Djøfere vil bestemme

Det er ansvar og indflydelse, der driver djøfere mod et lederjob. Både dem, som er ledere i dag, og dem, som gerne vil være det i nærmeste fremtid.

Det viser en ny undersøgelse blandt erhvervsaktive djøfere om deres arbejdsliv.

Bemærk, at det ikke er mændene, som trækker tallet om indflydelse op. Det er faktisk Djøf-kvinderne, som sætter flest krydser her.

Altruisme og magt

Der er typisk to begrundelser bag lyst til ansvar og indflydelse, siger professor på Aarhus Universitet og i KORA, Lotte Bøgh Andersen, som har forsket i motivation.

”Den ene er den altruistiske: Man ønsker ansvar, fordi man gerne vil gøre en indsats og noget godt for andre. Den anden er, at man gerne vil have magt og lov til at bestemme. Min vurdering er, at begge aspekter ligger i djøfernes svar.”

Frederik Iuel, som giver Djøf-medlemmer sparring i Djøfs Karriere- og Kompetencecenter, hører først og fremmest om det første fra djøferne.

”De går efter indflydelse. Ikke for deres egen skyld, men fordi de er drevet af at skabe resultater.”

Tror, at de kan gøre det bedre selv

Martin Lundqvist, ledelsesrådgiver og medejer af konsulentvirksomheden Alomentor, mener, at svarene – også – er udtryk for, at mange djøfere mener, de ville kunne gøre det bedre end den form for ledelse, de er udsat for.

”Her putter der sig dog nok også nogle, som undervurderer, hvor svært det er at udfylde lederrollen,” understreger han.

Men den store lyst til ansvar og indflydelse vidner samtidig om, at djøferne ønsker at skabe mening i kerneopgaven og udvikle, fastslår han.

”Det er en positiv motivationsfaktor, som der er brug for i virksomhederne.”

De underdriver løn og status

Løn og status derimod kommer ind langt nede på listen over dét, der driver djøferne til et lederjob.

Men det skal man passe på med at overfortolke, siger Lotte Bøgh Andersen.

”Det er ikke socialt ønskværdigt at sige, at det er for lønnens og prestigens skyld. Vi ved fra andre undersøgelser, at folk – når de bliver spurgt om lønnens betydning – svarer lavere end den faktiske opførsel. For hvis man øger lønnen på en jobkategori, så skifter folk over til den.”

Det bekræfter Frederik Iuel fra Djøfs Karriere- og Kompetencecenter.

”Løn er også vigtigt, når jeg taler karriere med djøferne. Deres drive er først og fremmest at gøre en forskel, men de vil også have en løn, der matcher deres markedsværdi - ingen tvivl om det.”

Djøfisering på lederplan er et valg

I djøfiserings-debatten får djøferne skyld for at kannibalisere lederposter på andre faggruppers områder.

Skyldes det, at djøferne har større lyst til indflydelse og ansvar end andre faggrupper?

”Det har vi faktisk ikke tal for,” siger Lotte Bøgh Andersen.

”Men mange af Djøf-uddannelserne indeholder ledelse som disciplin, så det er forståeligt og hensigtsmæssigt, at de så også har lyst til at lede.

Men om de trænger sig ind på andres fagområder af dén grund, er ikke en automatik, men et valg, fastslår hun.

”Før prioriterede man den fag-faglige ledelse højt. Nu prioriterer man også strategisk ledelse og personaleledelse. Men om man ønsker en fagprofessionel leder eller en generalist-leder, er hver gang et valg.”

Mangler lyst til personaleledelse

Lyst til personaleledelse kommer først ind på en fjerdeplads hos både mænd og kvinder.

Det genkender Frederik Iuel fra sine sparringsamtaler med Djøf-medlemmerne.

”De vil rigtig gerne have indflydelsen. Men af og til oplever jeg, at de har det svært med, at de som kommende ledere også skal forholde sig til hele medarbejderdelen med konflikter, problemer og utilfredshed, som jo er en naturlig del af ledelsesopgaven.”

Men dén går ikke.

”Ledelse handler om mennesker. Vil man ikke det, skal man ikke søge et lederjob.”