Djøf-stress chokerer humanister

I skrev opgave om Djøf-studerende?

”Ja, vi valgte at gå i dybden med stress blandt Djøf-studerende. Det var rigtig spændende, men også chokerende at arbejde med.”

Hvorfor valgte I det emne?

”Fordi vi læste en artikel om, at et stort antal Djøf-studerende oplevede stress. Vi forbandt stress med noget, der skete i arbejdslivet efter studiet, så vi undrede os over, at den samme stress kunne ramme studerende. Det var ikke noget, vi selv havde oplevet på studiet. ”

Hvad gjorde I så?

”Vi spurgte inde på Djøfs facebook-gruppe for studerende, om der var nogen, der kunne tænke sig at fortælle os mere om emnet. Stort set minuttet efter var der allerede to piger fra jura, der var klar på at blive interviewet om det. Senere fandt vi også en fyr fra jura.”

Var det tilfældigt, at det kun var jurister?

”Ja, det var lige dem, der meldte sig.”

Og tre interviewpersoner var nok til at skrive opgaven?

”Ja, vi havde fokus på fortællingen og skulle derfor ikke lave en stor repræsentativ undersøgelse.”

Hvad havde de så oplevet?

”Især pigerne havde oplevet kronisk hovedpine og træthed – særligt i eksamensperioderne. Vi kunne også mærke på dem, at de var berørte og kede af situationen. De arbejdede op mod 60 timer med studiet – bare mandag til fredag. Det er noget mere, end hvad vi er vant til.”

Hvad er I da vant til?

”I hvert fald mindre end 60 timer.”

Hvad fik I ud af at tale med dem?

”Vi var overraskede over resultatet. Vi havde slet ikke forventet, at det var så hårdt for dem. Vores vejleder fik helt ondt i maven, da hun læste, hvad vi skrev om det.”

Hvorfor tror du, der er så stor forskel på studierne?

”De snakkede selv meget om, at jura er et prestigestudie, og det er vores ikke ligefrem.”

Hvad konkluderede I ud fra jeres interviews?

”Vi tolkede os frem til, at en usynlig magt kunne være en del af forklaringen på deres stress.”

Kan du uddybe det?

”Så snart de studerende bliver en del af studiet, får de en viden og en fortælling fortalt af blandt andet underviserne og de ældre studerende. ´Du skal præstere, du skal have høje karakterer, du har ikke tid til børn og så videre’. Den fortælling bliver så lige pludselig en del af deres egen studielivsfortælling, ved at de genfortæller den til hinanden. De har stadigvæk de værdier og normer, som de havde, inden de begyndte på studiet, men lidt efter lidt begynder studiets værdier og normer at påvirke deres identitet. Så det er en kamp mellem deres gamle værdier og dem, som studiet har lagt ned over dem. Vi kalder det for en usynlig magt, fordi den påvirker dem, uden at de tænker over det.”

Hvordan kan man vende den udvikling?

”For eksempel ved at lave en stresspolitik, som man får udleveret i begyndelsen af studiet, og som fortæller, at det ikke er nødvendigt at være stresset på studiet, og hvor man skal gå hen, hvis man oplever stress.”

Var I selv stressede, da I skrev opgaven?

”Meget lidt, og vi havde det i hvert fald ikke fysisk dårligt over den.”

Hvilken karakter fik I?

”Vi fik 12.”