Akademiker boom

Der skal skaffes 10.000 nye akademikerjob hvert år de næste 20 år. Ellers kan arbejdsmarkedet ikke opsluge de store kandidatårgange, der vil melde sig i jobkøen.

Det har Akademikerne – hovedorganisation for 313.000 djøfere, magistre, ingeniører, psykologer, arkitekter med flere – fremskrevet.

Så hvad skal der ske med de 10.000 ekstra akademikere om året, og hvordan undgår vi at uddanne til ledighed, spørger Akademikerne nu sig selv.

Alle sten skal vendes: Indretningen af uddannelserne, styringen af uddannelserne, erhvervspolitik/jobskabelse og akademikerløn.

Det handler ikke kun om spildte ressourcer og udfaldstruede nyuddannede her og nu, hvor dimittendledigheden er høj i stort set samtlige AC-grupper på nær lægerne, selvom det er alvorligt nok.

Fra elite til prekariat

Det handler om hele det fremtidige arbejdsmarked for akademikere.

I dag kan knap 27 procent af en ungdomsårgang forvente at få en kandidatgrad, viser Akademikernes beregning. Regeringens 25 procents målsætning er altså allerede nået.

I nogle kredse er man begyndt at tale om prekariatet. Det er en fordanskning af det engelske udtryk precarious (usikre) work relations. Der hentydes til risikoen for et voksende segment af unge og yngre akademikere, som aldrig får et fast job eller et job, hvor de
ikke bruger deres uddannelse – til en tilsvarende lav løn.

Kort sagt: I fremtiden er en universitetsuddannelse ikke nogen sikkerhed for noget, lyder det.

Ifølge Akademikerne skal Danmark fordoble antallet af akademiker-
job de næste tyve år, hvis arbejdsmarkedet skal følge med udbuddet.

I de sidste tyve år har det rent faktisk kunnet lade sig gøre at fordoble antallet, understreger Akademikerne. Men spørgsmålet er, om det også kan lade sig gøre de næste tyve år.

Brug for flere djøfere i virksomhederne

På djøfernes arbejdsmarked er der hele tiden blevet genereret masser af nye job. Jo flere djøfere, jo flere job er der blevet skabt, også i kriseårene. Alene fra 2008 til 2012 er der skabt 7.000 nye djøf-job i den private sektor og 4.600 job i det offentlige.

Men nu ligger djøfernes dimittendledighed på 35 procent, så hvordan vil det gå med fremtidens mange ekstra, nye djøfere?

Lars Munck, arbejdsmarkedspolitisk chef i Djøf, afviser, at der bliver optaget for mange studerende på djøf-fagene.

”Kun hvis arbejdsgiverne ikke ved deres eget bedste. Der er et meget stort jobpotentiale for højtuddannede i de små og mellemstore virksomheder, som dominerer den danske erhvervsstruktur.”

Tallene viser, at flere og flere højtuddannede får job i disse virksomheder, fastslår han.

”Virksomhederne øger deres værditilvækst, når de ansætter højtuddannede, de innoverer mere, og de trækker flere andre faggrupper med sig. Så der skal fra samfundets side satses langt mere på jobskabelsen her end på at gøre det sværere for de unge at få en djøf-uddannelse. Det er torskedumt at lade være.”

Læs mere her: djøfbladet.dk/alarm-over-fremtidigt-akademikerboom