Helle Neergaard vil indføre entreprenørskabs-kurser på alle universitetsuddannelser, for forelæsninger alene skaber ikke entreprenører. Hendes egne studerende skal vove springet ud i det uvisse.
53 år.
MSc i Business Administration and Modern Languages (Handelshøjskolen i Aarhus), 1994.
Ph.d. i International Business (Handelshøjskolen i Aarhus), 1999.
Professor i Entrepreneurship, Aarhus Universitet.
Leder af forskningsprojektet PACE (Promoting A Culture of Entrepreneurship) 2012 – 2016.
Præsident for European Council of Small Business (ECSB) (2013-2015).
Hovedredaktør på ’Handbook of Qualitative Research Methods in Entrepreneurship’ (2007).
Tidligere bestyrelsesmedlem på Kvindemuséet i Aarhus.
Hvis man vil gøre sig håb om at bestå Helle Neergaards kursus i entreprenørskab på Aarhus Universitet, skal man være parat til at gøre sig selv til grin.
Det er nemlig et krav for at bestå kurset og senere blive kandidat i innovations-ledelse, at man sammen med andre studerende stiller sig op på et offentligt sted og udfører en usædvanlig handling med risiko for at blive til grin.
”Det kan fx være at stå 5-10 mennesker samlet på en banegård med hver sin smartphone løftet højt over hovedet eller at udføre en dans, mens andre mennesker går forbi,” siger Helle Neergaard. Hun er professor i entreprenørskab på Institut for Marketing og Organisation på Aarhus Universitet.
Hensigten med opgaven – en såkaldt flashmob – er at imitere en udfordring, de studerende kommer til at møde, hvis de engang vil skabe en ny virksomhed – eller bare en ny praksis i en allerede eksisterende organisation.
”Du skal have andre til at deltage i dit projekt – skabe buy in. Enten folk, der går forbi, eller folk i dit eget netværk. Som entreprenant person skal du være dygtig til at overtale andre, så du skal tænke over, hvem du kender, og du skal være modig og stille dig selv tre afgørende spørgsmål: Hvem er jeg? Hvad kan jeg? Og hvor meget har jeg råd til at miste?” siger Helle Neergaard.
”Opgaven er meget, meget svær for vores studerende, og måske især for de danske. Blandt de udenlandske ser jeg en større risikovillighed. Men til gengæld deler vores studerende bagefter erfaringen af, at de kan mere og har flere ressourcer i bagagen, end de selv troede. Det handler om at turde eksponere sig selv uden at være bange for at miste ansigt,” siger Helle Neergaard.
Helle Neergaard har skabt sin egen platform som professor i entreprenørskab. Hendes mission er at styrke entreprenørskab- og iværksætter-ånden blandt danske studerende, og det har hun fået opbakning til ikke bare fra arbejdsgiveren, Aarhus Universitet, men også fra Det strategiske Forskningsråd, der har bevilget 15 mio. kr. til forskningsprogrammet PACE, som Helle Neergaard står i spidsen for.
PACE (Promoting a Culture of Entrepreneurship) løber frem til 2016, hvor de endelige resultater offentliggøres. Formålet med programmet er via kvantitativ og kvalitativ analyse at undersøge og måle, hvilke undervisningsformer der fremmer iværksætter- og entreprenørskabskultur blandt studerende i Danmark, Finland, Frankrig og USA.
Og det er forskning, der er hårdt brug for, mener Helle Neergaard. Hun er kritisk over for den i dag dominerende undervisningsform på danske universiteter, hvor forelæsninger med mellem 60 og 300 studerende, der lytter og tager noter, når underviseren taler, er fremherskende. For forelæsninger fremmer ikke nytænkning og entreprenørskab hos de studerende, mener hun.
”Forelæsninger opfordrer de studerende til at reproducere viden frem for at stille spørgsmål og bruge sig selv og deres egen livserfaring. Og den ultimative konsekvens af det i et arbejdsmarkeds- og job-perspektiv er, at vi kvalificerer de studerende til at blive lønmodtagere og til at konkurrere om de samme job i store og for længst etablerede virksomheder – frem for at uddanne dem til at lede efter nye muligheder og åbninger på arbejdsmarkedet.”
I stedet vil Helle Neergaard ”ind og trykke på nogle knapper, så de studerende begynder at tænke på sig selv som mere aktive og medskabende deltagere i deres egen uddannelse.” Og det vel at mærke på et så tidligt tidspunkt i uddannelsen, at de studerende tager erfaringen med på deres videre færd frem mod afgangseksamen og deres arbejdsliv uden for universitetet.
Derfor er hendes eget syv uger lange kursus, ”Shaping Entrepreneurial Thinking”, også placeret som første modul på kandidatuddannelsen i innovations--ledelse på Aarhus Universitet.
En obligatorisk øvelse på kurset er at studere formen og persongalleriet (fx helte og skurke) i fortællinger og i eventyr og kombinere det med studiet af konkrete entreprenører, der er lykkedes med at skabe deres egne virksomheder. Her er den afsluttende opgave at skrive en historie om en entreprenør i eventyrets form. Og formålet er at lære de studerende at fortælle en god historie. For kan man ikke det, vil ingen købe ind på ens projekt.
En anden øvelse er at skabe et nyt produkt ud fra et kasseret produkt. Fx et par gamle cowboybukser, som ved hjælp af saks, nål og tråd skal forvandles til noget andet.
”Derved opdager de studerende, at de kan sætte deres egen viden og deres egne kompetencer sammen på nye og for dem selv overraskende måder. Erfaringer fra fx elevrådsarbejde, sportsudøvelse eller ufaglært erhvervsarbejde kan indeholde en viden og en kunnen, som kan bruges i en konkret opgaveløsning. Og har du først én gang haft den oplevelse, åbnes dine øjne for, at den gode idé opstår i krydsfeltet mellem den viden, du kan tilegne dig, den erfaring, du selv besidder og samarbejdet med andre lige så unikke individer,” siger Helle Neergaard.
Undervisningsformen på hendes kursus kombinerer klasseundervisning for de 28 studerende med individuelle opgaver, gruppe-opgaver og såkaldte reflection logs, hvor de studerende skal reflektere over deres egen læring. Og underviserens rolle er at være facilitator og give feedback frem for at holde forelæsninger og give karakterer, forklarer Helle Neergaard.
Men er det så en mirakelkur, hun har fundet. Bliver alle Helle Neergaards studerende iværksættere – eller i hvert fald innovatorer, som ændrer den måde allerede etablerede organisationer fungerer på?
”Nej,” svarer hun.
”Men jeg får de studerende til at se sig selv i et andet lys, som påvirker den måde, de går igennem resten af deres uddannelse på. Og som måske med tiden kan bevirke, at de vover springet og starter noget nyt op, hvis en konkret mulighed og forretningsidé dukker op.”
Medvirkende til Helle Neergaards forsigtighed er hendes indtryk af de studerende, hun møder.
”Vi har en stor gruppe af studerende, som, uanset hvad vi gør, aldrig nogensinde vil blive iværksættere. Selv blandt mine egne studerende, som er tiltrukket af innovation og forandringsledelse, er der mange, hvis højeste drøm er en stilling i Lego, Novo eller Danfoss, og det kan et syv ugers kursus ikke ændre på. Så har vi en lille gruppe, som, lige meget hvad vi gør, altid vil blive iværksættere. Og så har vi en gruppe i midten, som vi måske kan påvirke til at se på sig selv med nye øjne.”
Helle Neergaards vision er, at der skal indføres entreprenørskabs-moduler på alle universitetsfag, og at de placeres først i uddannelsesforløbet, så de studerende relativt tidligt stifter bekendtskab med denne måde at tænke på. Men kurserne skal ikke være ens, understreger hun.
”Vi skal væk fra ’one size fits all’ og frem til at skræddersy entreprenørskabs-moduler til det enkelte fags profil. Du kan ikke tilbyde fx ingeniør- og teknologistuderende det samme kursus i entreprenørskab, som jeg tilbyder til business- og marketingsstuderende. For de har et helt andet produkt-orienteret fokus, end vores studerende har. Og humaniora-studerende er igen noget helt tredje,” siger hun.
Til gengæld er der også nogle samlende træk ved entreprenører, fremhæver Helle Neergaard.
”Evnen til at arbejde meget, samle de rigtige folk omkring sig og få dem til at arbejde som et hold, går igen hos entreprenører med succes. Det samme gør viljen til at holde fast i sin vision og sin idé, samtidig med, at man har evnen til at korrigere sin kurs, hvis man møder uoverstigelige forhindringer og modstand.”
Helle Neergaards stemme bliver igen ivrig og insisterende, så man næsten kan fornemme, hvordan det må være at have hende som underviser:
”Jeg vil gerne punktere myten om, at entreprenøren er en helt, som har nogle helt specielle egenskaber. For hvis det lykkes, kan jeg måske inspirere mine studerende til at erkende, at ’hov, det der kan jeg da også.’ Jeg vil holde et spejl op foran dem, så de kan se, at de faktisk har nogle egenskaber og kompetencer, som kan bruges til at skabe nyt. Hvis de tør.”
Læs mere:
Carsrud, AL & Brännback (2009) Understanding the Entrepreneurial Mind: Opening the Black Box. Series: International Studies in Entrepreneurship. Springer Verlag.
Bager, L; Blenker, P; Rasmussen P og Thrane, C (2011) Entrepreneurskabsundervisning – Proces, Refleksion og Handling. AU Center for Entrepreneurskab og Innovation.
Rae, David (2004) Practical theories from entrepreneurs’ stories: Discursive approaches to entrepreneurial learning. Journal of Small Business and Enterprise Development. 11(2): 195-202.
Ledige stillinger
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER