29.1.2014
af
Eva Bøgelund
Ledelse handler om at sætte retning og vise tillid. Det gælder både for ledere og politikere. Det er det, tillidsreformen går ud på.
1. Styring i den offentlige sektor skal fokusere på mål og resultater.
2. Dialog, åbenhed og klare mål skal være udgangspunkt for opgaveløsningen.
3. Ledelse og styring skal tage afsæt i tillid og ansvar.
4. Udvikling og fagligt handlerum skal bygge på velbegrundet dokumentation.
5. Opgaveløsningen skal baseres på viden om, hvad der virker.
6. Ledelse og engagement skal fremme innovation.
7. Offentlig service skal inddrage borgernes ressourcer.
Margrethe Vestager kommer lige fra vintergruppemøde med indlagt ekskursion til Novozymes for at høre om rekruttering af udenlandsk arbejdskraft.
Men hun spidsede også ører, da Novo-folkene fortalte, at kun 40 procent af deres innovative projekter bliver til noget. Resten bliver hældt af brættet og glemt.
Den slags interesserer Margrethe Vest- ager som bannerfører for regeringens såkaldte tillidsreform. Det er en aftale med de offentligt ansatte om syv principper (se boks) for modernisering af den offentlige sektor.
Mantraet er mindre detailstyring fra toppen til fordel for tillid og klare mål.
Sagt kort er pointen: Du og din chef skal bestemme mere selv, til gengæld skal I love at være med til at udvikle den offentlige sektor.
Vejen til modernisering går i Margrethe Vestagers version over innovation. Derfor skal den offentlige sektor ligesom i Novozymes blive god til at kassere dét, der ikke virker, og bedre til at sprede budskabet om dét, der virker.
En af hendes ambitioner er, at det bliver en del af fagligheden hele vejen nede fra og op at melde ud, om ting kan gøres bedre ved at gøre det på en anden måde.
I stedet for nulfejls-illusionen skal vi turde stille spørgsmålet, om noget virker eller ej, og hvis ikke, skal vi have viljen til at opgive det, siger hun.
”I dag er der desværre sådan nogle steder, hvor man godt ved, at noget ikke virker, men man bliver ved med at gøre det.”
Effektivisering af den offentlige sektor står samtidig højt på Bjarne Corydons dagsorden.
Ifølge 2020-planen vil regeringen finde for 12 mia. kroner effektiviseringsgevinster ved hjælp af modernisering. Gevinsten skal ikke fratages den offentlige sektor, men bruges til at fremtidssikre den offentlige service ved at frigøre midler fra et område til et andet.
Hvordan skal tillidsreformen helt konkret bidrage til de 12 mia. kroner?
”Vi har sådan set været meget omhyggelige med, at den netop ikke skal bidrage med x-kroner. Tillidsreformen er en metode til at udvikle en ny måde at tænke styring af den offentlige sektor på. Hvis vi ikke havde fået principperne i aftalen, ville vi være nødt til at opfinde dem. For det er de principper, vi skal bruge til at flytte penge og ressourcer fra et sted til et andet på en god måde i stedet for på en træls måde.”
Margrethe Vestager vil helst ikke udpege sin yndling blandt tillidsaftalens syv principper.
”Det er svært at vælge, for hele idéen er, at de netop skaber en helhed sammen.”
Men hvis det skal være, så er det princip nr. tre: ’Ledelse og styring skal tage afsæt i tillid og ansvar’.
”For her siger vi jo helt basalt, at der både er ledelse – dvs. retning. Og tillid til din faglighed som medarbejder – altså tillid til, at du bruger din faglighed, din dømmekraft og dine professionelle relationer til at tage ansvar for opgaven.”
Hvad skal lederne gøre helt konkret for, at styring baseret på tillid lykkes?
”Det væsentligste, en leder kan gøre, er at være meget tydelig om, at dér og dér vil vi gerne hen hos os, og vi vil gerne holde de og de spejle op for os selv. Ledelse er at sætte retning. Når lederen tager det på sig, kan fagligheden udfolde sig,” fastslår hun.
”Vi politikere skal stille de brede mål op. Men den enkelte, nærværende leder kan bryde de overordnede mål ned i forhold til den konkrete, lokale virkelighed og dermed nå en helt anden bredde og dybde i resultaterne.”
Margrethe Vestager fremhæver flere gange folkeskolereformen som det gode eksempel på tillidsreformens tankegang om, at politikerne melder retningen og de overordnede mål ud og derefter har tillid til, at ledere og medarbejdere derude selv udfolder den bedste lokale løsning.
Men Danmarks Lærerforening, og også FOA, sagde nej tak til at være med i aftalen i tillidsreformen, fordi de mente, det var en spareøvelse.
”Jeg kan kun sige, at det ikke er en spareøvelse. Men uanset partsaftale eller ej er den offentlige økonomi begrænset. Så jeg vil bare kvittere de faglige organisationer stort, som har sagt ja til at være med til at udvikle den offentlige sektor. De tror på, at det kan vi, hvis medarbejderne bliver mødt med den tillid og det ansvar, som aftalen lægger op til, og hvis ledelsen udvikler sig i takt med det.”
Jacob Torfing, professor i offentlig styring:
”Det er et forsøg fra Margrethe Vestagers side på at skabe en hårfin balance mellem Finansministeriets hårde linje med strammere økonomistyring, resultatmåling og deregulering af overenskomsterne og så de offentligt ansatte, som oplever kontrol og dokumentationskrav som demotiverende. Hun prøver at bygge bro ved at vise tillid til, at medarbejdere og ledere ude i frontlinjen i lige så høj grad som politikere og topembedsmænd ønsker at realisere de politiske målsætninger om at skabe en bedre offentlig sektor og ikke bare prøver at mele deres egen kage.
Men de ansatte skal være helt klar på, at reformen ikke er søsat bare for at skabe mere trivsel. Vestager tror på, at tillidsbaseret ledelse på nogle områder er bedre til at skabe resultater end kontrol og dokumentationskrav, hvilket jo forpligter lederne og medarbejdere til at give mere og bruge friheden til at skabe kvalitet og innovation. Udfordringen er, at det måske ikke er alle grupper af offentligt ansatte, der er parate til at tage det ansvar.”
Mange regler og kontroller udspringer af en nulfejlskultur, som er politisk understøttet – hvordan vil du undgå politisk mikromanagement?
”Først og fremmest ved, at vi politikere skriver under på ambitionen i tillidsreformen. Det vil sige, at vi skal have viljen til for det første at sige, at der altid vil ske fejl, og at det er en illusion, at fordi vi lovgiver, sker der ikke fejl. Og for det andet, at vi har viljen til at lede politisk ved at sætte overordnet retning. Det øver vi os på. Som politikere er vi om noget oplært til at være regelmagere.”
Hvordan harmonerer tillidsreformen med New Public Management (NPM)?
”Nu bliver NPM jo defineret forskelligt, men man kan i hvert fald sige, at NPM og tillidsreformen har ambitionen til fælles om at fokusere på dé mål, vi gerne vil opnå. Men nu har vi sat et styringseftersyn i værk. Det går ud på, at vi område for område gennemgår formålsbeskrivelsen og ser på, om der er for meget styring. For erfaringen er jo, at det med at tage regler én ad gangen er svært. Når vi om kort tid skal lave beskæftigelsesreform, vil vi gøre det på den måde.”
Har du konkrete eksempler på ny/ændret lovgivning, som ville have set anderledes ud, hvis ikke tillids-reformen var besluttet?
”Meget konkret: Vi har afskaffet dummebøderne i beskæftigelsessystemet. Afskaffelsen er et symbol på, at vi ikke tror på, at de gode resultater ligger i den detaljerede procesregulering. Vi tror på, at det er i den faglige forpligtelse og ansvaret for opgaveløsningen, at de gode resultater ligger.”
Ledige stillinger