Bachelorer i job eller i skraldespanden?

Der var ikke meget støtte at hente til en omlægning af universitetsuddannelserne, da forslaget fra regeringens Kvalitetsudvalg var til debat på Folkemødet på Bornholm.

Kvalitetsudvalget har foreslået at ændre universitetsuddannelserne til en fireårig bachelor og en etårig kandidatuddannelse. Målet er at få flere bachelorer ud på arbejdsmarkedet i stedet for automatisk at fortsætte på kandidaten.

Et samlet panel, bestående af repræsentanter for Venstre, Dansk Erhverv, CBS og Djøf, skød uden tøven forslaget ned.

”Vi har gode universiteter, og dem skal vi passe på. 4 + 1 løsningen er et alt for farligt eksperiment,” sagde Per Holten-Andersen, rektor på CBS.

Formand for Djøf Studerende, Tue Johansson, var enig:

”Kandidatuddannelsernes kvalitet må vi simpelthen ikke slække på. Et år til en kandidat er ikke nok. Hvis vi skal lave en omstrukturering af universitetsuddannelser, så må det være kvaliteten, der er i højsædet.”

Retten til kandidatuddannelse skal bevares

Også forslaget om at fjerne det retskrav, der sikrer, at de studerende kan fortsætte på en kandidatuddannelse, fik en hård medfart under debatten.

”Hvis vi indførte forslaget i dag, ville vi sparke 60.000 bachelorer ud på et arbejdsmarked, hvor ledigheden for nyuddannede i forvejen er tårnhøj. Der er ikke et arbejdsmarked for bachelorer i dag,” sagde Tue Johansen.

Heller ikke Dansk Erhverv er tilhænger af at fjerne retskravet.                    

”Det vil få den her smag af b-holdet, der bliver sat uden for døren,” sagde Mette Fjord Sørensen fra Dansk Erhverv om de studerende, der kun får en bachelor og ikke klarer kravene til optagelse på en kandidatuddannelse.

Hun slog også fast, at virksomheder selvfølgelig vil foretrække en kandidat frem for en bachelor, hvis de har mulighed for at vælge.

Adgangsbegrænsning på alle uddannelser

Venstres uddannelsesordfører, Esben Lunde Larsen, støttede som den eneste en ophævelse af retskravet.

”Når jeg gerne vil ophæve retskravet, er det, fordi de studerende allerede ved indgangen til bacheloruddannelsen skal spørge sig selv: Kan jeg gennemføre en bachelor, som gør mig stærk nok til at komme på kandidatniveau. Hvis man ikke er stærk nok til at klare en kandidat, skal man slet ikke i gang med en universitetsuddannelse. Når jeg vender tommelen nedad til forslaget, så handler det om kvaliteten. Jeg mener ikke, man får bedre kandidater ud af at lave en 4+1 model,” sagde han.

Både Per Holten-Andersen og Mette Fjord Sørensen lagde vægt på, at man snarere bør hæve kravene til overhovedet at komme ind på en universitetsuddannelse og i hvert fald sortere tidligere end efter endt bachelor.

”Vi skal sikre, at der er adgangsbegrænsning på stort set alle universitetsuddannelser. Så får du folk ind, der er motiverede,” sagde Per Holten-Andersen. 

Bedre muligheder for erhvervserfaring

Frem for at fjerne retskravet støttede både CBS, Djøf og Dansk Erhverv idéen om, at retskravet udvides til tre eller fem år, så bachelorer får mulighed for at høste erhvervserfaring, inden de starter på kandidatuddannelsen. I dag skal de studerende beslutte sig inden for et år, hvilket giver begrænsede muligheder for at hente erhvervserfaring, inden de skal tilbage på skolebænken.

”Indfør et forlænget retskrav, så kommer der stille roligt nogle bachelorer ud på arbejdsmarkedet, som ikke kommer tilbage på universitetet. Med et forlænget retskrav får vi på sigt et bachelor-arbejdsmarked,” sagde Per Holten-Andersen.

”Og så skal vi også skabe nogle mekanismer, så folk kan tage en kandidat, mens de er i job – eventuelt på deltid. Det er den bedste måde at skabe erhvervsrelevans i uddannelsen. Fremdriftsreformen har ødelagt muligheden for at arbejde, mens man læser på en kandidatuddannelse.”