Magten er i højere grad end tidligere flyttet fra Folketinget og ud til pengestærke fonde.
De private fonde som Lundbeck eller Realdania har afgørende betydning for, om vigtige og almene samfundsopgaver bliver finansieret og iværksat. Det kan være inden for klimatilpasning, beskyttelse af vigtige naturområder eller arbejdet med at sikre og udvikle trygheden i samfundet. Også inden for offentlig forskning har de pengestærke fonde stor magt. De styrer i høj grad, hvad der skal forskes i.
Endnu ikke offentliggjorte tal fra rådgivningsvirksomheden Kraft & Partners A/S over de 45 største fonde viser, at der fra 2011 til 2012 er sket en vækst på næsten 50 procent i de midler, fondene uddeler. Men også i årene forinden har der været en pæn vækst. I 2004 og 2005 uddelte de omkring 3 milliarder kroner. I 2012 var tallet steget til cirka 7 milliarder kroner. Altså mere end en fordobling.
Det hænger ifølge skatteekspert Christen Amby sammen med, at virksomhederne har haft en øget indtjening.
”Nogle af de største spillere som AP Møller og Novo Nordisk har haft en meget høj indtjening, og derfor er udbyttet til deres ejerfonde blevet større. Det medfører, at der bliver uddelt flere penge,” siger Christen Amby.
Men fondenes øgede magt giver demokratiske problemer. De penge, som bliver udbetalt via fondene, ville typisk være endt i statskassen, hvis ikke de var blevet uddelt til almennyttige formål. Fondene er ganske vist skattepligtige, men i praksis slipper de for skat, når de uddeler midler. På den måde bliver det ejerkredsen og bestyrelserne i fondene frem for folkevalgte politikere, der kommer til at bestemme, hvad disse midler skal bruges til.
”Vi lever i et kapitalistisk samfund, hvor det er pengene, som bestemmer. Sådan har politikerne valgt, at det skal være. Der er blevet skåret ned på en lang række velfærdsområder, og politikerne henviser selv til, at man kan søge fonde,” siger Christen Amby.
Så mens velfærdssamfundet er under pres, og der bliver indført besparelser og reformer i den offentlige sektor, sker der samtidig en øget indtjening i nogle af de største virksomheder i Danmark.
At fondene i stigende grad er med til at bestemme, i hvilken retning samfundet skal udvikle sig, bekræfter undersøgelser fra tænketanken DEA, som har analyseret de private fondes indflydelse på offentlig forskning.
Undersøgelsen viser, at fondene finansierer en større og større andel af dansk universitetsforskning. I 1981 var andelen på 1,58 procent. I 2009 var andelen steget til 8,4 procent.
Men det er ikke alle områder inden for universitetsforskningen, der nyder godt af dette. Undersøgelsen fra DEA viser, at fondene stort set ingen støtte giver til den humanistiske forskning, mens den naturvidenskabelige eller sundhedsvidenskabelige forskning løber med langt de fleste midler.
”Der er en risiko for, at der sker en skævvridning, så de områder, som ingen fonde har interesse i, heller ikke får midler. Det er et problem, og det er op til politikerne at være opmærksomme på det og sørge for at kompensere de områder, som ingen har fokus på,” siger adm. direktør i DEA, Stina Vrang Elias.
Undersøgelsen fra tænketanken DEA viser yderligere, at fondene i perioden fra 2009 til 2011 uddelte 5,6 milliarder kroner. Det er næsten lige så meget som det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd til sammen uddelte i samme periode.
”De private fonde betyder mere og mere for forskningen, og de bevilger flere penge til området,” siger Stina Vrang Elias.
Direktør i Kraft og Partners, Arne Bundgaard, er enig i, at de private fonde spiller en mere aktiv rolle i samfundsudviklingen. Tidligere havde fondene en mere tilbagetrukket rolle. Nu skelner man mellem donor- og driver-fonde. Sidstnævnte er fonde, som forsøger at bevæge samfundet i en bestemt retning inden for et givent område.
”Der kommer flere driver-fonde. De er kendetegnet ved, at de arbejder med at udvikle et bestemt felt, og til det formål nedsætter de et udvalg. Trygfonden er for eksempel med til at bestemme, hvordan vi skal definere tryghed, og hvordan vi skal forske i tryghed. De har været med til at bestemme, at børn skal lære at svømme og har sørget for, at der bliver sat redningskranse op ved vores strande,” siger direktør Arne Bundgaard.
De private fonde bliver også betegnet som filantropiske fonde, fordi de via deres uddelinger er med til at sikre almennyttige formål i samfundet. Men fondene eller virksomheden bag opnår selv flere fordele ved at dele ud af deres midler.
”Beskatningen er på nogle måder for lukrativ. Fondene er ganske vist skattepligtige, men hvis de uddeler deres kapitalafkast, bliver de ikke beskattet, fordi de kan fratrække det beløb, de uddeler. De har desuden mulighed for at fratrække hensættelser i 5 år, før de uddeles. Dertil kommer, at de kan opspare 25 procent af det beløb, de uddeler, uden beskatning,” fastslår skatteekspert Christen Amby.
Men også selskabet bag fonden kan opnå skattefordele. De store fonde, der ejer en virksomhed, betaler indirekte skat via det selskab, de ejer, fordi selskabet betaler selskabsskat. Men ifølge Amby er der en særlig gunstig regel, der giver mulighed for, at et selskab, der ejes af en almennyttig fond, kan fratrække det udbytte, der går til fonden ved opgørelse af selskabsskatten.
”Det er en betingelse, at fonden uddeler beløbet til almennyttige formål. Herved vil heller ikke fonden blive beskattet. Og da uddelinger til almennyttige formål normalt heller ikke udløser skat hos modtageren, så bliver der reelt tale om, at der ikke betales skat i noget led, hverken i selskabet, fonden eller modtageren af uddelingen,” siger Christen Amby.
Skattefordelen er imidlertid ikke det eneste. Fondene og virksomhederne bag kan også brande og profilere sig, når de uddeler penge til almennyttige formål. Det er en faktor, som har fået større betydning, mener Lotte Jensen, der er indehaver af fundraisingfirmaet UP Front Europe.
”Det er blevet vigtigere for virksomhederne at vise, at de tager et samfundspolitisk ansvar og er med til at sikre udviklingen af samfundet.”
Hun og andre virksomheder, som lever af fundraising, mærker også, at fondene uddeler flere penge. Presset på at få penge til vigtige samfundsopgaver har aldrig været større.
”Det boomer lige nu. Efterspørgslen har aldrig været større, og det hænger sammen med, at vi har krise og samtidig står over for en række samfundsmæssige udfordringer inden for klima og demografi,” siger Lotte Jensen, der har arbejdet med fundraising siden begyndelsen af 1990’erne.
Ledige stillinger
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER