27.8.2014
af
Eva Bøgelund
Lyst til ansvar og indflydelse driver djøferne til at ville være ledere. Løn og status betyder ikke nær så meget, siger djøferne.
Undersøgelsen er sendt til knap 5.000 beskæftigede djøfere. 1.053 har besvaret undersøgelsen. 63 procent er offentligt ansatte, mens 37 procent er privatansatte. 26 procent er ledere og 74 procent er ikke-ledere.
Det er ansvar og indflydelse, der driver djøfere mod et lederjob. Både dem, som er ledere i dag, og dem, som gerne vil være det i nærmeste fremtid.
Det viser en ny undersøgelse blandt erhvervsaktive djøfere om deres arbejdsliv.
Bemærk at det ikke er mændene, som trækker tallet om indflydelse op. Det er faktisk djøf-kvinderne, som sætter flest krydser her.
Der er typisk to begrundelser bag lyst til ansvar og indflydelse, siger professor på Aarhus Universitet og i KORA, Lotte Bøgh Andersen, som har forsket i motivation.
”Den ene er den altruistiske: Man ønsker ansvar, fordi man gerne vil gøre en indsats og noget godt for andre. Den anden er, at man gerne vil have magt og lov til at bestemme. Min vurdering er, at begge aspekter ligger i djøfernes svar.”
Frederik Iuel, som giver djøf-medlemmer sparring i Djøfs Karriere- og Kompetencecenter, hører først og fremmest om det første fra djøferne.
”De går efter indflydelse. Ikke for deres egen skyld, men fordi de er drevet af at skabe resultater for deres virksomheder og organisationer.”
Martin Lundqvist, ledelsesrådgiver og medejer af konsulentvirksomheden Alomentor, mener, at svarene – også – er udtryk for, at mange djøfere mener, de ville kunne gøre det bedre end den form for ledelse, de er udsat for.
”Her putter der sig nok også nogle, som undervurderer, hvor svært det er at udfylde lederrollen.”
Men lysten til ansvar og indflydelse vidner samtidig om, at djøferne ønsker at skabe mening i kerneopgaven og udvikle, understreger han.
”Det er en positiv motivationsfaktor, som der er brug for i virksomhederne.”
”Indflydelse udvikler dig personligt og fagligt, og det vil djøferne rigtigt gerne,” siger Frederik Iuel.
Løn og status derimod kommer ind langt nede på listen over dét, der driver djøferne til et lederjob.
Men det skal man passe på med at overfortolke, siger Lotte Bøgh Andersen.
”Det er ikke socialt ønskværdigt at sige, at det er for lønnens og prestigens skyld. Vi ved fra andre undersøgelser, at folk – når de bliver spurgt om lønnens betydning – svarer lavere end den faktiske opførsel. For hvis man øger lønnen på en jobkate-gori, så skifter folk over til den.”
Det bekræfter Frederik Iuel.
”Løn er også vigtigt, når jeg taler karriere med djøferne. Deres drive er først og fremmest at gøre en forskel, men de vil også have en løn, der matcher deres markedsværdi, ingen tvivl om det.”
I djøfiserings-debatten får djøferne skyld for at kannibalisere lederposter på andre faggruppers områder.
Skyldes det, at djøferne har større lyst til indflydelse og ansvar end andre faggrupper?
”Det har vi faktisk ikke tal for,” siger Lotte Bøgh Andersen.
”Men mange af Djøf-uddannelserne indeholder ledelse som disciplin, så det er forståeligt og hensigtsmæssigt, at de så også har lyst til at lede.”
Men om de trænger sig ind på andres fagområder af dén grund, er ikke en automatik, men et valg, fastslår hun.
”Før prioriterede man den fag-faglige ledelse højt. Nu prioriterer man også strategisk ledelse og personaleledelse. Men om man ønsker en fagprofessionel leder eller en generalist-leder, er hver gang et valg.”
Lyst til personaleledelse kommer først ind på en 4. plads hos både mænd og kvinder.
Det genkender Frederik Iuel fra sparringsamtalerne.
”De vil rigtig gerne have indflydelsen. Men af og til oplever jeg, at de har det svært med, at de som kommende ledere også skal forholde sig til hele medarbejderdelen med konflikter, problemer og utilfredshed, som jo er en naturlig del af ledelsesopgaven.”
Men dén går ikke.
”Ledelse handler om mennesker. Vil man ikke det, skal man ikke søge et lederjob.”
Dem, der gerne vil være ledere i den nærmeste fremtid: Vigtigste årsager til, at du gerne vil være leder:
1. Lyst til større ansvar/indflydelse 65 %
2. Faglige udfordringer/udvikling 57 %
3. Lysten til at skabe resultater gennem andre 49 %
Dem, som er ledere: Vigtigste årsager til, at du blev leder:
1. Lyst til større ansvar/indflydelse 73 %
2. Personlig udvikling 48 %.
3. Faglige udfordringer 43 %
Knap 40 % af ikke-lederne i undersøgelsen siger nej til, at de vil være ledere.
Begrundelse nr. 1 er, at de hellere vil satse på en karriere som specialist/generalist/projektleder/fagansvarlig. Næstvigtigste begrundelser er, at de ikke ønsker personaleansvar og ikke har lyst til ledelsesopgaven. Derefter kommer ’for mange personlige omkostninger’ og hensynet til privatlivet.
Resten – godt 60 %, med kvinderne på samme niveau som mændene – vil godt være ledere nu eller engang i fremtiden.
Er fordelingen 40-60 udtryk for høj eller lav ledelsesmotivation hos djøferne?
”Den er helt, som jeg ville forvente det. Fordelingen afspejler meget godt, hvor mange af Djøf-uddannelserne, der har ledelse og styring med som disciplin på studiet,” siger professor på Aarhus Universitet og i KORA, Lotte Bøgh Andersen.
I Dansk Magisterforening har de lige spurgt medlemmerne om det samme.
Her siger 57 procent af ikke-lederne nej. 8 procent siger ’Ja, i den nærmeste fremtid’ og 35 procent siger ’Ja, men ikke lige nu’.
Blandt magistrene kommer ’Flere personlige udfordringer’ ind på 1. pladsen som begrundelse for gerne at ville være leder. Dernæst ’Større indflydelse’ og ’Flere faglige udfordringer’.
Hos ingeniørerne vil halvdelen af de nyuddannede ingeniører gerne være ledere. Det tal er steget over årene.
Ikke-ledere: Har du et ønske om at blive leder:
Ja, gerne i den nærmeste fremtid: 20 %
Ja, men ikke lige nu: 41 %
Nej: 39 %
Ledige stillinger
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER