Mange har ingen øvre arbejdstid og står altid til rådighed. Alligevel har de fleste djøfere en fin balance mellem job og privatliv.
Undersøgelsen er sendt til knap 5.000 beskæftigede djøfere. 1.053 har besvaret undersøgelsen. 63 procent er offentligt ansatte, mens 37 procent er privatansatte.
Hovedparten af djøferne står stort set altid til rådighed for deres arbejdsgiver, og de har ingen højeste arbejdstid. Det viser en såkaldt arbejdslivsundersøgelse, som Djøf har gennemført.
Når djøferne skitserer deres arbejdsliv, ser det sådan her ud ifølge undersøgelsen:
Ovenstående tal får Helle Holt, seniorforsker hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), til at udbryde:
”Det er voldsomt høje tal. Jeg skal da love for, at det fleksible arbejdsmarked i den grad er blevet til virkelighed.”
Helle Holt mindes en tidligere stress-undersøgelse fra Djøf, der viser, at hver tredje djøfer i høj eller nogen grad føler sig stresset i hverdagen, og at næsten hver tiende djøfer har været sygemeldt på grund af stress det seneste år. Og hun vurderer, at der nok er en sammenhæng mellem de to undersøgelser.
”At de stort set altid står til rådighed og aldrig rigtig ved, hvornår de har fri, kan sagtens være forklaringen på, at nogle djøfere har svært ved at klare mosten.”
Jesper Bo Jensen, direktør i Center for Fremtidsforskning, synes omvendt ikke, at tallene er voldsomt høje, når det gælder djøfere.
”Helt fra den gang jeg selv blev kandidat i 80’erne, var der jo rådighedstillæg i den offentlige sektor og ingen højeste arbejdstid i den private sektor. Der blev man da til klokken seks, hvis man blev bedt om det.”
Det, der til gengæld overrasker Jesper Bo Jensen, er følgende tal fra undersøgelsen:
”Ja, det overrasker mig faktisk. Mit bud vil være, at for bare nogle få år siden ville 50-60 procent nok have sagt, at de var villige til at prioritere arbejdet højere end familien. Djøfere har altid haft stort fokus på karrieren. Det har de stadig, men måske ikke så entydigt længere,” siger Jesper Bo Jensen.
Helle Holt hæfter sig særligt ved det andet tal. Hun vurderer, at når så forholdsvist mange tilkendegiver, at de har en fin balance mellem arbejdsliv og familieliv, kan det dække over, at det ikke kun er djøfere med hjemmeboende børn, der deltager i undersøgelsen. Det er nok alt andet lige nemmere for de unge og for seniorerne at få enderne til at mødes, mener hun.
Og Helle Holt ser ingen tegn på, at pilen lige nu og her er begyndt at gå den anden vej, når det gælder om at stå til rådighed og ikke have nogen højeste arbejdstid.
”Vi vil jo gerne fleksibiliteten. Det viser tidligere undersøgelser, jeg har lavet, også. Men med fleksibiliteten følger individualiseringen. For det er jo os selv, vi skal diskutere med søndag eftermiddag, hvorvidt det er nødvendigt at arbejde. Vi er jo ikke ansat til en bestemt arbejdstid, men til at løse nogle bestemte opgaver.”
Alligevel spår Helle Holt, at der vil ske noget på den længere bane.
”Men det kræver, at vi begynder at få en mere kollektiv forståelse for, hvor meget og hvornår vi skal arbejde. Nogen må da snart begynde at diskutere, hvor længe det bliver ved med at gå,” siger Helle Holt.
Det kommer helt af sig selv, mener Jesper Bo Jensen.
”Jeg tror, vi vil komme til at se endnu mere fleksibilitet. Men det er, fordi vi i stadig højere grad forventer, at fleksibiliteten skal gå begge veje. Og jeg tror også, at vi vil komme til at se langt færre, der arbejder rigtig mange timer. Den tro baserer jeg på de mange unge, vi har interviewet - det er jo dem, vi i høj grad baserer vores fremtidssyn på. Deres klare holdning er, at de måske nok vil arbejde, og at de måske nok er fokuseret på karrieren, men det skal bare ikke være det eneste ene i deres liv.”
Ledige stillinger
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER