Frankrig sætter en stopper for arbejdsmail i fritiden. Det samme gælder et tysk ministerium. Skal vi samme vej? Nej, mener Djøf-formand. Hvad mener du?
Der er taget af bordet, børnene er puttet, og nu skal der slappes af foran fjernsynet – eller skal der? To ud af tre djøfere oplever en direkte eller indirekte forventning om, at de skal stå til rådighed og holde sig opdateret med deres arbejde uden for normal arbejdstid. Det viser Djøfs seneste stress- og balanceundersøgelse.
Men for 250.000 franskmænd er forventningen om at svare på mails eller telefoner fra chefen eller kollegerne i fritiden snart en saga blot. Franske fagforeninger har nemlig underskrevet en aftale, der skal sikre, at arbejdsgivere lader lønmodtagere være, når de har fri, skriver politiken.dk.
Aftalen forpligter arbejdsgiverne til at afbryde forbindelsen til medarbejdernes kommunikationsværktøjer, når arbejdsdagen er slut, og den omfatter ansatte i teknologi- og konsulentvirksomheder som f.eks. Google, Facebook og Deloitte.
Også i Tyskland er hælen blevet sat i, når det gælder kontakt til medarbejderne ud over den normale arbejdstid. Her har det tyske beskæftigelsesministerium nemlig forbudt sine ledere at ringe eller e-maile til deres medarbejdere, når de har fri – dog med undtagelse af nødsituationer, skriver telegraph.co.uk.
Djøfs stress- og balanceundersøgelse viser, at næsten halvdelen af djøferne bliver kontaktet af chefen uden for normal arbejdstid, hvor de samtidig oplever en forventning om, at de reagerer med det samme.
Lars Qvistgaard, formand for Djøfs Overenskomstforening medgiver, at mange djøfere føler sig presset på balancen mellem arbejdsliv og privatliv. Men det betyder ikke, at vi skal gå i franskmændenes og tyskernes fodspor og kræve, at de danske arbejdsgivere trækker stikket klokken 17.00, mener han.
”Det er en form for centralistisk styring, som vi ikke ønsker. Det ligger i den nordiske kultur, at vi er fleksible. Og mange djøfere sætter netop pris på fleksibiliteten. Muligheden for at arbejde hjemme er præcis dét, der for mange djøfere kan få arbejdsliv og privatliv til at hænge sammen. På den måde kan de gå tidligt for at hente børnene og siden arbejde igen om aftenen, når børnene sover,” siger Lars Qvistgaard.
Og hvis arbejdsgiverne trækker strømmen, så snart djøferne forlader arbejdspladsen, er det heller ikke sikkert, at det ville afholde dem fra at arbejde alligevel, siger han.
”Det kan være besnærende at lave nogle firkantede regler. Men de fleste djøfere er meget dedikerede til deres arbejde, og det betyder, at de formentlig ville arbejde uden for almindelig arbejdstid, uanset om de har en direkte linje til arbejdspladsen eller ej,” siger Lars Qvistgaard.
Når det så er sagt, mener han også, det er meget vigtigt, at det ikke tager overhånd.
”Vi er bestemt ikke blinde for, at mange har problemer med balancen mellem privatliv og arbejdsliv. Derfor er det nødvendigt, at man ude på den enkelte arbejdsplads har fokus på arbejdskulturen og på forventningerne og laver nogle gensidige aftaler. Er det f.eks. legitimt, at man først svarer næste dag, hvis chefen sender en mail klokken 20.00?”
Er du enig med Lars Qvistgaard? Eller skal vi have regler, der minder om de franske og tyske, hvor det er forbudt for chefen både at ringe og sende e-mails efter fyraften? Eller har du et helt andet forslag til, hvordan vi sikrer balancen mellem arbejdsliv og privatliv? Skriv i kommentarfeltet herunder.
Ledige stillinger
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER