie. Og en del af dem oplevede også, at der ikke var efterspørgsel efter den nye viden, de fik via uddannelsen,” siger Janni Nyby.

Aalborg Kommune arbejder nu på at sikre, at en masteruddannelse giver mening på flere planer.

”Vi vil forsøge at sikre, at dem, der vælger at tage uddannelsen, oplever, at den står mål med den indsats, de lægger i den. Men også at den skaber værdi for organisationen og selvfølgelig først og fremmest for borgerne,” siger Janni Nyby.



Ifølge EVAs undersøgelse peger deltagerne selv på tre strategier, der kan gøre det lidt nemmere at overkomme en master-uddannelse:

  • Forventningsafstemning med arbejdspladsen: Det er ikke muligt at holde samme arbejdskadence, mens man studerer. Forhandling af tid til studiet.
  • Sikring af opbakning fra familien: Familien skal være forberedt på, hvad det kræver.
  • Prioritere tiden rigtigt: Enten ved at nedprioritere fritidsaktiviteter eller skærpe blikket for, hvad der er vigtigst på studiet.

Og er man en af dem, der gennemfører, venter der måske også en eller flere belønninger i den anden ende. 39 procent får en lønstigning, og 40 procent får nye ansvarsområder, viser EVAs undersøgelse.

Kommentér
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.