Vi klarer os strålende i global konkurrence

Omkvædet ”hvis vi skal klare os i den internationale konkurrence” har længe domineret den danske debat. Men det er i grunden lidt paradoksalt, for faktum er, at ”dansk erhvervsliv klarer sig imponerende godt og er super tilpasset den globale økonomi. Og sådan har det været længe,” fastslår globaliseringsforsker Bjarke Refslund fra Aalborg Universitet.

Han henviser til, at den danske eksport af varer og tjenester sidste år passerede 1.000 mia. kr. for første gang nogensinde. Og at vi i over 20 år har haft overskud på betalingsbalancen.

Positiv udvikling stopper ikke skræmmebillede

Derfor sætter Bjarke Refslund spørgsmålstegn ved fornuften i, at danske beslutningstagere og meningsdannere gang på gang holder den hårde internationale konkurrence op som et skræmmebillede, vi skal være bange for og beskytte os selv imod. Virkeligheden er, at globaliseringen er en klar overskudsforretning for Danmark.

Alligevel bliver skræmmebilledet gang på gang taget frem og pudset af. Eksempelvis da regeringen kort før sommerferien fremlagde sin vækstplan, ’Danmark helt ud af krisen - virksomheder i vækst’, og Helle Thorning-Schmidt sagde: ”Vores arbejdspladser er udsat for hård konkurrence fra andre lande. Og hvis vi ikke gør noget, kommer vi til at udfordre de enkelte familiers velfærd.”

Statsministerens udmelding kom næsten samtidig med tal fra Danmarks Statistik, der viser, at Danmarks samhandel med udlandet til stadighed udvikler sig positivt. Og samtidig steg det danske BNP 0,9 pct. i første kvartal af 2014. Det er lig med BNP-niveauet, vi havde, før finanskrisen ramte os i 2008. Og parallelt med BNP-væksten steg beskæftigelsen i samme periode med 0,3 pct. – svarende til 7.700 nye arbejdspladser.

Politikere overdriver trussel

Men selv disse gode nyheder var altså ikke nok til at få statsministeren til at ændre melodi. Billedet af globaliseringen som en naturkraft, der truer danske familier på deres velfærd, fordi andre lande kan producere billigere end os, overlevede, og deri er der intet nyt, for ”det internationale konkurrencepres tillægges i disse år enormt stor betydning i stort set alle danske reformforslag lige fra landbrugsstruktur til folkeskolereform,” konstaterer Bjarke Refslund.

”Der er tale om en slags uundgåeligheds-dagsorden, som politikere i både blå og rød blok i høj grad har taget til sig, og som også har spredt sig til store dele af befolkningen. Jeg kan i hverken den internationale forskning eller min egen finde empirisk belæg for uundgåeligheds-dagsordenen. Derfor kan man frygte, at politikerne kommer til at tage de forkerte beslutninger og tilpasser vores samfundsmodel i en forkert retning, hvis de bliver ved med at gentage og forstærke sangen om den truende internationale konkurrence – frem for også at anerkende, hvor gode vi har været til at drage fordel af globaliseringen indtil nu. Og analysere årsagerne til, at det rent faktisk forholder sig sådan.”

Høj kvalitet vigtigere end udgifter

Hvad er problemet med uundgåeligheds-dagsordenen?

”Den overser de valgmuligheder, vi har som nation, ved at have blikket stift rettet mod omkostningssiden – med konsekvenser for både erhvervspolitik, skattepolitik og arbejdsmarkedspolitik. Globaliseringen tvinger os, lyder logikken, mens de store styrker ved den unikke danske samfundsmodel, som antagelig har en stor del af æren for vores virksomheders succes på eksportmarkederne, glider i baggrunden.”

Men virksomhedernes omkostninger er vel også afgørende, når dansk erhvervsliv er så eksportorienteret, som tilfældet er?

”Selvfølgelig er virksomhedernes omkostninger et væsentligt konkurrenceparameter, men det står langtfra alene. I en undersøgelse, DI har gennemført blandt sine medlemsvirksomheder, fremhæver de følgende konkurrencefordele i prioriteret rækkefølge: Danske virksomheder leverer produkter af høj kvalitet. De er hurtige og fleksible til at imødekomme deres kunders behov. De hæger om produktets brand. Og produkterne er præget af et højt videnindhold.
Først længere nede på listen nævner virksomhederne konkurrencedygtige priser gennem effektiv produktion som et vigtigt parameter. 80 pct. af virksomhederne siger, at deres produkter adskiller sig væsentligt fra deres udenlandske konkurrenters. Og 40 pct. siger, at kvalitetsforskellene er så store, at de kan prissætte deres produkter 15 pct. højere end deres konkurrenter.”

Hvordan kan det så være, at repræsentanter fra DI altid fremhæver behovet for, at politikerne sænker virksomhedernes omkostninger, hvis vi skal klare os i den internationale konkurrence?

”Det er jo deres job, og de har vel erfaret, at politikerne er lydhøre. Omkostningerne spiller selvfølgelig en vigtig rolle for virksomhedernes konkurrencekraft. Men hvis udgiftsniveauet alene var det væsentligste konkurrenceparameter, kunne danske eksportvirksomheder ikke skabe deres imponerende resultater. Her skal man snarere lede efter godt lederskab og dygtige virksomheder og medarbejdere for at finde svaret.”

Risiko for at undergrave den danske model

Men en stigende andel af medarbejderne finder virksomhederne jo uden for Danmark, hvor omkostningerne – til især løn – er mindre end herhjemme. Taler det ikke for, at det danske omkostningsniveau stadig er for højt?

”Det mener jeg i lige så høj grad afspejler, at virksomhederne er gode til at drage fordel af globaliseringen og få produceret de enkelte dele, hvor det er billigst. Vores erhvervsliv og arbejdsmarked er meget dynamisk og reagerer hurtigt og præcist på de konstante ændringer af markedsvilkårene, som den internationale konkurrence medfører.
Der vil altid være dele af produktionen – eller hele erhverv som fx værftsindustrien – hvor vi bare ikke kan være konkurrencedygtige i Danmark, og det tager virksomhederne konsekvensen af. Hvorimod lande som fx Frankrig og Tyskland, der har mere stive ansættelsesregler, gør det langt sværere for deres virksomheder at operere frit.
Dynamikken i vores model medfører, at der hvert år opstår og forsvinder mange danske arbejdspladser. Nogle af dem som følge af udflytning, men ikke flertallet. Mellem 2009-2011 var det kun 16 pct. af i alt 66.000 nedlagte industri-arbejdspladser herhjemme, der forsvandt som følge af udflytning. Det viser en undersøgelse fra Danmarks Statistik. Det er nemlig ikke kun omkostningsniveauet, der spiller ind, når arbejdspladser udflyttes. Virksomhederne ser også på en lang række andre faktorer, såsom transport, ledelseskapacitet, kvalitetskontrol, markedsadgang, national regulering og adgang til kvalificeret arbejdskraft.
Derfor er det et meget snævert politisk fokus, hvis man tror, at fortsat succes for vores erhvervsliv afhænger af, om vi formår at tilpasse vores løn- og arbejdsvilkår til lande, der opererer med lavere standarder end vores.”

Men vi har da haft indiskutabelt større problemer med lavvækst og faldende beskæftigelse end et land som Tyskland, hvor mindstelønnen ligger et godt stykke under vores.

”Ja, men Tyskland skulle heller ikke slås med en af Europas største boligbobler, der igennem flere år har lagt effektivt låg på den indenlandske købekraft og efterspørgsel herhjemme, og for det andet kommer den tyske ”super-konkurrenceevne” med en pris. Tyske arbejdsmarkedsforskere anslår, at 20 pct. af den tyske arbejdsstyrke i dag arbejder i lavtlønsjobs, hvor den tyske stat er nødt til at runde op med beskæftigelsestilskud og andre tilskud for, at lønmodtagerne overhovedet kan leve af deres løn.
Forskningen viser også, at flertallet af de tyske lavtlønnede ikke rykker op i bedre jobs, men tværtimod fastholdes i en position som working poor. Så det tyske eksempel viser i hvert fald også, at det er svært – ikke bare for den enkelte arbejdstager, men også for virksomhederne – at arbejde sig højere op i værdikæden af en given produktionsproces, hvis man først er havnet nede i den nedre ende, hvor man konkurrerer på pris – og pris alene.
Den traditionelle danske erhvervs- og arbejdsmarkedsmodel er konstrueret anderledes. Den lader de virksomheder gå ned, som ikke kan konkurrere og klare sig på de danske arbejdsmarkedsvilkår, og jeg mener, vi skal tænke os rigtig grundigt om, før vi afskaffer modellen.”

Men er vi kommet så langt, at vi er ved at afskaffe den danske model?

”Nej, det er for meget sagt, men jeg mener, der er klare tegn på en erosion, som kan fortsætte, hvis skræmmebilledet af, hvad der skal til, ”hvis vi skal klare os i den internationale konkurrence”, også fremover får lov til at dominere debatten.” 

Kan du give et konkret eksempel på den erosion?

”Forringelsen af vores dagpengeregler kan være med til at reducere fleksibiliteten på arbejdsmarkedet. Dermed rykker man ved den livsvigtige balance i den danske model. Hvis det skal være let for virksomhederne at ansætte og afskedige medarbejdere, skal der også være en modvægt, som gør, at medarbejderne ikke bliver alt for nervøse ved at skifte job eller branche, og som sikrer, at de kan blive opkvalificeret til nye jobfunktioner. Det er netop en af den danske models store forcer, at vi er så omstillingsparate.”