Verden er mindre, end du tror. Mette Vestentoft er jurist hos ombudsmanden, men bor i en forstad til Bruxelles med sin familie.
Mette Vestentoft bor i et gult rækkehus med fire etager i det sydlige Bruxelles. Om morgenen, når hendes mand er draget af med deres to drenge på 8 og 6, som skal følges til den nærliggende Ecole Européenne Bruxelles, tager hun selv på arbejde. Hun passer sine sager, sparrer med sine kolleger og taler med sine to chefer. Når arbejdsdagen er slut, henter hun drengene i skolen.
Helt normalt, bortset fra at hun arbejder som jurist hos Folketingets Ombudsmand på Gammeltorv 22 i København og klikker sig ind i tidsregistreringen fra sit skrivebord små 1.000 km væk.
Det kan hun gøre, fordi ombudsmanden i 2012 gik over til fuld elektronisk sagsbehandling, fordi vi i vore dage kan så meget, fx være med på teammødet over Facetime på iPhonen – men først og fremmest fordi hendes direktion sagde ja uden at tøve.
Hun skal kun være på Gammeltorv to dage om måneden. Helst mandag og tirsdag, for så kan hun ankomme søndag, indkvartere sig hos sin bror og hans familie på Islands Brygge og være topklar til mandag morgen.
Sådan har det været siden maj i år, og det skal efter planen fortsætte de næste to et halvt år.
I foråret fik hendes mand tilbudt job som finansministeriel udsending på den danske EU-repræsentation. Han ville gerne af sted, hun ville gerne med – og de havde prøvet det før, da drengene var hhv. 1 år og på vej.
Som statsansat har man ret til orlov ved ægtefælles udstationering for staten. Sidste gang de var af sted, valgte hun at gå derhjemme, fordi drengene var så små.
Men denne gang syntes hun, de var for store til det, og der er jo også mange jobs at få i Bruxelles for en jurist. Men måske var der en anden mulighed?
Næsten før hun selv havde tænkt tanken, spurgte hendes direktør, om ikke hun skulle prøve at få en ordning med hjemmearbejde i stedet for at tage orlov.
”Så stod det klart for mig, at dét skulle jeg spørge om. Samtidig mødte jeg nogle djøfere i S-toget hjem, der kunne flere eksempler på andre i staten, der havde gjort noget lignende.”
Direktionen sagde også ja til, at hun gik ned på 25 timer om ugen.
”Skolerne i Belgien slutter kl. 12 onsdag og fredag for de mindre børn. Det var det ene. Det andet var, at jeg tænkte, at det ville være nemmere at få det til at fungere godt, hvis jeg fik en lidt mindre opgaveportefølje. Men det har vist sig at fungere over al forventning godt fagligt.”
I dag er det mandag, så arbejder hun igennem på Gammeltorv. I morgen kl. 18.10 går flyet hjem til Bruxelles.
Koster det dig ikke en formue i flybilletter?
”Faktisk ikke. Vi har lagt en plan for, hvornår jeg er i København. Derfor kan jeg booke fly i god tid. Jeg har fået billetter fra 1.400 kr. ned til 800 kr. tur/retur. Det er ikke så meget mere end dét, mit månedskort til DSB kostede, da vi boede i Allerød.”
Hvad har fordelen været for dig ved det her?
”At vi har som familie har fået en meget nemmere start på vores liv i Bruxelles. Vi var ikke to voksne, som skulle starte på et helt nyt job samtidig. Og at jeg kunne blive i mit meget spændende job.”
Hvordan ser dit arbejdsliv ud om et år?
”Som nu, regner jeg med. Men jeg kunne godt forestille mig, at jeg til næste år går fem timer op i tid til 30 timer. Fordi jeg allerede nu kan se, at det sagtens kan fungere fagligt.”
Er det muligt at holde kontakten til dine kolleger på det personlige plan?
”Det er sværere end før. Når jeg sætter mig ved skærmen hernede, føles det forkert, hvis jeg bruger tiden på at maile med en nær kollega om, hvordan hendes søns tenniskamp gik i søndags. Sådan er det jo ikke, når man mødes ved kaffemaskinen på jobbet. Så nogle gange, når jeg er i København, aftaler jeg med en kollega, at vi mødes et kvarter før om morgenen eller på vej hjem for at tale om private ting.”
Føler du dig ikke ensom?
”Det var dét, jeg var mest bange for. Men det har jeg ikke gjort endnu. Jeg bliver dog tit så opslugt fagligt, at jeg må forstyrre mig selv, så jeg kommer lidt op at stå.”
Ledige stillinger