Den retfærdige formand

Jeg kommer lidt for tidligt til interviewaftalen med Lars Svenning Andersen og sætter mig til at vente i Danske Advokaters nyistandsatte lokaler på Vesterbrogade i København. Brancheforeningens formand har taget flyet fra Aarhus, inden han næste morgen skal videre til Grønland for at undervise i funktionærloven.

Efter lidt ventetid stiller en ældre, undseeligt udseende herre en cykel op ad glasfacaden, tager cykelhjelmen af og træder smilende indenfor. Han er i lyseblå skjorte og jeans. Det er formanden. Han er en rar mand med nordjysk lune, siger folk, der kender ham.

Vi giver hånd og går op ad trappen i en fløj, som er malet i en knaldgul pangfarve.

“Det her er så stedets hjertestarter,” siger Lars Svenning Andersen med henvisning til det gule chok, der møder en.

Lokalerne er indviet få dage før. Bygningen, som er en gammel ølhal fra 1861, er blevet renoveret for 75 millioner kroner, doneret af Dreyers Fond, som støtter advokater og arkitekter. En form for krone på værket i Lars Svenning Andersens tid som 
f-ormand for Danske Advokater.

Han var den første formand og har ifølge flere i branchen, djøfbladet har været i kontakt med, en meget stor del af æren for, at advokatstanden er blevet samlet i en fælles brancheforening.

“Der er ingen tvivl om, at Lars Svenning Andersen har været helt afgørende for, at vi har den organisation, som vi har i dag. Det er en unik præstation i den forstand, at det kun er én gang, man skal bygge en organisation op fra scratch, og det er det, han har stået i spidsen for. Vi er gået fra at have en papkasse til at være 28 medarbejdere og et fint nyt kursuscenter på Vesterbrogade. Han har været en meget nærværende formand, selv om han bor i Aarhus,” siger administrerende direktør Poul Mollerup.

Ikke advokatagtig

Lars Svenning Andersen ynder at indtage en pølse og en fadbamse på folkets teater, når AGF spiller bold i Aarhus. Han er ikke særlig advokat-agtig, er der nogen, der siger. Men han er stolt af præstationen i Danske Advokater, fortæller han, da han har serveret en kop kaffe direkte fra hanen i en ny bar på 2. sal.

“Jeg er rigtig, rigtig stolt af, at det er lykkedes os at skabe en organisa-tion, som omfatter alle typer af advokatvirksomheder. Jeg sidder hos en af de store, men måske ligger mit hjerte i virkeligheden et andet sted. Det var især de små virksomheder, der pegede på mig, og jeg tror, det skyldes min nordjyske baggrund. Men man bliver målt på resultater, og jeg er glad for, at de store virksomheder er med, fordi de bidrager med meget fagligt og forretningsmæssigt og lægger et pænt beløb i kassen.”

Formandsposten i Danske advokater er blot én i rækken af adskillige gange, hvor partneren i Bech-Bruun har taget dirigentstokken. Men faktisk er rollen som leder i mange tilfælde blevet ham til del, uden at han har opsøgt det, 
siger han. Som nu forleden, hvor han deltog i en indsamling for Red Barnet, som han i øvrigt også er formand for. Der manglede en indsamlingsleder, og pludselig var den erfarne advokat leder for indsamlerne i hans bopælsområde.

I bofællesskabet Sol og Vind, hvor han og familien boede fra 1981 til 1999, skrev han vedtægterne og blev præsident for foreningens tipsklub. Formålet var “at udbygge og forene sammenhængen mellem sport og spiritus. Så sad vi hver søndag og tippede og drak bajere,” siger han med et grin. Han er stadig ærespræsident i klubben. I den mere seriøse afdeling blev han i 1999 den første administrerende direktør i en dansk advokatvirksomhed, da han blev sat i spidsen for at drive Bech-Bruun.

“Vi havde været gennem nogle relativt store fusioner i sluthalvfemserne og 2000. Han var med til sammen med bestyrelsen at lægge strategien for, hvordan vi kom videre. Det var en kæmpe indsats. Han får folk i tale og er tillidsvækkende og troværdig. Det betød enormt meget i sådan en fase,” husker kollega i Bech-Bruun, Randi Bach Poulsen, som afløste Svenning Andersen på posten i 2007.

Ikke for egen vinding

Flere af de kilder, djøfbladet spørger, kalder Lars Svenning Andersen fagligt dygtig. Ikke nogen overraskelse for en mand, der har ført mere end 70 sager ved Højesteret. Men han er “menneskeligt endnu dygtigere,” lyder skudsmålet fra Allan Ohms, advokat og partner i Forum Advokater.

“Der findes mange advokater, der fagligt er på det samme niveau, som han er, men han har en menneskelig interesse og forståelse, som er anderledes, og det har præget ham. Han har begge træsko solidt plantet i den jyske muld, og han har en fantastisk gennemslagskraft, både som advokat og leder. Da han stod i spidsen for Bech-Bruun, var det det førende advokathus i Danmark,” siger han.

Allan Ohms peger på en stor retfærdighedssans hos sin kollega. Og at han har engageret sig lige meget i de små sager som i de store eksponerede sager, som da han det seneste år forsvarede tidligere departementschef Peter Loft og den tidligere Dong-direktør Anders Eldrup. En sag, Allan Ohms fremhæver.

“Dong-sagen var helt vildt fantastisk. Alle sejl var jo sat til fra Fritz Schurs side. Han er så magtfuld, at han nærmest kun overgås af dronning Margrethe, og han havde lovet befolkningen, at det var en walk-over. Men han og Dong blev jo lagt ned og slagtet. De store sager viser, at han er en ener. Men han gør det ikke for egen vindings skyld, og det er der en hel del advokater, der kunne lære noget af.”

Det er nederlag, man husker

Ifølge Ohms har Lars Svenning Andersen “en energi, der er over dagligt vande”. Det kan den fyrede Dong-direktør Anders Eldrup tale med om. Han mødte en advokat, der kastede sig ind i sagen med fuld appel og arbejdede på den lørdag, søndag og om natten. Antallet af timer, advokaten lagde i sagen, overraskede Eldrup. En anden ting, der overraskede, var reaktionen, da sagen blev vundet.

“Jeg blev selvfølgelig glad. Men den begejstring, han viste, da vi havde vundet, var mindst ligeså stor som
min. Han var helt oppe at køre. Det havde jeg ikke ventet at finde hos en så erfaren og rutineret advokat, der har ført hundredvis af sager. Men det var dejligt at se, at der var et levende menneske bag,” fortæller Anders Eldrup.

Lars Svenning Andersen fortæller roligt, langsomt og tilbagelænet. Arm-bevægelserne er få og gestikken afmålt, men øjnene smiler. Han var glad for at vinde Dong-sagen, siger han, for den handlede om en “eksponeret mand, der skulle have oprejsning”. Men faktisk er det ikke sejrene, men de få nederlag, der fylder mest i bevidstheden, når han kigger tilbage på en lang karriere som forsvars-advokat. 

I én sag blev en mandlig sygehjælper anklaget for at have slået de gamle på et plejehjem. Efter at have talt med manden i over tre timer var Lars Svenning Andersen ikke i tvivl om hans uskyld. Den anklagede havde tabt med et brag i landsretten, og så overtog Svenning Andersen sagen og tabte i Højesteret med dommerstemmerne tre mod to. Et justitsmord, mente advokaten.

“Det nagede mig meget. Jeg har tænkt meget på den sag, som betød så meget for det menneske. Kunne jeg have gjort noget anderledes for at få den ene af de tre dommere over på min side?”

Skraldemand og vicevært

Lars Svenning Andersen har villet være advokat så længe, han kan huske. Da han var dreng, holdt han lange taler og kunne med egne ord godt lide at føre sig frem. Han blev kaldt Perry Mason med henvisning til TV-serien af samme navn. Han har hele sit liv haft en social indignation, som, han selv mener, til dels skyldes hans opvækst.

“Jeg er vokset op i en familie, hvor vi alle sammen måtte hjælpe til. Den baggrund har gjort, at jeg tænker på, at det ikke er alle, der har de samme muligheder her i tilværelsen. Og jeg har altid betalt min skat med glæde, fordi jeg synes, at når det går godt for en, bør man betale lidt tilbage til dem, der har det sværere.”

Derudover har Lars Svenning Andersen arbejdet for fagbevægelsen i mange år, og det har givet ham et billede af, at folk ikke altid bliver behandlet, som de bør.

Efter at have været både formand for konservative gymnasiaster, formand for moderate studenter og medlem af forretningsudvalget på universitetet blev både den sociale sans og leder-evnerne yderligere skærpet i Sol og Vind, der talte 30 familier. 

“Jeg plejer at sige, at hvis man kan være dirigent på fællesmøder i et bofællesskab, hvor alle skal være enige om alting, kan man være dirigent alle steder. Det kræver tålmodighed og pædagogiske evner.”

Han flyttede sig også politisk, men blev aldrig venstrefløjsmand på universitetet. Der var for mange fra den fløj, der, “når de kom til magten, blev ligeglade med andres meninger”, mens Lars Svenning Andersen selv lærte noget om “virkeligheden” ved at arbejde som vicevært og skraldemand i sin studietid.

Retssamfundet er truet

Dengang havde han brug for pengene, i dag mangler han ikke noget, men savner retfærdighed for dem, der gør. Han føler lige meget for at hjælpe en bagerekspedient som en af “de store drenge”. Derfor ærgrer det ham også, at retshjælpssystemet efter hans mening er blevet forringet siden en reform i 2007.

“Retssamfundet er helt afgørende, for hvis man ikke kan stole på, at man kan opnå retfærdighed, så vælger man selv at søge retfærdighed. Vi undervurderer i Danmark, hvad et retssamfund betyder for, hvordan vi er over for hinanden. Derfor er det ekstremt vigtigt, at det ikke kun er dem, der har pengene, der får retfærdighed, men at enhver uanset økonomi kan få det. Og det bliver udfordret i de her år, det synes jeg virkelig, det gør.”

Den kamp må hans afløser i Danske Advokater overtage, når han nu giver stafetten videre. Men selv om den 65-årige jyde trapper ned, vil han stadig være formand for Red Barnet og stadig have sager som advokat. Men han regner med, at der bliver mere tid til børnebørnene, golf og bridge. Og frem for alt til hustruen, som han nu flytter til Frederiksberg med.

Hun sørger for, at han kommer til fitness og andre aktiviteter, så han ikke sygner hen, som andre pensionsmodne mænd har for vane. Som han selv siger med et nordjysk glimt i øjet  måske som et sløjfe til den skriggule hjerte-starter, han nævnte i indledningen:

“Hun har sat sig det mål at holde mig i live.”