Rigtige mænd går også ned med stress

Statistikkerne siger, at flere kvinder end mænd lider af alvorlig stress. Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejds-miljø er fordelingen ni procent mænd og 15 procent kvinder. Men der gemmer sig en helt anden sandhed bag tallene, mener erhvervspsykolog og stressekspert Majken Matzau. Sammen med Umahro Cadogan har hun netop udgivet bogen ’Rigtige mænd går også i sort’.

”Vi har haft rigtig meget fokus på kvinderne – også jeg selv – for det er jo dem, der primært figurerer i statistikkerne. Men nu siger min erfaring mig, at mænds stress ikke dukker op i statistikkerne, fordi de ikke vil erkende stressen og søge hjælp for den. Mænd er i lige så høj grad stressede, som kvinderne er,” siger Majken Matzau.

Men der skal altså rigtig meget til, før mændene både erkender, at de har stress, og før de søger hjælp til at få gjort noget ved det.

”Mange mænd når dertil, at de falder om og besvimer, og nogle ender på hjerte-afdelingen. Men når de så får at vide, at der ikke er noget galt med hjertet, fortsætter mange af dem bare, hvor de slap,” siger Majken Matzau.

Svært for mænd at tale om

I Djøfs seneste stressundersøgelse er der også markant flere kvinder end mænd, som tilkendegiver, at de i ’høj grad’ eller ’nogen grad’ er stresset i hverdagen – 40 procent mod 28 procent.

I Djøfs Karriere- og Kompetencecenter er der to tredjedele kvinder, der beder om en karrieresamtale mod en tredjedel mænd. Men konsulenterne møder dog både kvinder og mænd, der er ramt af stress. Ifølge chefkonsulent Søren Bjerregaard Kjær er der dog typisk forskel på, hvor langt de er henne i en såkaldt ’karrieresamtale’, før de bringer det på bane.

”Hvor kvinderne allerede begynder at fortælle om det på vej op af trappen, så lancerer mændene det på vej ud af døren.”

Søren Bjerregaard Kjær har lige haft en karrieresamtale med én af de mænd.

”Han ville gerne coaches forud for en jobsamtale. Det gjorde vi så. Men i slutningen af samtalen siger han pludselig: ’Hvad gør jeg, hvis jeg gerne vil væk fra mit nuværende job NU?’ Og så kan jeg se, at han bliver meget følelsesmæssigt påvirket, for det handler i virkeligheden om, at han ikke har det godt i sit nuværende job.”

Konen råber vagt i gevær

Majken Matzaus har rigtig mange mænd og især mange mandlige ledere til samtaler i sin praksis. Men det er sjældent, de kommer af sig selv. Typisk har en HR-person visiteret dem – eller også har konen sendt dem. Og ofte er de så langt ude, at der kun er en fornuftig vej, siger Majken Matzau; sygemelding.

”Her nytter det ikke noget at sige til dem: ’Jeg synes, du skal sygemeldes’. Nej, de skal have beskeden: ’Du SKAL sygemeldes’, for deres alarmberedskab er så højt, at de ikke hører noget som helst. De er selv overdrevent optimistiske om deres symptomer. Det handler om at overleve – det er der bare en stor fare for, at de ikke gør, hvis de ikke sygemelder sig.”

Majken Matzau peger på, at tre-fire 
gange så mange mænd som kvinder begår selvmord. Men også på, at mænd i parforhold lever syv år længere end mænd, der er alene. For kvinder har det ingen betydning for levealderen, hvorvidt de er i et parforhold eller ej.

”Vi kvinder er bedre til at tale med hinanden og søge hjælp. Mænd vender 
det indad.”

Alle mænd kan gå ned med stress

Men Majken Matzau understreger, at det altså ikke handler om, at det er 
svage mænd og folk med særlige personlighedstyper, der går ned med stress.

”Men sådan føler mange mænd det. Og ja, det går ud over vores kognitive evner. Men det er på grund af de biokemiske processer. Det er ikke, fordi du er for blød eller for svag. Det er ikke din egen skyld, at du mister overblikket og begynder at lave fejl. Men det kan ende i en ond spiral, fordi det kan give mange den tro, at de pludselig ikke dur til noget,” siger Majken Matzau.

Mænd er meget optagede af at handle og finde løsninger. Og det kan også lade sig gøre i forhold til at komme stress til livs – også selv om man er rigtig hårdt ramt. Det helt afgørende er dog, at man tager det alvorligt, siger Majken Matzau.

Det er også Søren Bjerregaard Kjærs oplevelse, at mændene hellere vil have løsninger på bordet end refleksioner.

”Men når det gælder stress, kan du som regel ikke bare handle dig ud af det – i hvert fald ikke på den korte bane. Men hvis og når du erkender det, kan der sagtens lægges en plan på den lange bane.”

Majken Matzau er enig. Det handler om erkendelse og tid. 

”Vi snakker om en sygemelding på tre måneder som et minimum. Og så en-to måneder, hvor man langsomt kommer tilbage i jobbet. Men alt for mange sygemelder sig for sent og i for kort tid. De bruger sygemeldingen forkert og kommer alt for hurtigt og voldsomt i gang med arbejdet igen. Og så er det bare et spørgsmål om tid, før de endnu en gang kollapser.” 

Motion og stress

Motion bliver ofte anbefalet som et redskab i stressbekæmpelsen. Men er man for alvor stresset, er motion ikke den rigtige kur, siger erhvervspsykolog og stressekspert Majken Matzau.

”Desværre bliver de fleste opfordret til at motionere af deres læger. Og mange bliver ligefrem påbudt at træne i fitnesscenter 10 timer om ugen, når de er på sygedagpenge. Det er det rene vanvid. Motion er godt som forebyggelse og øger robustheden over for stress. Deraf myten om, at motion er kuren mod stress. Men motion gør kun ondt værre, når man er stresskollapset og sygemeldt. Her er det ro og hvile, der skal til,” siger Majken Matzau.

Sammen med Umahro Cadogan har hun netop udgivet bogen ’Rigtige mænd går også i sort’ om mænd og stress. Her har de et helt kapitel om motion og stress. De peger på, at når man løber, spinner, styrketræner eller dyrker en anden hård form for motion, producerer kroppen et ekstremt højt niveau af stresshormoner. Men det er netop disse mekanismer, der er overbelastede, når man er syg af stress.