Jens
10 år siden
Problemer er ikke DJØF som så. Problemet er den borgerkrig mellem regnedrenge-DJØFer og jura-DJØFer der hærger landet.
Kampen udspiller sig, ikke i DJØFs gange på Gothersgade, men i magtens korridorer i ministerierne, med konsekvenser for hele samfundet.
Den er en kamp mellem penge og jura og deres medfølgende og vidt forskellige menneskesyn og den er en kamp som jura DJØFer er ved at tabe.
Skal vi rette bageren for smed? Den gamle sagn stiller forskellen mellem juristernes og regnedrengs menneskesyn i et skarpt og ubarmhjertigt lys. Det ene bygger på den enkelte menneskets ukrænkelige rettigheder, det andet på dets nytteværdig for dem med magten. På det ene side er ret magt, på den anden side er magt ret.
Her er DJØFiseringens debat diskuteres meget kontrol og regelrytteri.
Generelt er regelrytteri ødelæggende for samfundet. Samfundet bygger på samarbejde og den effektive samarbejde er baseret på tillid.
Ikke mindst gælder det for Danmark. Vestand, frihed, demokrati, samfundsfred og velfærd er forskellige størrelser, men de er allesammen prisværdige og har tilsammen gjort, at Danmark er verdenskendt som et godt land og et godt samfund. Alt dette--frihed, tryghed, velstand--bygger på tillid.
Den særlige danske tillid har sin rødder i tiden efter 1849 da Grundloven erstattede enevældet med frihed og en gryende demokrati. Den underdanige fæstebonde blev til en selvstændig og respekterede borger med frihed under ansvar. Det var forudsætningen for andelsbevægelsen som forvandlede Danmark til en stærk, eksportøkonomi. Tillid har givet os retssikkerhed og velstand, velfærdsstatens grundstene.
Regelrytteri i dag bunder i mistillid, hvilken er ineffektiv. Derfor er velfærd, demokrati, frihed og velstand --tillidens frugter-- ved at gå i forrådnelse. Mistillid fremavler ondskabens frugter--ufred, tyranni og armod.
Derudover har vi et særligt problem med regelrytteri og kontrol i forbindelse med regnedrengs særlige syn på menneske som nytteobjekt.
Problemet er at regnskab som en fag og som en proces er omgærdet af en fantastisk grad af kontrol. Den er affødt af en tilbundsgående mistillid til alle og enhver.
Denne mistillid kan være på sin plads. Den er affødt af en historisk velbegrundet frygt for svig og bedrag. Ikke desto mindre er omkostninger høje.
Hvis man nogensinde har konteret en dags 20-60 kvitteringer og regninger hvor en enkelte kvittering på 219 kr fra Superbrugsen måske skal konteres over tre eller flere konti med hver især deres modkonti, og har efterfølgende afstemt kassen, ved hvor omfattende regnskabets kontrolinstanser kan være. Intet kan overses og alt skal tjekkes på kryds og tværs. Korrekt udført betyder det at svig og bedrag nærmest er umuligt og man har til enhver tid tjek på tallene.
Omkostninger ses ved at kontrolarbejdet er omfattende, indviklede og pertentlige, hvilke gør at regnskabskontrol er ufattelig tidskrævende og dyr. Med andre ord konkretiserer regnskabsførelse på den ene hånd et mistillidsfulde menneskesyn og på den anden hånd den høje menneskelige og økonomiske pris man betaler for mistillid.
Derfor er det ikke uden betydning, at DJØFs interne borgerkrig kampes med jura på den ene side og regnedrenge på den anden. Dansk jura i har fokus på, at hver skal få sin ret uanset deres stand. Juras herre er grundloven.
Regnedrenge har en anden opgave, at maksimere nytte for dem der står ved magten. Klart, enhver regnedreng ER samtidigt et menneske/far/mor/ven der siger måske fra ud fra en moralsk overbevisning. Men den overbevisning ligger ikke i rollen som regnedrenge. Derfor er det farligt når tidsånden nedtoner andre roller, når den nedgør al moral der ikke er nyttemoral.
For når menneskesyn er begrænset til det et menneske koster, uden blik for det mennesket er værd er det farligt. Når magthaverne vil have at man rette bageren for smed har regnedrengerollen som så intet at stille imod. Blot regnskabsregler følges er det godt nok. Regnskabsrollen er moralsk neutralt. De eventuelle menneskelige omkostninger ved et ellers korrekt udført regnskab kommer regnedrengen ikke ved. Moral har ikke et selvstændigt status.
Man kan havne i en situation som faktisk fandtes i Nazi Tyskland hvor man sparede penge på henrettelser ved at sende regningen for kuglerne til familien eller hvor nogle argumenterede imod skydning af jøderne alene af den grunde at den var for dyr i tid og penge gas eller eksperimenterende med at spare henrettelsen selv væk ved at begrave kz fangere levende--overhældt i kaustiske soda.
Når man fokuserer på mennesket alene som anonyme omkostningsmoment.kan det gå rigtig galt når man samtidigt nærer en grundliggende mistillid til borgerne og offentlige ansatte og er regelrytter. Dét fører ikke til besparelser men til en perfekt storm af høje udgifter, ineffektivitet, dårlig arbejdsklima og ringe velfærd, som ses i DJØF debatten vedrørende blebevillinger og enkelte leverancer af bleer til plejehjemme viser.
Endnu et eksempel: ATP var indtil for nyligt en stille og højst effektiv og kompetent pensionsselskab.
I dag er alt ændret. ATP har i dag ansvar for Udbetaling Danmark. ATP har nu overtaget udbetaling og endda sagsbehandling for en række komplekse of følsomme områder, såsom folkepension og børnebidrag, områder der engang tilhørte kommunerne. ATP er blevet, igennem Moderniseringsstyrelsen, tvunget af Finansministeriet til at centralisere, digitalisere og ensrette denne sagsbehandling efter New Public Management foreskrifterne (eller rettere dens vanskabte danske version der minder langt mere om Østeuropas planøkonomi end markedskræfternes herligheder som NPM ellers tilstræbte).
Det er kontrol og micromanagement. Det er udtryk for, at Bjarne Corydon og Margrethe Vestager, (som de facto dirigerer både regeringen if Folketinget) nærer en grundliggende mistillid til de kommunale sagsbehandlere, til borgerne, til ATP selv, til Forvaltningsloven ig sågår til konceptet individuelle sagsbehandling. Idet f et netop er individer og den individuelle man ikke kan stole på, og idet individet er tilmed et omkostningsmoment uden iboende værdi, kan pengene bedst spares og mistillid konkretiseres ved, at sagsbehandlingen ensrettes og mekaniseres. Systemet skal gøres umenneskeligt i bogstaveligste forstand. Det hedder den "objektive sagsbehandling" og det er denne, som ATP skal implementere.
Det er her, at regnedrenge-DJØFerne for alvor sætte trumf over jura-DJØFerne. Penge trumfer Forvaltningensloven. Og for at kunne tilsidesatte denne, tilsidesætter man samtidigt Forvaltningslovens menneskesyn og viser foragt for den process hvorved den er tilblevet. Ikke bare pyt med sagen, men pyt med borgeren, med loven, med retssikkerhed, med jura, med folketinget, med folkestyret, med folket. Ingen under at så ideologiske forskellige foevaltningsprofessoerer som den højre orienterede Ole Jørn Henriksen og den venstre orienterede Tim Knudsen begge råber vagt i gevær.
Mistillidens omkostninger er høje. Det viser sig nemlig at det bogstaveligt talt umenneskelige er rigtig dyrt, netop fordi det afskyer tillid. De fiktive besparelser som Finansministeriet regnede med ved indførslen af den objektive sagsbehandling er blevet spist op af IT problemer og implementeringsomkistninger. ATP har selv været nødt til at ansatte mange af de fyrede kommunale sagsbehandlere fordi --belært af dyre erfaring fra andre kulsejlede centraliseringer, har ATPs ledelse indset, af deres nye "effektive" systemer har ikke kunnet klare opgaven--overhovedet--uden sagsbehandlernes dyrebare analog ekspertise og erfaring. Dette, på trods af Finansministeriets New Public Management ideologi og de tilhørende LEAN forretningsgange og dyre IT systemer.
Disse sagsbehandlere kan alligevel ikke redde systemet. Selv om de er blevet genansat, er det for at gennemtvinge det nye system, ikke for at erstatte det. Fordi systemet ER umenneskeliggjort. Sagsbehandling nu foregår efter LEANS Tayloristiske samlebåndsprincipper hvor hver sagsbehandler udfører kun en lille brik i sagsbehandling. Ingen får liv til at få overblik, ingen får lov til at følge et problem til dørs eller til at bruge dialog med borgeren som f.eks et møde som opklarings eller problemløsningskapacitet redskab. Ingen personlig møder er tilladt, telefonopkald er nærmest forbudt og den digitaliserede kommunikation kan ikke magte den kompleksitet, som den indviklede lovgivningen og de sammensatte sager indebærer.
Derfor er sagsbehandlingen ikke alene langsommere, den er dårligere, mere fejlbehæftede, og der er flere fejlafgørelser OG samtidigt dyrere. En ren lose-lose-lose. Igen den perfekt storm af misere som vi kender den fra Østeuropa.
Borgerne ender med regningen. Danske borger i dag betaler således mere for at blive behandlet respektløst for derefter at risikere ikke engang at få den ydelse loven siger, de er berettiget til.
Ingen under, at borgerne bliver frustrerede, ikke for at sige desperat, i dette system.
Reaktionen er ikke at kulegrave Cordons og Vestagers vrangforestillinger eller Finansministeriets politik om "den objektive sagsbehandling".
Som respons til den systematiserede foragt for borgeren , for sagsbehandlere og for Forvaltningsloven er ATP nu igang med --på bedste kafkaeske vis at grave endnu dybere i mistillidens afgrund. ATP har for nylig annonceret, at de vil indføre en "nul tolerance" politik overfor desperate borgere. ATP ansætter sikkerhedsvagter og erklærer, at de vil vise "nul tolerance" og sågår politianmelde enhver borger der viser det mindst tegn af modstand eller frustration over dårlig, fejlbehæftede, og nølende sagsbehandling Corydons regnedrengsmenneskesyn medfører.
Velkommen til vindere af DJØFs interne borgerkrig og til "DJØFiseringens" fagre ny verden.