Nutidens unge er opflasket med internettet. Alligevel er de lunkne over for at kommunikere digitalt med offentlige myndigheder.
De unge, der blev født i 1990'erne, har gennem stort set hele deres liv haft en computer inden for rækkevidde. De bruger hjemmevant internettet til alt fra pizzabestillinger til dating, og jævnligt bliver de betegnet som digitalt indfødte.
Ikke desto mindre er de ikke specielt tændte på at være i kontakt med det offentlige via digitale medier. Senest 1. november skal alle borgere over 15 have en digital postkasse, men blot 22,8 procent af de 15-24-årige har tilmeldt sig digital post. Dermed skal man helt op til de 75-84-årige for at finde en aldersgruppe, som de unge overgår.
At der er en særlig opgave i at få de unge med, er man klar over hos Digitaliseringsstyrelsen, der er i front for statens arbejde med at digitalisere den offentlige sektor. Det har dog taget lidt tid at opdage det.
”Der har været talt meget om de udfordringer, der er både for ældre med begrænsede it-kompetencer og for handicappede. Vi er først senere blevet opmærksomme på, at der også er udfordringer for unge,” siger kontorchef Marianne Sørensen.
Det handler primært om manglende viden om den offentlige sektor, og derfor har styrelsen en særlig kommunikationsindsats på vej rettet mod de unge.
Det er ikke noget helt nyt fænomen, at de unge ikke er så begejstrede for at møde det offentlige via digitale platforme. I 2010 blev den tværoffentlige udviklingsenhed MindLab bedt om hjælp, fordi Skat ikke kunne forstå, hvorfor unge borgere stod for en stor del af de analoge henvendelser.
”De unge var født med en mus i hånden og kunne bruge Facebook og Twitter, så Skat regnede med, at de unge kunne bruge digital selvbetjening,” forklarer projektleder Runa Sabroe fra MindLab.
Det viste sig, at de unge oplevede en række barrierer. Dels var løsningerne mindre intuitive end de websites, som de ellers var vant til at bruge, og dels kneb det for dem at forstå, hvad Skat skrev. Er man 20 år gammel, er et udtryk som ”arbejdsgiveradministreret kapitalpension” sjældent en del af éns ordforråd.
”Det offentlige blanketsprog er nyt for de unge, så de har brug for at få oversat ordene. Derfor ringede de til Skat eller gik hen til Borgerservice, for her var medarbejderne gode til at lave den oversættelse,” siger Runa Sabroe.
Siden Mindlab undersøgte området, har Skat udviklet et særligt site med vejledning til de uerfarne skatteydere. Der er imidlertid grund til at tro, at andre former for digital kontakt med det offentlige ligeledes volder de unge problemer.
I forbindelse med sin erhvervs-ph.d. ved Syddansk Universitet om den offentlige digitalisering har Søren Skaarup været på feltstudier i bl.a. borgerservicecentre og ydelsescentre. Også her mødte mange unge op, selv om de kunne have betjent sig selv hjemmefra.
”Når man skal gøre noget, man aldrig har gjort før, mangler man det mentale landkort, der skal til, for at man kan orientere sig. Det handler ikke om, at de unge er dumme – de har bare ingen erfaring med det offentlige, og derfor har de brug for at få reduceret den flertydighed, de oplever. Det er dialog det bedste redskab til,” forklarer Søren Skaarup.
I Aarhus er kommunen – sammen med elever i målgruppen – i gang med at udvikle et undervisningskoncept, der skal klæde de ældste folkeskoleelever på til deres digitale borgerpligter.
”De skal vide, hvilke forventninger det offentlige har til dem. Hvilke konsekvenser har det eksempelvis, hvis man ikke tjekker sin digitale post? Samtidig skal de lære nogle af selvbetjeningsløsningerne at kende, så de kan skifte læge, meddele flytning og melde sig ind på en ungdomsuddannelse,” fortæller sekretariatschef Henrik Traberg.
Undervisningen af kommunens 8.- og 9. klasser begynder efter sommerferien.
Ledige stillinger
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER