Toplederne glemmer mellemledernes balance

Mellemledere bliver målt på, om deres medarbejdere synes, de kan holde balancen mellem arbejds- og familieliv.

Men mellemledernes egen balance bliver der ikke taget hånd om.

Det viser en ny undersøgelse blandt djøfere om ledelseskvalitet.

De menige djøfere i undersøgelsen oplever, at deres nærmeste leder i høj grad prøver at sikre deres arbejdslivsbalance.

De djøfere, som selv er ledere, oplever det modsatte fra deres chefer.

Mellemledere måles på det – det gør toplederne ikke

Helene Rasmussen, centerchef i Helsingør Kommune og medlem af Offentlige Chefers bestyrelse, peger på to forklaringer.

”Vi mellemledere bliver målt på personaleledelse. Som topchef har du mindre fokus på personaleledelse og meget mere fokus på strategisk arbejde, politikere og omverdenen. Så derfor er det måske ikke så underligt, at der bliver svaret, som der gør.”

Den anden forklaring er, at der hersker en antagelse om, at ledere selv kan klare deres egen personaleledelse, mener hun.

Men det holder bare ikke.

”Som mellemleder har man også brug for personaleledelse fra sin chef. Efter min personlige mening er det lidt misforstået at tro andet.”

Toplederne bryster sig ved festlige lejligheder

Seniorforsker Helle Holt, SFI, siger, at det er positivt, at mellemlederne forsøger at skabe rammer for deres medarbejdere, der gør det muligt at få enderne til at mødes.

Til gengæld er det tankevækkende, at mellemlederne ikke selv får samme støtte, fastslår hun.

”Det bekræfter, at mellemledere er en slags gatekeepere over for egne medarbejdere og implementerer en personalepolitik, som topledelsen formentlig bryster sig af ved festlige lejligheder,” siger hun.

”Der er bare ingen, der beskytter mellemlederne mod kravene oppefra. Jo mere hensyn mellemlederne tager til medarbejderne, desto mere kommer de selv til at hænge på at opfylde topledelsens krav. De bliver den berømte lus mellem to negle.”

Medarbejderundersøgelser øger krydspresset

Magnus Larsson fra Institut for Organisation, CBS, er med i et svensk forskningsprojekt om medarbejderundersøgelser.

Projektet bekræfter, at mellemlederne er udsat for et krydspres.

Ikke blot skal de levere økonomiske resultater til ledelsen over dem. De skal også levere jobtilfredshed til medarbejderne under dem. Ellers vanker der dårlige karakterer og kritiske spørgsmål fra oven.

”Det kan være en del af forklaringen på svarene i Djøfs undersøgelse,” siger han.

Mellemledere – de mest pressede djøfere

Helle Holt påpeger endnu en mulig forklaring på, at mellemlederne ikke føler sig taget hånd om af deres chefer med hensyn til arbejdslivsbalance:

”Tidligere Djøf-undersøgelser har vist, at mellemlederne – og særligt de kvindelige – er dén gruppe djøfere, som føler sig mest stressede af alle.”

Fakta

Fra ny undersøgelse af djøfernes oplevelse af ledelseskvalitet:

• De djøfere, som er menige medarbejdere, placerer ’Sikrer balance mellem arbejde og privatliv’ som nr. 3 ud af 17 mulige lederegenskaber hos deres nærmeste leder.
• De djøfere i undersøgelsen, som er ledere med personaleansvar, placerer ’Sikrer balance mellem arbejde og privatliv’ som nr. 14 ud af 17 mulige lederegenskaber hos deres nærmeste leder.

• Metode: Respondenterne er blevet bedt om at vurdere vigtigheden af forskellig ledelsesadfærd samt, om deres leder har denne adfærd. Vurderingen er sket på en skala fra 1 til 10. Herefter er dette rangordnet efter det højeste gennemsnit. Det betyder, at der ikke behøver være den store forskel på gennemsnittet, men at der er forskel på, hvordan de forskellige ledelsesegenskaber er vægtet i grupperne. 

Om undersøgelsen

• Survey med svar fra 889 djøfere. Heraf 68 pct. offentligt ansatte og 32 pct. privat ansatte. Der indgår både ikke-ledere og ledere med og uden personaleansvar (dog ekskl. topledere).