Mellemledere må stå på mål for arbejdslivsbalancen hos deres medarbejdere. Men deres egen balance må de selv klare.
Mellemledere bliver målt på, om deres medarbejdere synes, de kan holde balancen mellem arbejds- og familieliv.
Men mellemledernes egen balance bliver der ikke taget hånd om.
Det viser en ny undersøgelse blandt djøfere om ledelseskvalitet.
De menige djøfere i undersøgelsen oplever, at deres nærmeste leder i høj grad prøver at sikre deres arbejdslivsbalance.
De djøfere, som selv er ledere, oplever det modsatte fra deres chefer.
Helene Rasmussen, centerchef i Helsingør Kommune og medlem af Offentlige Chefers bestyrelse, peger på to forklaringer.
”Vi mellemledere bliver målt på personaleledelse. Som topchef har du mindre fokus på personaleledelse og meget mere fokus på strategisk arbejde, politikere og omverdenen. Så derfor er det måske ikke så underligt, at der bliver svaret, som der gør.”
Den anden forklaring er, at der hersker en antagelse om, at ledere selv kan klare deres egen personaleledelse, mener hun.
Men det holder bare ikke.
”Som mellemleder har man også brug for personaleledelse fra sin chef. Efter min personlige mening er det lidt misforstået at tro andet.”
Seniorforsker Helle Holt, SFI, siger, at det er positivt, at mellemlederne forsøger at skabe rammer for deres medarbejdere, der gør det muligt at få enderne til at mødes.
Til gengæld er det tankevækkende, at mellemlederne ikke selv får samme støtte, fastslår hun.
”Det bekræfter, at mellemledere er en slags gatekeepere over for egne medarbejdere og implementerer en personalepolitik, som topledelsen formentlig bryster sig af ved festlige lejligheder,” siger hun.
”Der er bare ingen, der beskytter mellemlederne mod kravene oppefra. Jo mere hensyn mellemlederne tager til medarbejderne, desto mere kommer de selv til at hænge på at opfylde topledelsens krav. De bliver den berømte lus mellem to negle.”
Magnus Larsson fra Institut for Organisation, CBS, er med i et svensk forskningsprojekt om medarbejderundersøgelser.
Projektet bekræfter, at mellemlederne er udsat for et krydspres.
Ikke blot skal de levere økonomiske resultater til ledelsen over dem. De skal også levere jobtilfredshed til medarbejderne under dem. Ellers vanker der dårlige karakterer og kritiske spørgsmål fra oven.
”Det kan være en del af forklaringen på svarene i Djøfs undersøgelse,” siger han.
Helle Holt påpeger endnu en mulig forklaring på, at mellemlederne ikke føler sig taget hånd om af deres chefer med hensyn til arbejdslivsbalance:
”Tidligere Djøf-undersøgelser har vist, at mellemlederne – og særligt de kvindelige – er dén gruppe djøfere, som føler sig mest stressede af alle.”
Fakta
Fra ny undersøgelse af djøfernes oplevelse af ledelseskvalitet:
Om undersøgelsen
Ledige stillinger
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER