Twitter bliver i stigende grad brugt som diplomatisk værktøj. Danmark halter efter, men er begyndt at få øje på mulighederne.
Det er ikke et nyt koncept, men da Twitter først for nylig er slået igennem i Danmark, er det langtfra alle diplomater og politikere, der har gjort de korte beskeder til en del af deres virke.
Forskningsprojektet twiplomacy.com, der kortlægger udenrigspolitisk tilstedeværelse og aktiviteter på Twitter, bider således mærke i, at den danske regering stadig er en af de eneste i EU uden en Twitter-profil.
Statsminister Helle Thorning-Schmidt har godt nok en profil – ligesom 68 procent af verdens stats- og regeringsledere – men trods knap 7.000 følgere har profilen været inaktiv siden oprettelsen i 2011.
I Udenrigsministeriet har der i nogen tid været fokus på Twitters diplomatiske muligheder. Ministeriets strategi for kommunikationen i 2014-2016 indeholder derfor et mere systematisk fokus på mulighederne på de sociale medier, ligesom der afholdes kurser for ambassaderne. Og udenrigsminister Martin Lidegaard tweeter gennemsnitlig mindst én lille besked hver dag.
Kulminationen på indsatsen kom til Folkemødet i juni, da ministeriet overtog kontoen @UM_dk, hvor en privatperson i 14 måneder havde linket til artikler på ministeriets hjemmeside. Jo Bressendorff, der er fuldmægtig på Udenrigsministeriets kontor for public diplomacy og kommunikation, forklarer baggrunden for den nu officielle Twitter-tilstedeværelse:
”Vi har set frem til at lancere den som supplement til de øvrige kanaler, for der har helt sikkert været situationer, hvor vi har tænkt: ’Nu har vi brug for en Twitter-profil’,” siger hun og tilføjer:
”Facebook er en blød og borgerrettet kanal, mens Twitter mere er for politikere, meningsdannere og andre diplomater. Så det passer ret godt til det, vi laver.”
Spørger man kommunikationsbureauet Geelmuyden Kieses digitale direktør, Benjamin Rud Elberth, havde Udenrigsministeriet haft fordel i at have været tidligere til stede på Twitter med en officiel konto. Han forstår ikke, at det tog over et år at overtage @UM_dk-profilen, for man risikerer at tabe folk, når man ikke er officielt til stede, forklarer han:
”I dag kan man ikke lægge traditionel kommunikation på sin hjemmeside og forvente, at det bliver læst,” siger Benjamin Rud Elberth, der rådgiver både private og offentlige aktører i brug af sociale medier.
”Man skal ud på Twitter, hvor samtalen er, og lægge sin kommunikation i hånden på meningsdannere og journalister.”
En lignende pointe kommer den radikale politiker og tidligere ambassadesekretær Karen Melchior med, når hun reflekterer over sine erfaringer fra tiden på ambassaden i London:
”Internationale journalister tænker ikke nødvendigvis på, hvad Danmarks officielle holdning er til en sag. Men hvis vi går aktivt ud og fortæller det, kan de bringe den. Og de ringer måske til ministeren og beder om et citat eller en uddybning. Vi skal være der – ellers bliver vi glemt i mylderet,” siger hun.
Jo Bressendorff understreger, at Udenrigsministeriet hele tiden har haft de sociale medier som indsatsområde, Facebook har blot taget mere fokus end Twitter.
”Vi har måske været tilbageholdende på Twitter, men kun fordi vi ville bruge det rigtigt. Facebook har jo været mere udbredt i Danmark,” siger hun og nævner som eksempel, at ministeriet siden april 2013 har sendt forslag til tweets ud til embedsværket, som kan bruges som en del af Danmarks samlede ’nation branding’.
Mikael Ekman, souschef på ambassaden i Indonesien, bruger Twitter dagligt. Han er enig i, at Udenrigsministeriet er blevet mere opmærksom på digitalt diplomati. Dog mener han, at ministeriet kun kan hjælpe repræsentationerne et lille stykke af vejen – både i forhold til krisekommunikation og brugen af Twitter generelt.
”I den sidste ende er det op til de enkelte medarbejdere at springe ud i det,” siger han.
Læs hele artiklen i djøfbladet nr. 13, 2014.Ledige stillinger
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER