Fremtidens globale akademikerproletariat

15-01-2014
3 min.

Fremtidens akademikerarbejdsmarked bliver globalt, råt og klasseopdelt. Men svaret på de 10.000 ekstra danske akademikere om året er ikke at uddanne færre. Svaret er at uddanne dem til at klare sig på fremtidens globale arbejdsmarked.

Det forkerte spørgsmål

Herhjemme er prognosen ifølge Akademikerne, at der vil blive uddannet 10.000 nye ekstra danske akademikere årligt de næste 20 år. Det vækker bekymring, for kommer vi til at uddanne til arbejdsløshed?

Men spørgsmålet er forkert stillet, lyder det fra Peter Plougmann, djøfer og direktør i det forskningsbaserede analyse- og rådgivningsfirma New Insight.

”Det rigtige spørgsmål er ikke, om vi uddanner for mange, men om vi uddanner dem til at kunne klare sig på det globale og virtuelle arbejdsmarked for videnopgaver,” siger han.

”Men er det dét, som universiteterne uddanner folk til? Nej. Og er det dét, som universiteterne bliver belønnet for? Nej. Vi taler kun om, at de unge skal hurtigere igennem studierne eller kun være bachelorer, men det gør dem ikke mere globale, tværtimod.”

Ingen videnopgaver vil være hellige

Udbuddet af højtuddannede fra hele verden stiger, og videnarbejde vil som en effekt af kombinationen af globalisering, digitalisering, automatisering, Big Data og virtuelle arbejdsformer i stigende omfang blive købt på tværs af landegrænser.

”Ingen arbejdsopgaver i videnbranchen vil være hellige og fredet for denne udvikling,” siger Peter Plougmann.

Pelle Øby Andersen bruger i øjeblikket en del af sin tid i en Skoda. Sammen med en Michelin-kok kører han rundt for at finde spisesteder i Danmark, som har gastronomisk potentiale, men måske ikke ved det selv.

”Selv ikke i den offentlige sektor. For hvis det skaffer dig produktivitetsgevinster, kan ingen virksomhed eller intet land undslå sig for at samle dem op.”

”Vi er en slags gastronomisk rejsehold, som finder steder, hvor der er noget godt at bygge på,” siger Pelle Øby Andersen og nævner et besøg på Fiskerimuseet i Esbjerg:

”Tag mit eget firma. Vi lever af at lave analyser for det offentlige om arbejdsmarked, kompetenceudvikling og teknologi. Databehandlingen af de surveys vi laver, får vi udført i Hanoi i et center drevet af det danske analyseinstitut Epinion.”

A- og B-holdet

”På menuen var kyllingespyd og salat med mayonnaise – på trods af, at der stod to faglærte kokke i køkkenet. Sammen med dem lavede vi et nyt menukort, som var præget af sæson og lokale råvarer.”

Fremtidens store udbud af akademikere og det grænseoverskridende marked for videnarbejde vil føre til en polarisering og en proletarisering blandt akademikerne i
Europa, Danmark og hele verden, fastslår
Peter Plougmann.

Danmark på landkortet

”Der sker allerede nu.”

Scient.pol.-uddannede Pelle Øby Andersen har en baggrund som embedsmand og havde i mange år arbejdet i Økonomi- og Erhvervsministeriet med at finde områder, som kunne markedsføre Danmark.


Vi vil få en insider og outsider opdeling med et A-hold i faste, velpolstrede job i det offentlige og private. Men A-holdet vil udgøre den faldende andel. Og også her vil lønningerne komme under pres og jobbene ikke være så sikre som før.

Bl.a. var han med til at tage de første skridt til det, der i dag er FOOD Organisation of Denmark. Her arbejder fødevareindustrien, restaurationsbranchen og staten sammen for at sætte Danmark på det gastronomiske verdenskort. Pelle Øby Andersen var med til det forberedende arbejde. Og da stillingen som direktør blev slået op, var den for attraktiv til, at han kunne lade være med at søge den.

Den voksende andel udgøres af et B-hold, som kæmper alles kamp mod alle om freelance-, projekt-, korttids- og deltidskontrakter på det globale marked og presser lønningerne ned.

”Mad har altid været min hobby. Jeg har skrevet kogebøger og lavet -selskaber. Jeg synes, at mad er vigtigt - det er et stort privilegium at kunne lave noget, andre bliver glade for. Man får sjældent stående applaus, når man skriver notater i et ministerium.”

Andre vil – som den café-ansatte akademiker i Berlin – ende som gøgeunger, der skubber andre, primært HK´ere og lavere teknikere nedad.

”Antallet af faste job er der en grænse for. Det er der ikke for de fleksible, her er the sky the limit. Og dem i de faste stillinger, fx i det offentlige, vil også vånde sig. For de vil jo blive presset af dét, der sker på det private arbejdsmarked,” siger Peter Plougmann.

Koteletskole

I dag udgør B-holdet af danske akademikere måske to-tre procent. Om få år er den måske 20 procent, vurderer han.

FOOD har tre hovedopgaver. At lave international PR, at udvikle fx festivaler og andre aktiviteter, og endelig fungerer FOOD som sekretariat, der yder støtte i forbindelse med fx kokkekonkurrencer eller madfestivaler som Copenhagen Cooking.



”Morgendagens fagforening skal gøre op med sig selv, om den kun er til for insiderne eller også for outsiderne. Man vil også i stort omfang se hele det regelsæt, som regulerer arbejdsgiverens gøren og laden over for ens medlemmer, gå down the drain. For arbejdsgiveren er ikke længere underlagt dansk lov.”

Til daglig består FOOD af et mindre sekretariat på 25-30 mennesker, men i festivalsæsonen kan der være tilknyttet over 1.000 frivillige.

Pessimister eller ej

”Mine vigtigste opgaver er at organisere harmonikaorganisationen, at holde sammen på partnerkredsen og tiltrække nye. Desuden er jeg chauffør i Skodaen, bærer tunge ting, når vi er på festival, og griller koteletter,” siger Pelle Øby Andersen og fortsætter:

Lars Munck, arbejdsmarkedspolitisk chef i Djøf, mener, at det kun er pessimister, som tager for givet, at vi får et akademisk proletariat herhjemme i takt med globaliseringen.

”Megatrenden er, at de dårligst uddannede i den grad er de konkurrenceudsatte og de primære ofre for globaliseringen. Det
viser de sidste fem års udvikling.”

”Jeg har en koteletskole sammen med Danish Crown. Vi vil genopdrage folk, så de forstår, at koteletten kan være et gedigent stykke kød. Lige så lækkert som en Côte de Boeuf!” • 

Men han er enig i, at risikoen er der, hvis ikke politikerne tager følgevirkningerne af den økonomiske krise mere alvorligt.

Skaldyr og studiejob:

”Krisen har givet et meget stort ledighedsproblem for de nyuddannede akademikere, og det skal løses ved at satse meget mere massivt på jobskabelse, fx i
de små og mellemstore virksomheder,”
siger han.

Hvilket aftryk vil du gerne have, at FOOD sætter i verden?

Det er både dumt og dyrt at lade være, fastslår Lars Munck.

”Mange flere mennesker skal lære kvaliteten af mad at kende. For 15 år siden var det utænkeligt at lave et gourmetostebord med danske oste. Det kan man godt i dag. Der er sket en madrevolution, og det er der penge i.”

Beregninger viser, at dimittendledigheden gennem kriseårene kommer til at koste samfundsøkonomien 8,5 mia. kr., hvis der ikke bliver sat mere skub i jobskabelsen.

Peter Plougmann er enig i, at djøferne skal ud i de små og mellemstore virksomheder.

”De skaber produktivitetsgevinster derude. Men på fremtidens marked overlever kun dén virksomhed – stor eller lille – som kan operere globalt. Så uanset hvad, skal fremtidens djøfere uddannes til at arbejde globalt.”

Hvad kan gastronomi gøre for Danmark?

Peter Plougmann er ikke pessimist.

”Der er mange jobs i det. Når de bedste kokke arbejder sammen med dygtige producenter, kan der komme virkelig gode ting ud af det.”

”Snarere tværtimod. Globaliseringen
giver jo muligheder – for de bedste store muligheder.”

Hvilke egenskaber er gode at have i din stilling?

”Man skal kunne være i mange forskellige typer rum. Fra møder i ministeriet og i store virksomheder til at stå og snakke med folk i et køkken. Jeg har en god ballast, fordi jeg det meste af min studietid arbejdede i restauranten Gammel Mønt.”

Hvad er din livret?

”Hummersuppe. Jeg elsker lugten af brændte skaldyrsskaller. Den, der opstår, når man brænder hummer af i cognac.”

Hvad skulle du lære, da du startede i FOOD?

”Jeg skulle lære spillereglerne i fødevare-Danmark at kende. Det er et kompliceret system – der handler om økonomi, produktion, organisering, forholdet mellem restauration og detailhandel.”

Kommentér
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.