Smid bare ja-hatten

For nogle af os er det indgroet – ja, nærmest medfødt – at chefen og kollegerne altid får et ja fra os. For andre har krisen gjort det sværere at sige fra. Og i en tid, hvor selvledelse er mantraet, kan det i det hele taget synes umuligt at sætte hælene i over for flere opgaver og stramme deadlines.

Både tidsånden og måden, vi arbejder på, kan gøre det til en udfordring at sige nej, siger erhvervspsykolog Birgitte Svith. 

”Det er et fællesvilkår for både ledere og videnarbejdere – arbejdet er grænseløst, og opgaverne kæmper om at komme forrest på skrivebordet. Men der er kun én til at sige nej, og det er dig selv, for der kommer ikke nogen og siger: ’Du har da vist taget lige lovligt meget på tallerkenen’. I dag er det nærmest skamfuldt at bede om hjælp til at prioritere, for så fremstår vi jo som nogle, der ikke kan lede os selv.”

Et pænt men bestemt nej

Men selvfølgelig både kan og skal du sige nej, lyder det fra Birgitte Svith.

”Det er klart, at vi ikke skal gå og hamre hegnspæle i hele tiden, for så bliver vi upopulære. Men det er lige så klart, at vi skal kunne sige nej. Du skal bare gøre på den rigtige måde, og du skal arbejde med det på flere planer.”

Her henviser Birgitte Svith til, at vi på det personlige plan skal arbejde med at kunne sige fra.

”Men det er mindst lige så vigtigt at forventningsafstemme og prioritere med både chef og kolleger. På grund af den udbredte grad af selvledelse er der en tendens til, at man isolerer sig. Folk får tunnelsyn og glemmer at afstemme opgaver med både team og chef. Men det er netop under pres, at vi mister evnen til at vurdere og prioritere.”

Og så kan det godt være, at nej’et endelig kommer.          

”Ofte er vi nået dertil, hvor vores grænse for længst er overskredet, fordi vi har sagt ja for mange gange, og derfor kommer det endelige nej på en alt for bombastisk og kontant måde. Derfor er det allerbedste at komme nej’et i forkøbet,” siger Birgitte Svith.

På med ja-hatten igen

Det bedste måde at gøre det på er at smide nej-hatten igen og tage ja-hatten på, lyder rådet fra Birgitte Svith.

”Hvis man er lidt taktisk, er det oplagt at læne sig op af virksomhedens mål og strategier. Har man for mange opgaver, kan man sige til chefen: ’Område B kunne jeg godt tænke mig at opprioritere. Det går lige ind i strategien, og det er også her, jeg har mine spidskompetencer. Men det betyder til gengæld, at jeg i den kommende periode kommer til at nedprioritere område A.” 

Men vi slipper nok ikke uden om at give et nej i ny og næ alligevel – uanset hvor meget vi er på forkant. Birgitte Svith har tre råd til, hvordan vi så får sagt det nej, så det bliver forstået, og vi samtidig ikke støder nogen.